NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Penge fra EU's fonde flyder i en lind strøm ud over danske projekter, men ikke helt så meget som tidligere. Danmark modtager efter udvidelsen af EU til 27 lande f.eks. ikke længere penge fra den pulje som skal hjælpe mere tilbagestående regioner op i udviklingsniveau. Men vi modtager fortsat penge under det som hedder samhørighedspolitikkens målsætning 2 – om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Pengene kommer fra Regionalfonden og Socialfonden og udgør i alt ca. 500 millioner årligt, det vil sige ca. 3,5 milliarder for perioden 2007-2013.
Støtte fra EU's strukturfonde har bl.a. til formål at »fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, (?), højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemslandene.«
Dette gøres så via bunker af projekter, med tilhørende arbejde med at rejse egenfinansiering, søge om penge og afvente bevillinger. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens årsberetning 2008 havde i alt 196 projekter fået tilsagn om støtte. Og det er for lidt.
»Billedet er forskelligt fra region til region. Generelt synes jeg ikke, det går meget for trægt. Vi kan ikke presse pengene derud, projekterne skal komme nedefra. Fra årsrapporten blev skrevet og til nu, er en del indstillinger blevet til tilsagn, og der er altså sket en positiv udvikling,« siger Preben Gregersen til NOTAT.
»Vi skriver som vi gør, fordi det er vigtigt at komme godt fra start. Erfaringen viser at det giver god effekt med stor aktivitet tidligt i programperioden. Vi har stor opmærksomhed på initiativer, som både kan hæve antallet af indstillinger og forbedre indstillingernes kvalitet. Men jeg vil da tilføje at de danske programmer ligger i Europatoppen hvad angår gennemførelse.«
Fælles for alle projekter er at de skal bidrage til EU's Lissabon-strategi om at blive verdens mest konkurrencedygtige område. Projekterne skal gavne vækst og beskæftigelse, og det kan ske meget forskelligt – lige fra produktion af flødekarameller til avancerede kunstinstallationer med lys og lyd i bybilledet.
Alt har dog sin forklaring. Det førstnævnte projekt handler om 600.000 i støtte til udvikling af et erhverv på Bornholm, det andet projekt handler om 8,5 millioner kroner til kunstinstallationer i 22 byer i hovedstaden og omegn – ud fra argumentet at »byrummet er disse år blevet et afgørende element i kommunernes udviklingsstrategier«. Kunstinstallationerne har dog ført til nogen negativ omtale i lokalbladene i bl.a. Hvidovre, Roskilde og Hillerød, hvor events og installationer enten faldt i vasken eller led under mangel på offentlig interesse.
Regionalchef Preben Gregersen forklarer at der er store forskelle på hvad der kan støttes, afhængig af brancher og lokalområde.
Han fremhæver at der er sket store forandringer i hvordan støtten gives. Med lov om erhvervsfremme har man dannet seks regionale vækstråd – såkaldte vækstfora – som har fået indstillingsretten over 90 procent af midlerne fra EU's strukturfonde. I et sådant vækstråd sidder et bredt udvalg af repræsentanter fra regionens virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med om bordet.
»De mange interesser sikrer at projekterne bliver udsat for en ret betydelig indholdskontrol og sikrer mod forskellige habilitetsproblemer. De nye programmer er helt anderledes strategisk tilrettelagt – det er meget mere målrettede satsninger,« siger Preben Gregersen.
»Inden for turisme er der enkelte frihedsgrader som andre brancher ikke har. Men der er sat en prop i den gammeldags markedsføring og anlægsturisme. Projekterne skal ligeledes ligge ud over hvad man ellers ville have gjort. Så fortovsrenovationer og noget i den stil må ikke fylde ret meget i projektbudgetterne«.
»Vi bliver løbende testet på om projekter er gode nok, fordi kravene til anden finansiering er skrappe. Man skal nøje kunne sandsynliggøre at andre også vil støtte projektet med samme beløb og samme hastighed,« siger Preben Gregersen.
De typiske ansøgere er netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, videns- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder, mens det kun er i nogle bestemte områder en privat virksomhed har mulighed for at søge, nemlig Læsø, Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske småøer.
Danmark modtager også støtte ud fra samhørighedsprogrammets målsætning 3 om grænseoverskridende regionalt samarbejde – de såkaldte Interreg-programmer. I alt er der afsat 767 millioner i perioden 2007-2013 til samarbejde til bl.a. hovedstadens samarbejde over Øresund, Sjællands samarbejde med nordtyske og polske områder, og til Syddanmarks samarbejde med Slesvig-Holsten.