NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Så gør de det igen, de danske politikere. Igen kræver de reformer, som kan gøre noget ved Domstolens magt. Efter afsigelsen af den omstridte Metock-dom der synes at underminere den stramme danske udlændingepolitik. Udover Dansk Folkeparti, er integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, stærkt oprørt:
»Hvor længe skal vi blive ved med at finde os i, at dommere går ud ad deres egen tangent? Det er et spørgsmål, som bør rejses i Ministerrådet«, sagde hun til TV2 News kort efter dommen.
Dermed slutter hun sig til en stor skare af danske politikere, der er blevet så overraskede over EF-domstolen at de kræver reformer. Det er sket ofte, og der er tilfælde hvor hele det politiske establishment står måbende over for domstolens konklusioner. Så meget, at kravet om forandringer luftes ñ om end forbigående.
Det skete blandt andet efter den såkaldte miljø- eller strafferetsdom fra september 2005 (se særskilt artikel). Nu er diskussionen blusset op igen.
Spørgsmålet er så bare hvornår det er klart nok.
Lone Dybkjær (R), mener at opholdsdirektivet som lå til grund for den omstridte Metock-dom, er godkendt.
»Her er retssituationen klar, der står intet om lovligt ophold som forudsætning for familiesammenføring, og sådan er retstilstanden heller ikke i andre lande,« siger hun.
Derfor mener den radikale EU-ordfører heller ikke at Metock-dommen er udtryk for domstols-aktivisme, og i det hele taget er hun i tvivl om Domstolen generelt kan beskyldes for aktivisme.
»Den har været aktivistisk i starten for at skabe et retsgrundlag, men jeg er ikke sikker på, at den er det i dag. Opgaven er ikke at lægge domstolen for had. Regeringen er langt ude i hegnet,« siger hun. Alligevel lægger Lone Dybkjær stor vægt på den europapolitiske aftale mellem V, K, R, S og SF om at følge aktivt med i domstolens arbejde, selv om hun ikke kan præcisere hvad det konkret betyder.
»I dag er det bare regerings-repræsentanter der forholder sig til Domstolen. Nu skal vi fra udvalget mere ind over, det må stå sin prøve, jeg er optimist. Fra sag til sag må vi diskutere hvad det kan være. Det kan være alt fra et interveneringspapir til at sende en repræsentant derned,« siger han.
Europaudvalgets formand Svend Auken (S) slår til lyd for mere debat om domstolen.
»De fungerer ikke i lufttomt rum, de påvirkes også, og vores mening vil have stor betydning,« siger Auken og henviser blandt andet til et planlagt møde med EU's Domstol for folketingets Europaudvalg og retsudvalg.
Anne Grete Holmsgaard (SF) vil på mødet foreslå at uenigheder (dissens) blandt dommerne skal være offentligt tilgængelige.
»Jeg synes det er godt med en aktiv domstol. På miljø og energiområdet har der været god grund til at holde syd- og østeuropæiske lande fast på kursen. Men vi er ikke enige i alt.«
»Hvis vi får domme vi ikke er enige i, må vi enten politisk lave det om i EU, eller rette den danske lovgivning til, så vi for eksempel stadig kan bevare vores aftalemodel med kollektive overenskomster,« siger han.
Heller ikke de andre partier foreslår nye retningslinjer for Domstolens arbejde. Og de anser det heller ikke for realistisk at komme med ændringer til Lissabon-traktaten ñ selv om det på nogle punkter kunne være ønskeligt.
Lone Dybkjær havde gerne set at Lissabon-traktatens formålsbestemmelse om »stadig tættere samarbejde« blev skrottet.
»Den sender et signal, og det ligger også til grund for domstolens arbejde. Den var ude af forslaget til ny forfatning, men kom desværre ind igen.«
Hun mener at den danske regering missede muligheden for at få ændret noget på dette punkt, fordi regeringen har »opbrugt sin forhandlingskvote« på at fastholde de danske forbehold.
»Men det er en stor proces at ændre i traktaten, og vi vil ikke rejse traktatkrav på nuværende tidspunkt,« understreger hun.
Svend Auken mener at man kunne have gjort noget mere for at sikre at Lissabon-traktatens principper om fri bevægelighed ikke må trækkes så langt at de begrænser konfliktretten eller lovgivning om indvandring.
»Men det er ikke sikkert det havde hjulpet,« tilføjer han.
Hvorfor ikke?
»Fordi mange lande har en anden retsopfattelse, og det gælder også mange menneskerettighedsaktivister som ønsker at Domstolen skal tolke og dømme ud fra nogle overordnede principper.«
»Det er det eneste der hjælper,« siger Morten Messerschmidt.
Han mener at det skal skrives ind i traktaten at EU's Domstol skal rette sig efter loven, ligesom den danske domstol skal i henhold til grundlovens paragraf 64. Her står der, at »dommerne har i deres kald alene at rette sig efter loven.«
»EU's Domstol skal ikke værne om lov og ret, men følge ret,« siger han.
I foråret 2008 diskuterede folketinget et forslag fra Dansk Folkeparti (B8) om at »pålægge regeringen at arbejde for en ændring af reglerne for EF-Domstolens arbejde, således at domstolen direkte pålægges alene at holde sig til at træffe afgørelser i juridiske uoverensstemmelser og fremover afstår fra at træffe politiske beslutninger, såkaldt policymaking.«
»Det er uacceptabelt at folkevalgte politikere skal se passivt til, mens EF-Domstolen politiserer,« hed det i bemærkningerne til forslaget som blev afvist af alle andre partier med undtagelse af Enhedslisten.
»Man skal fjerne de regler der gør at Domstolen nærmest har pligt til at sikre mere EU-integration og det indre marked. Men man kan ikke gennemføre et effektivt opgør med Domstolens aktivisme uden et opgør med det som er det grundlæggende i EU, nemlig det indre marked,« mener Per Clausen fra Enhedslisten.