EU-tropper skal sikre freden

Europa må gøre op med sin handlingslammelse. Det internationale samfund må tage vetoretten fra Israel, og EU må levere den sikkerhedsmæssige garanti for en to-statsløsning, siger leder af israelsk-palæstinensisk tænketank.
Af Åge Skovrind
12. juni 2009

Det internationale samfund må gennemtvinge en to-statsløsning. Men Israels bekymring for sin sikkerhed må også tages alvorligt. Derfor må EU være parat til at udsende tropper, til at sikre freden og overvåge at aftalerne holdes.

Det mener Gershon Baskin, leder af det Israelsk-Palæstinensiske Forsknings- og Informations Center (IPRCI).

»EU er nødt til at engagere sig på stedet, ikke bare sende penge. En fysisk tilstedeværelse er nødvendig, så man kan sige til Israel: I kan godt trække jer tilbage, vi garanterer sikkerheden. Dette er meget vigtigt, for USA hverken kan eller skal være til stede med tropper på Vestbredden på grund af den militære alliance med Israel«.

Er det realistisk at det internationale samfund kan gennemtvinge

dette uden en skarp konfrontation med Israel?

»Muligvis ikke, men det skal i så fald ikke være en konfrontation med EU, men med hele det internationale samfund.«

Obama giver håb

NOTAT møder Gershon Baskin en tidlig morgen på centeret i Tantur, en bebyggelse mellem Jerusalem og Bethlehem. Først skal en telefonsamtale med en israelsk avis afsluttes. Han taler længe og overbevisende på hebraisk om forventningerne til den nye israelske regering. Han er en hyppig kommentator, har skrevet en lang række bøger om den israelsk-palæstinensiske konflikt og modtaget flere priser for sit fredsarbejde.

Gershon Baskin knytter store forhåbninger til USA's nye præsident.

Obamas udmeldinger på det latinamerikanske topmøde i april giver håb om en ny international kurs som også kan få positiv betydning for fredsprocessen i Mellemøsten, mener han.

»Obama vil tillade amerikanske virksomheder at investere i Cuba, og han har trykket Venezuelas præsident Chavez i hånden. Vi ser en ny politik, og selv om hans program for Mellemøsten endnu ikke er lagt fast, så er der tegn på at vi også vil se en ny kurs her. Jeg formoder at det vil ske kort efter mødet med Netanyahu (i midten af maj, red.),« siger han.

Ingen vetoret til Israel

Håbet om fremskridt i fredsprocessen kommer altså i et pres udefra, mener Baskin. Derimod ser han ingen nye muligheder for direkte forhandlinger mellem Israel og palæstinenserne. Det var heller ikke muligt før, men med den nye regering under Netanyahu og splittelsen blandt palæstinenserne er det blevet endnu sværere.

»Men forudsætningen er at det internationale samfund gør det klart for Israel at landet ikke længere kan nedlægge veto mod oprettelsen af en palæstinensisk stat.«

Hvor ser du EU's rolle i den sammenhæng?

»EU har en særlig rolle som en partner i Kvartetten (USA, EU, Rusland og FN, red.). Obama ønsker at Kvartetten skal optræde i fællesskab, så den vil være den nødvendige mekanisme for en løsning. Hverken USA eller EU kan alene klare opgaven,« siger Baskin.

Men han efterlyser en vilje fra EU.

»Jeg har på det seneste været til tre konferencer i Europa om konflikten i Mellemøsten hvor jeg har hørt det samme gentaget igen og igen: EU skal ikke bare være 'payer', men også en 'player'. Europæerne må se at blive seriøse. De må forvandle deres økonomiske magt til politisk magt, så vil EU kunne få en stor indflydelse. EU har stor økonomisk betydning for Israel. Men EU bruger slet ikke dette redskab.«

Medlemskab af EU

I Baskins øjne er det derfor helt oplagt at beslutningen fra december 2008 om at optrappe samarbejdet mellem EU og Israel må stilles i bero, for på den måde at lægge et politisk pres på den israelske regering.

»Jeg opfordrer ikke til økonomiske sanktioner. Det vil være den allersidste udvej. Men det er et vigtigt budskab at EU ikke ønsker at opgradere forbindelserne. Hvis Israel vil have bedre adgang til diverse fonde og hvad der ellers hører med, så er der visse krav der skal opfyldes, ligesom EU har stillet krav til sine egne medlemslande.«

»Men jeg er i virkeligheden mere tilhænger af at tilbyde gulerødder end at svinge stokken. Derfor har jeg et forslag som er seriøst, selv om mange ryster på hovedet: Israel og en ny palæstinensisk stat bør have tilbud om medlemskab af EU. Den vigtigste forudsætning er at man er enige om en fredsløsning. Og det skal ikke være et tilbud til den ene eller den anden, men til begge parter.«

FN-mandat til Kvartetten

I praksis mener Baskin at vejen til en fredsløsning går via en ny FN-resolution som giver Kvartetten mandat til at forhandle rammerne for en selvstændig palæstinensisk stat på plads. I store træk er løsningsmodellen defineret, mener han:

Jerusalem vil blive hovedstad for begge stater, bosættelserne nedlægges, og Kvartetten får mandat til at forhandle en præcis grænsedragning.

Men på et vigtigt område bliver palæstinenserne nødt til at opgive et historisk krav.

»De palæstinensiske flygtninge kan ikke vende tilbage til der hvor de boede før 1948. Der må nedsættes en kommission til at afklare dette spørgsmål, men der ligger en grundlæggende modsætning mellem retten til at vende tilbage og to-statsløsningen. De kan blive kompenseret, og jeg mener også at man bør arbejde for en umiddelbar repatriering af de omkring 200.000 palæstinensiske flygtninge i lejrene i Libanon som lever under de mest horrible forhold. Lad os bygge tre nye byer på Vestbredden til dem!«

Udrydde Hamas

Han frygter at Netanyahus regering vil ødelægge fredsmulighederne med en ny militær offensiv mod Gaza. En udvikling som han finder farlig, men også meget realistisk:

»Jeg er overbevist om at Netanyahus regering planlægger at udrydde Hamas. Regeringen vil vente på en provokation, eller de vil selv skabe den, og derefter rykke ind for myrde Hamas-ledelsen. Derefter vil de oprette en midlertidig administration og senere forsøge at overdrage den til palæstinensere som vil samarbejde. Det vil ske, selv om planen ikke bliver godkendt af Obama. Spørgsmålet er prisen. Hvis Netanyahu kan holde antallet af civile ofre på et minimum, og kun ramme Hamas, kan han håbe på en anerkendelse fra det internationale samfund.«

Gershon Baskin

Gershon Baskin (1956), ph.d. i international politik fra Greenwich University, flyttede fra USA til Israel i slutningen af 1970'erne. I 1988 tog han initiativ til det Israelsk-Palæstinensiske Forsknings- og Informations Center (IPRCI), for at fremme en dialog mellem det israelske og palæstinensiske civilsamfund. Centeret lå oprindeligt i Jerusalem, men flyttede i slutningen af 1990'erne til Bethlehem. På grund af indskrænkningerne i bevægelsesfriheden, efter den palæstinensiske intifada i 2000, flyttede IPRCI senere til Tantur, umiddelbart inden det vigtigste checkpoint før Bethlehem, i et forsøg på at finde et velegnet og tilgængeligt mødested for både israelere og palæstinensere.

Centeret har organiseret en lang række seminarer, kurser og uddannelsesprogrammer, især i slutningen af 1990'erne. Et vigtigt mål har været at få fredsforståelsen ind i skolernes undervisning hos begge parter. I dag er ansat seks medarbejdere. Gennem hele perioden har IPRCI haft fælles israelsk-palæstinensisk ledelse. Baskins kompagnon er Hanna Siniora, kristen araber, medlem af PLO's Nationalråd og udgiver af ugeavisen Jerusalem Times.