NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU-Parlamentet skal i december diskutere et nyt forslag om menneskehandel. Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Britta Thomsen er begejstret, ikke mindst fordi det ikke kun handler om ofrene og om bagmændene, men også om kunderne.
»Hvis man vil begrænse udbudet, må man også begrænse efterspørgslen. Det ligger også i forslaget«, siger hun.
Forslaget anbefaler medlemsstaterne at overveje muligheden for at straffe købere af seksuelle ydelser fra et offer for menneskehandel.
Foreløbig er der altså kun tale om en opfordring til at overveje. Længere strækker enigheden ikke. Kriminalisering er omtvistet, fremgår det af bemærkningerne til forslaget: »Flere medlemsstater påpegede, at en sådan bestemmelse under alle omstændigheder ikke skulle være bindende«.
Det mener EU-ekspert Thomas Elholm fra Syddansk Universitet.
»Som jeg ser det, vil det være muligt. Man vil kunne sige at for at bekæmpe menneskehandel, må man stoppe tilgangen af kunder, og så er vi nødt til at lave et forbud«, siger han.
Britta Thomsen så gerne en fælles EU-politik. Selv er hun tilhænger af et generelt forbud mod købesex.
Skal forbuddet kun gælde sex med mennesker der er handlet, eller med alle – også selv om det sker frivilligt?
»På EU-niveau er det realistisk at det gælder sex med handlede, men jeg støtter også det andet. Uanset om de er handlede eller ej, så bliver prostituerede jo udsat for vold. Men det kan vi ikke umiddelbart få igennem«, siger hun.
Som noget nyt åbner traktaten nemlig for at man med flertalsafgørelser kan beslutte hvad der er strafbare handlinger og straffene herfor. Det bliver muligt, når det drejer sig om forbrydelser af international karakter, herunder menneskehandel.
Dertil kommer at menneskehandel er et vigtigt punkt i det såkaldte Stockholmsprogram om EU's politisamarbejde de næste fem år som skal vedtages i december 2009.
»Der sker en retslig harmonisering i samarbejdet mod menneskehandel, i forhold til bagmændene, og i den forbindelse kunne man sige at kriminalisering af kunderne var et redskab omkring dette«, siger Britta Thomsen.
Thomas Elholm er enig. Han understreger dog at EU ikke vil kunne bestemme over dansk strafferet, så længe vi har et forbehold på det retslige område.
Men hvis forbeholdet bliver afskaffet?
»Så kunne man godt forestille sig det. Når forbud mod købesex nævnes i det nye forslag, kan man se det som en første politisk indikation på at det kan gå den vej. På den anden side må man sige at lige nu er det ikke politisk muligt. Men juridisk er det muligt«.
Regeringen skriver selv, i et notat til Folketingets Europaudvalg, at den er »umiddelbart positiv« over for forslaget.
Forslaget er fremsat af Kommissionen – EU's daglige ledelse, og skal vedtages af regeringslederne i enighed. EU-Parlamentet har kun høringsret.
Med forslaget kommer EU's politik på højde med Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel samt FN's protokol om handel med mennesker, den såkaldte Palermo-protokol.
Kommissionen har derudover medtaget en række nye elementer.
Medlemslandene har et vist spillerum til at tolke den såkaldte rammeafgørelse og udmønte den i national lovgivning. Men Danmark vil være nødt til at hæve den nuværende strafferamme på 8 år, så menneskehandel – i særligt grove tilfælde – kan straffes med fængsel indtil 12 år. Desuden skal straffelovens ß 262 a (om menneskehandel) udvides, så den også medtager »udnyttelse af forhold i forbindelse med tiggeri eller af ulovlige forhold«.