Kulturpolitik er EU-propaganda

Den britiske tænketank Open Europe anklager EU for at bruge milliarder på at promovere sig selv og lave skjult propaganda for en stadig tættere union.
Af Åge Skovrind
30. april 2009

Næsten 18 milliarder kroner. Så meget brugte EU alene i 2008 på propaganda for sig selv. Mere end Coca Colas samlede reklamebudget.

Anklagen kommer i en 155 sider lang rapport fra den EU-kritiske tænketank Open Europe om EU»s åbne og skjulte informationspolitik. Konklusionen er at der i virkeligheden er tale om en kampagne for at vinde europæernes opbakning til EU-projektet.

»Hvis EU faktisk gjorde noget mindre og noget bedre – for at bruge en af deres egne fraser – så ville alt dette spin og propaganda ikke være nødvendigt. De meningsløse udgifter til tvivlsomme og tåbelige projekter må stoppe,« siger direktøren for Open Europe Lorraine Mullally.

Den enorme sum dækker over ikke alene udgifterne til en »sofistikeret informationsstrategi», men også økonomisk støtte til en lang række europæiske tænketanke og lobbygrupper. Dertil kommer udbredelsen af symboler som EU»s flag, hymne, motto, Europa-dagen, samt et institut for europæiske meningsmålinger.

Tænketanken ser propagandaen snige sig ind på mange »uskyldige» områder. For eksempel er støtten til skolemælk også taget med. For at få støtte skal skolen ophænge plakater i en bestemt størrelse som med en nøjagtig ordlyd og med bogstaver i en bestemt størrelse forklarer at der er tale om et EU-initiativ.

»Detaljerne i regelsættet afslører at det primære formål med støtte til skolemælk ikke er at fremme børnenes sundhed, men at bidrage til at reklamere for EU«, hedder det i rapporten.

Kultur skal købe loyalitet

Kulturpolitikken handler ikke bare om at skabe mellemfolkelig forståelse, men også om at købe borgernes loyalitet overfor EU, mener Open Europe og henviser til formålet for det nuværende kulturprogram:

»Hvis borgerne skal give deres fulde støtte til og deltage fuldt ud i den europæiske integration, bør der lægges større vægt på deres fælles kulturelle værdier og rødder som et bærende element i deres identitet og tilhørsforhold til et samfund baseret på frihed, retfærdighed, demokrati, respekt for menneskers værdighed og integritet, tolerance og solidaritet.«

Europæiske kulturhovedstæder, festligholdelse af mærkedage, det europæiske år for interkulturel dialog, tvillingebyer, maratonløb for et Forenet Europa – alle indeholder de elementer af mere eller mindre åbenlys EU-propaganda, lyder anklagen.

Hertil kommer så den direkte støtte. I 2007 blev der spenderet 50 millioner kroner på Det Europæiske Ungdomsorkester, det Europæiske Musikkontor og andre organisationer som på europæisk niveau er aktive på kulturområdet.

Kommissionen afviser

Ikke overraskende afviser EU-Kommissionen anklagen fra Open Europe.

»Der ligger ingen lukket eller skjult dagsorden i Kommissionens aktiviteter på kulturområdet,« siger talsmand for kulturkommissær Ján Figel.

»Vores arbejde sker i samarbejde og åbenhed. Vi hilser græsrods-engagement velkommen så meget som muligt, så europæerne overalt kan opleve et ejerskab til det europæiske projekt og tage aktivt del i det,« siger han.

Talsmanden afviser enhver hensigt om at »købe loyalitet», og henviser til kulturprogrammet tre formelle formål: fremme mobilitet blandt kulturarbejdere, udveksle kunst og kultur og skabe dialog mellem forskellige kulturer.

»Ved at hjælpe folk i EU til at lære deres europæiske medborgere bedre at kende vil sådanne aktiviteter selvfølgelig påvirke folks holdninger – ved at de bliver bedre informerede om det som man tidligere forstod dårligt,« siger han.

Kampen om Jordbærisen

Det svenske medlem af EU-Parlamentet Helene Goudin (Junilistan) er enig i kritikken fra den britiske tænketank.

»Det er en absurd tanke at Sveriges Rigsdag, på tilsvarende måde, skulle spen­dere mange millioner på at lave tegneserier og andet progandamateriale, som frem­hæver fordelene ved vores land, vores politiske institutioner og vores vurderinger.«

I det seneste nummer af Junilistans blad opregner hun en lang række eksempler på at EU-institutioner har finansieret bøger, spil og tv-programmer som skal give et positivt billede af Unionen.

Et af de mere spektakulære initiativer var Kampen om jordbærisen fra 1998 – en tegneserie for børn om eventyrlandet EU hvor borgerne har lagt krig og konflikter bag sig og lever i idyl og fordragelighed, og hvor man for eksempel har besluttet sig for en fælles mønt. I Storbritannien blev den makuleret, og den danske udgave blev aldrig promoveret.

»Nakkehårene stritter«

På EU-Kommissionens informationskontor i København erkender pressechef Michael Vedsø at Kampen om jordbærisen var et fejlskud, i hvert fald i Danmark:

»Den kommunikerer i en kulturel ko­de, som måske egner sig bedre i en latinsk kultur, men den får nakkehårene til at stritte i en angelsaksisk kultur, fordi den kommunikerer på et følelsesmæssigt plan, man vil fremme en følelsesmæssig appel om at vi skal være glade for EU – det er lige at stramme den.«

Normalt duer det ikke at oversætte de samme informationsmaterialer til alle sprog, mener han..

»For os er det centrale udgangspunkt at EU findes og har en magt, ikke at vi skal være mere glade for EU. Kommunikationen skal medvirke til et folkeligt engagement i beslutningerne, så det ikke bliver et elitært projekt«.

Som eksempel fremhæver Michael Vedsø Ugebrevet Europa som udgives af EU-Kommissionen i Danmark.

»Det er skrevet af journalister, som ikke er ansat af os selv. Kun i de færreste tilfælde er vi enige med dem, men de har redaktionel frihed, og de behøver ikke sige at Kommissionens politik er god, blot historierne er velskrevne. Det synes vi er udtryk for kommunikation på en åben og fair måde. Ikke alt er perfekt, det kan man lige så godt sige højt.«

Propaganda-budgettet

Open Europe kalder selv sit regnestykke for et minimumsbeløb og henviser til skjult propaganda under mange budgetposter som ikke er talt med. Til gengæld regner den britiske tænketank udvekslingsprogrammer indenfor uddannelse, ungdom og kultur for propaganda.

De største enkeltposter, afrundet til danske kroner:

Uddannelse 8,0 mia.

Miljø 1,5 mia.

Kommunikation 1,5 mia.

Ungdom 1,0 mia.

Kultur 0,5 mia.