På jagt efter de regionale millioner

Knap 2 milliarder tilflyder årligt Danmark fra EU's fonde til støtte for egnsudvikling. De går til alt fra karamelproduktion til avantgarde installationskunst.
Af Erling Böttcher
7. oktober 2009

Penge fra EU's fonde flyder i en lind strøm ud over danske projekter, men ikke helt så meget som tidligere. Danmark modtager efter udvidelsen af EU til 27 lande f.eks. ikke længere penge fra den pulje som skal hjælpe mere tilbagestående regioner op i udviklingsniveau. Men vi modtager fortsat penge under det som hedder samhørighedspolitikkens målsætning 2 – om regional konkurrenceevne og beskæftigelse. Pengene kommer fra Regionalfonden og Socialfonden og udgør i alt ca. 500 millioner årligt, det vil sige ca. 3,5 milliarder for perioden 2007-2013.

Støtte fra EU's strukturfonde har bl.a. til formål at »fremme en harmonisk, afbalanceret og bæredygtig udvikling af den økonomiske virksomhed, et højt beskæftigelsesniveau, et højt socialt beskyttelsesniveau, (?), højnelse af levestandarden og livskvaliteten, økonomisk og social samhørighed samt solidaritet mellem medlemslandene.«

Dette gøres så via bunker af projekter, med tilhørende arbejde med at rejse egenfinansiering, søge om penge og afvente bevillinger. Ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsens årsberetning 2008 havde i alt 196 projekter fået tilsagn om støtte. Og det er for lidt.

Flere projekter tak

Det kunne være ønskeligt at der var flere projekter i støbeskeen, ifølge årsberetningen. Man er »ikke helt tilfreds med programmets (tilsagns-) og indstillingsvolumen« og ønsker derfor at »hæve indstillingsmomentum«. Chefen for Center for Regional Udvikling under Erhvervs- og Byggestyrelsen, Preben Gregersen, slår dog koldt vand i blodet:

»Billedet er forskelligt fra region til region. Generelt synes jeg ikke, det går meget for trægt. Vi kan ikke presse pengene derud, projekterne skal komme nedefra. Fra årsrapporten blev skrevet og til nu, er en del indstillinger blevet til tilsagn, og der er altså sket en positiv udvikling,« siger Preben Gregersen til NOTAT.

»Vi skriver som vi gør, fordi det er vigtigt at komme godt fra start. Erfaringen viser at det giver god effekt med stor aktivitet tidligt i programperioden. Vi har stor opmærksomhed på initiativer, som både kan hæve antallet af indstillinger og forbedre indstillingernes kvalitet. Men jeg vil da tilføje at de danske programmer ligger i Europatoppen hvad angår gennemførelse.«

Fælles for alle projekter er at de skal bidrage til EU's Lissabon-strategi om at blive verdens mest konkurrencedygtige område. Projekterne skal gavne vækst og beskæftigelse, og det kan ske meget forskelligt – lige fra produktion af flødekarameller til avancerede kunstinstallationer med lys og lyd i bybilledet.

Flødekarameller med sjæl

Når man kigger ned over listen over støtteprojekter vil man se initiativer, man umiddelbart kan forstå ud fra vækst- og udviklingstankegangen i EU's Lissabon-strategi. Andet forekommer mere diffust – som f.eks. hvad projekter som »Karameller med sjæl« og »Lys og Lyd« med Københavns Internationale Teater – kan bidrage med af vækst og beskæftigelse?

Alt har dog sin forklaring. Det førstnævnte projekt handler om 600.000 i støtte til udvikling af et erhverv på Bornholm, det andet projekt handler om 8,5 millioner kroner til kunstinstallationer i 22 byer i hovedstaden og omegn – ud fra argumentet at »byrummet er disse år blevet et afgørende element i kommunernes udviklingsstrategier«. Kunstinstallationerne har dog ført til nogen negativ omtale i lokalbladene i bl.a. Hvidovre, Roskilde og Hillerød, hvor events og installationer enten faldt i vasken eller led under mangel på offentlig interesse.

Regionalchef Preben Gregersen forklarer at der er store forskelle på hvad der kan støttes, afhængig af brancher og lokalområde.

Regionale vækstråd indstiller

»Jeg vil ikke sige at du ikke kan finde projekter hvor man skal kigge godt efter for at se det innovative i det, og nogle brancher har lettere ved at være innovative, men jeg synes vi er nået langt med at udpege gode projekter,« siger Preben Gregersen.

Han fremhæver at der er sket store forandringer i hvordan støtten gives. Med lov om erhvervsfremme har man dannet seks regionale vækstråd – såkaldte vækstfora – som har fået indstillingsretten over 90 procent af midlerne fra EU's strukturfonde. I et sådant vækstråd sidder et bredt udvalg af repræsentanter fra regionens virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder med om bordet.

»De mange interesser sikrer at projekterne bliver udsat for en ret betydelig indholdskontrol og sikrer mod forskellige habilitetsproblemer. De nye programmer er helt anderledes strategisk tilrettelagt – det er meget mere målrettede satsninger,« siger Preben Gregersen.

»Inden for turisme er der enkelte frihedsgrader som andre brancher ikke har. Men der er sat en prop i den gammeldags markedsføring og anlægsturisme. Projekterne skal ligeledes ligge ud over hvad man ellers ville have gjort. Så fortovsrenovationer og noget i den stil må ikke fylde ret meget i projektbudgetterne«.

»Vi bliver løbende testet på om projekter er gode nok, fordi kravene til anden finansiering er skrappe. Man skal nøje kunne sandsynliggøre at andre også vil støtte projektet med samme beløb og samme hastighed,« siger Preben Gregersen.

De typiske ansøgere er netværk, der f.eks. omfatter offentlige myndigheder, videns- eller uddannelsesinstitutioner, fonde, brancheorganisationer og private virksomheder, mens det kun er i nogle bestemte områder en privat virksomhed har mulighed for at søge, nemlig Læsø, Ærø, Langeland, Lolland Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske småøer.

De andre regionale millioner

Ud over midlerne fra Regional- og Socialfonden får Danmark også 710 millioner årligt til landdistriktsudvikling, og 192 millioner årligt til fiskeriudvikling (se tabel 1 side 18). Disse penge administreres af Direktoratet for Fødevarer og Erhverv, sammen med den langt mere omfattende direkte støtte til landmændene på 7,2 milliarder årligt.

Danmark modtager også støtte ud fra samhørighedsprogrammets målsætning 3 om grænseoverskridende regionalt samarbejde – de såkaldte Interreg-programmer. I alt er der afsat 767 millioner i perioden 2007-2013 til samarbejde til bl.a. hovedstadens samarbejde over Øresund, Sjællands samarbejde med nordtyske og polske områder, og til Syddanmarks samarbejde med Slesvig-Holsten.