Guide til dit kemiske liv

Fra vi står op, til vi går i seng er vi omgivet af kemi. Stort set alt er farligt – hvis man får for meget. NOTAT bringer her en oversigt over den farlige kemikaliezone du dagligt befinder dig i, selv om du bliver i dit eget hjem og spiser sundt.
Af Erling Böttcher
30. marts 2009

Der gik helt mode i det i årene op til vedtagelsen af EU's kemilovgivning. Den svenske EU-kommissær Margot Wallström lagde for i november 2003 med at få sit blod testet for kemiske stoffer. I alt 28 kemikalierester indeholdt kommissæren, herunder brandhæmmende stoffer og det hormonforstyrrende stof PCB. Det havde sikkert været flere hvis hun ikke havde født børn og ammet, da det er en måde at komme af med nogle stoffer – for at give dem videre til sine børn.

Året efter testede WWF – Verdensnaturfonden 13 af EU's miljøministre. Blandt andet den danske bar rundt på ikke færre end 36 stoffer. Og herhjemme lod Greenpeace en gruppe danske personligheder teste for kemikalier i kroppen – med samme alarmerende resultat.

Så skulle det være slået fast: Mange kemiske stoffer ophober sig i naturen, i fødekæden og dermed i mennesker og arves videre. Der er grund til at passe på.

Over 100.000 kemiske stoffer produceres og sælges i EU, heraf er ca. halvdelen skadelige for miljøet eller sundheden, skønnede EU-Kommissionen i år 2000.

Nogle af de kemiske stoffer i vores omgivelser kan komme ind i kroppen. Der er tre veje stofferne kan vandre for at komme ind i vores blod og videre rundt i kroppen: Gennem huden, gennem munden eller gennem næsen.

Alle stoffer er giftige – hvis man får for meget af dem. Nogle mennesker kan tåle mere af et kemisk stof end andre. Men alle kan få for meget. Og hvor meget er så for meget? Det er det store spørgsmål når EU fastsætter grænseværdier.

Hertil kommer at mange af de kemiske stoffer måske ikke er så farlige hver især, men hvis flere forskellige kemikalier bringes sammen, kan de måske forstærke hinanden – den såkaldte »cocktail-effekt«.

Haven

Solbad? Ja, tak – men husk solcremen. Det kemiske filter virker ved at kemiske stoffer går i forbindelse med stoffer i huden. Visse typer kemiske solfiltre er mistænkt for at være sundhedsskadelige. I udlandet skal du undgå solcremer som indeholder stoffet 4-MBC (4-methyl-benzylidene-camphor). Dette stof findes ikke i solcremer, som sælges i Danmark.

Svømmetur? Ja, tak – men swimmingpoolen holdes fri for bakterier med skrappe midler som klor, saltsyre og kationisk tensid. Hvis man tømmer poolvandet direkte ud på jorden kan kemikalierne trænge ned i grundvandet og forurene drikkevand.

Luge ukrudt? For at bekæmpe ukrudtet kan man sprøjte med et utal af forskellige kemikalier.

Gøde planten? Kunstgødning kan ved overdrevent brug sive ned i grundvandet.

Gyngetur til børnene? Gyngestativet er ofte trykimprægneret. Træet er grønligt, fordi der er kobber i. Måske også andre miljøskadelige stoffer.

Slappe af i stolen? Plastmøbler kan være lavet af det skadelige PVC.

Bryggerset

Vaske tøj? De fleste tensider – som ifølge reklamerne konstant vasker endnu bedre – er giftige for vandmiljøet. Optisk hvidt er giftigt for vandmiljøet.

Skylle tøj? Skyllemidler indeholder katonisk tensid, der er skadeligt for miljøet. Skyllemidler er også tilsat både parfume og farvestoffer som flere og flere får allergi af.

Pudse sko? Midler til at pudse sko med kan indeholde organiske opløsningsmidler som kan give hjerneskader, f.eks. terpentin.

Gøre rent? Klorholdige rengøringsmidler er krasse sager som næsten alle indeholder natriumhypoklorit som er skadeligt for vandmiljøet. Kalkfjerner indeholder ofte skadelige tilsætningsstoffer.

Male? Maling og lak er nogle af de produkter, der indeholder flest uønskede kemikalier.

Dekorere? F.eks. guldspray indeholder organiske opløsningsmidler.

Badeværelset

Tandpasta? Måske tilsat sodiumlaurylsulfate/ natriumlaurylsulfat (forkortelser: NLS, SLS, SDS), mistænkt for at give blister i munden.

Creme? Nogle emulgatorer kan give allergi (f.eks. lanolin og tri-ethanol-amin).

Duftblokken? Der findes 2.500 forskellige duftstoffer. 26 af dem er særligt allergifremkaldende.

Flydende håndsæbe? Måske tilsat det allergifremkaldende konserveringsmiddel MG (Methyldibromo Glutaronitrile).

Make-up: Konserveringsmidlerne propylparaben, butylparaben, isopropylparaben og isobutylparaben er hormonforstyrrende.

Hårfarve? Især de sorte og røde farvestoffer er skrap kemi som kan give kløe, eksem, rødme og væskende blærer.

Deodorant? Måske er den tilsat allergifremkaldende parfume, og måske også det bakteriedræbende kemikalie triclosan der er mistænkt for at skabe penicillin-resistens.

Køkkenet

Udover maden er der masser af kemi i køkkenet.

Dåsemad? Sodavandsdåser laves af aluminium som er meget energikrævende at fremstille. Konservesdåser er ofte lavet af hvidblik som er jern med et overtræk af tin. Meget store mængder tin kan give forgiftninger.

Husholdningsfilm? Kan være tilsat kemiske blødgørere som kan vandre over i maden.

Keramikfadet? De flotte farver i glasuren på det gamle fad (mere end 10 år) indeholder tungmetaller som bly og cadmium.

Plastposer? Der findes mere end 100 forskellige slags plast. Noget er ikke beregnet til mad, kun særlig plast må bruges i microovn. Overholdes reglerne ikke vil der vandre kemiske stoffer over i maden.

Stegepanden? Teflon (eller tefal) er belægning på især stegepander. Teflon er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Opvasken? Sæbe til opvaskemaskinen er et skrapt middel som ikke er godt for vandmiljøet.

Værelset

Smykker? Mange sølvsmykker er tilsat det billigere metal nikkel som kan fremkalde allergi.

Parfume? Der kan være flere hundrede duftstoffer i en enkelt parfume – for at give den duft, vi kan lide. Parfume kan give allergi ved kontakt med huden.

Levende lys? Duftlys indeholder duftstoffer der kan give allergi.

Computer? Plasten i computere bliver meget varm, og er derfor ofte tilsat bromerede flammehæmmere som er hormonforstyrrende.

Nyt tøj? Der bruges tusindvis af forskellige kemikalier i produktionen af tøj, og nogle kan give allergi.

(Kilde: Lærebogen »Kemien i din hverdag« af Lone Skafte Jespersen og Helle Houkjær)