NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Indeholder dette produkt et farligt stof? Og bør jeg bruge stoffet på en bestemt måde hvis jeg vil være sikker?
Denne vigtige oplysning har alle forbrugere krav på ifølge EU's nye kemikalielov.
Et farligt stof vil i denne forbindelse sige et stof som optræder på den såkaldte kandidatliste, det vil sige stoffer som efter nærmere vurdering kun må bruges efter en specifik godkendelse.
Så langt er sagen klar.
Det står også klart at producenterne har pligt til at sende informationerne videre til deres kunder, og at forbrugerne efter anmodning har krav på besked fra deres forhandler inden 45 dage uden betaling.
Men hvor store mængder skal der være af det farlige stof før oplysningspligten gælder?
I REACH står der at stoffet skal optræde i en koncentration på over 0,1 vægtprocent
Spørgsmålet er bare: 0,1 procent af hvad?
Her starter uenigheden mellem EU's medlemslande. Når myndighederne i Danmark svarer »ja her er et farligt stof til stede«, så kan forbrugeren i Slovakiet eller Portugal få et »nej« på præcis samme forespørgsel.
Er det foret i en sko, eller hele skoen? Lakken på en bordplade, eller hele bordpladen?
Den danske regering mener på linje med fem andre lande at det må være en promille af enkeltdelen som er gældende.
»Den anden tolkning synes vi er ulogisk og uholdbar,« siger specialkonsulent Frank Jensen fra Miljøstyrelsen.
Fortolkningen af reglerne er dog den samme når der er tale om reservedele. De skal overholde kravet om 0,1 procent, mens det ikke gælder hvis den samme komponent indgår i det færdige produkt.
Frank Jensen er overbevist om at lovgivernes intention var at tolke reglerne på den danske måde.
Lige nu arbejder han på en rapport til EU-Kommissionen som skal godtgøre at den danske tolkning er den rigtige. I arbejdsgruppen sidder også repræsentanter fra de fem andre lande som er enige med Danmark.
Han giver endnu et eksempel på forskellen: »Hvis du køber en bil, og der ligger nogle tæpper i bunden som indeholder et problematisk stof, er det så en promille af bilen eller af tæppet der gælder?«
Med EU-Kommissionens tolkning vil svaret således afhænge af om tæpperne er købt ved levering af bilen, eller om man køber dem bagefter som en enkeltdel eller reservedel.
Navnlig med de to førstnævnte lande er der ganske stor vægt bag mindretalsgruppen, påpeger Frank Jensen.
»Det kan være at vi kan overbevise de andre. Det er to store grupper som står over for hinanden. Den salomoniske løsning har vi ikke endnu, men jeg tror at vi finder en løsning som alle kan leve med. Det er alle interesserede i,« siger han.
Rapporten fra de seks lande forventes færdig i slutningen af august. Kommissionen er samtidig i gang med deres egen analyse af problemstillingen.
Indtil videre håndhæver de danske myndigheder deres fortolkning af reglerne, men gør opmærksom på uenigheden. Reglerne om oplysningspligt trådte i kraft da de første stoffer kom på kandidatlisten i oktober 2008. Allerede i dag kan forbrugerne i EU derfor risikere to forskellige svar på det samme spørgsmål.
»I teorien er det sådan at man kan få forskellige oplysninger, afhængig af hvordan man spørger, eller hvor i EU man spørger,« slutter Frank Jensen.