Polske rebeller stemt ud

Regeringsleder Donald Tusk kunne glæde sig over en sejr til hans Borgerplatform og regeringspartneren Folkepartiet. Tilsammen fik de 52 af stemmerne, lidt mere end ved parlamentsvalget i 2007. Det betyder ikke nødvendigvis at et flertal af polakkerne er glade for deres regering, for valgdeltagelsen var helt nede på 24 procent og dermed blandt de laveste i EU. Også i Bruxelles er der tilfredshed med det polske resultat. Tusks borgerlige regering er mere EU-positiv end præsident Lech Kaczynski og hans Lov og Orden-parti (PiS) som tidligere sad i regering, og som har været meget kritisk over for EU. Polen har således ikke ratificeret Lissabon-traktaten fordi Kaczynski endnu ikke har skrevet under.

Men i EU-valget gik det mindre godt for PiS som kun fik 27 procent og 15 mandater. Det er endnu dårligere end ved parlamentsvalget for to år siden hvor 32 procent af vælgerne stemte på partiet.

Det polske resultat betegnes af kommentatorer som en 'stabilisering'. Nu er kun fire partier repræsenteret i EU-Parlamentet. I 2004 blev mandaterne delt mellem 9 partier som i de følgende år blev splittet på kryds og tværs.

Væk er den stærkt katolske Familie-Liga og det højreradikale Samoobrona (Selvforsvar) som er gået kraftigt tilbage og ikke var særligt synlige i valgkampen. Opmærksomheden samlede sig om de største partier og Libertas.

»På baggrund af den relative stabilisering i det polske partisystem blev Libertas ikke troværdig som et helt nyt parti,« siger sociologen Mateusz Halawa som underviser på Institut for Statsvidenskab og Humaniora i Warszawa. Han fortæller at valgkampen primært handlede om polske forhold, og ikke om EU-spørgsmål, men at holdningen til EU er overvejende positiv.

»Men det handler i udstrakt grad om at EU hjælper med anlæg af veje eller støtter indkøb af computere i skolerne. EU er mere et infrastrukturprojekt end et politisk og kulturelt projekt,« siger Mateusz Halawa.