Europæiske banker får krisehjælp

Det er ikke nok at man har beroliget lånerne. For nu er bankerne blevet for forsigtige.
Af Sven Skovmand
14. januar 2009

På tre punkter har den nuværende krise fælles træk med den store krise i 1929. Den er begyndt i USA. Den skyldes spekulation i ikke-eksisterende værdier. Og i begge situationer har banker optrådt uansvarligt, om end på forskellig måde.

I 1929 lånte de amerikanske banker folk penge med sikkerhed i aktier der slet ikke havde den værdi, som kursen angav.

I denne omgang har bankerne udlånt penge til køb af boliger på helt uanstændige vilkår. Lånerne skulle nemlig kun betale ganske lidt i starten, hvorpå deres ydelser gik så drastisk i vejret at mange ikke længere kunne klare renter og afdrag.

Lån uden reel sikkerhed

Disse »subprime lån« var en ulykke for amerikanske boligejere. Men de var også til skade for banker og finansselskaber i Europa.

For de amerikanske banker udbød lånepakker hvor sikkerheden i stor udstrækning byggede på subprime lån og dermed slet ikke havde den sikkerhed som långiverne forventede.

Da en af de største amerikanske banker, Lehmann Brothers, gik fallit i september 2008, gav det derfor store tab til bankens kreditorer. Danske Bank tabte således et langt større beløb på denne bank, end man siden tabte på svindelfirmaet IT Factory.

De billige lån holdt op

De europæiske banker blev også ramt af en anden grund. Mange havde ydet store lån som de finansierede med billige lån fra de amerikanske banker. Da denne kilde til lån tørrede ud, stod det klart at uhyggeligt mange af lånene var ydet på et uholdbart grundlag.

Det så man især i Island, hvor de tre største banker alle måtte overtages af staten, og den islandske krone mistede halvdelen af sin værdi.

Men også i andre lande blev bankerne ramt. For den uro der var om dem, fik et stort antal indlånskunder til at møde op og kræve deres penge.

Denne situation var livsfarlig for bankerne, for ingen bank har så mange penge i kassen at den kan betale alle indlån tilbage. Det betyder ikke at pengene er tabt, for de har sikkerhed i de penge som bankerne har lånt ud. Men disse penge kan bankerne ikke kræve her og nu, uden at det får ubehagelige virkninger for samfundet.

Næsten alle giver garantier

Derfor har stort set alle lande i Europa indført garanti for indskydernes lån, og EU-Kommissionen har sagt ja til det »på betingelse af, at der ikke er forskel på behandlingen af nationale banker og banker fra andre EU-lande.

Denne bestemmelse forsyndede Irland sig imod da man den 2. september indførte garanti for lån i alle de banker der var irsk ejede. Det skabte kritik, og allerede den 9. september lod man garantien omfatte banker der var udenlandsk ejede.

Garantierne er ikke nok

De ydede garantier har beroliget lånerne og sikret at bankerne kan beholde deres indlån. Men dermed er problemerne ikke slut. For krisen i bankverdenen har fået kurserne på aktier til at falde. Og da en stor del af bankernes egenkapital er anbragt i aktier, er bankernes kapital dermed faldet i værdi.

Det har overalt fået bankerne til at holde igen med deres udlån. Selv gode, solide kunder har haft svært ved at få fornyet deres kassekredit endsige få den udvidet. Det forstærker den økonomiske krise og får arbejdsløsheden til at stige.

Derfor har flere og flere lande udbygget deres politik og køber nu ligefrem aktier i nødlidende banker for at tvinge dem til at låne penge ud.

Der er dog ikke udsigt til en bølge af nationaliseringer af bankerne. Alle regeringerne har ladet forstå at bankaktierne skal sælges til private når krisen er ovre. u

Den danske bankpakke

Den danske bankpakke fra oktober 2008 er indrettet anderledes end garantiordninger i andre lande i Europa.

I Danmark garanterer staten for alle indskud uden begrænsninger, men bankerne skal selv betale de første 35 milliarder kroner. Først når disse penge er brugt, skal staten træde til. Byrden fordeles mellem bankerne i forhold til deres balance og dermed deres udlånsvirksomhed.

I andre lande har staten sat penge direkte på spil ved at købe aktier eller tilføre kapital på andre måder. Det betyder naturligvis at skatteyderne risikerer at komme til at betale til bankerne, men den risiko har man været villig til at løbe.

En »dansk« løsning ville nok også have været umulig, fordi bankerne ikke kunne klare den.

I Danmark har det indtil nu kun været forholdsvis små banker der er gået ned. Roskilde Bank var landets 8. største. I andre europæiske lande har selv meget store banker været ude i vanskeligheder.

For at tilskynde de danske banker til at udlåne flere penge, bebudede regeringen i december en ny pakke hvor staten skyder kapital ind i bankerne.

Anholdt for at så tvivl om lettiske banker

I Letland går man langt for at sikre tilliden til bankerne. Det har en økonomisk professor ved et universitet fået at mærke.

Ifølge den britiske avis Sunday Times blev den 32-årige Dmitrij Smirnova anholdt af det lettiske sikkerhedspoliti og forhørt i to dage, fordi han offentligt havde udtalt at han ikke havde tillid til de lettiske banker og i øvrigt heller ikke til den lettiske møntfod, lat'en.

Efter de to dage blev Smirnova ganske vist løsladt, men han er stadig genstand for undersøgelse for »usandfærdig information« og har fået forbud mod at forlade Letland.

Smirnova tager dog situationen ganske roligt. »Jeg har kun sagt hvad alle ved,« siger han.

At Letland har problemer er da også åbenlyst. Landet har netop søgt om at få et lån fra Den Internationale Valutafond. Dermed følger Letland to andre lande der har søgt en sådan støtte: Island og Ungarn.