NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
.
Danske uddannelsesinstitutioner er kastet ud i en uhæmmet konkurrence, og markedet er på vej til at tage magten. Det er helt ødelæggende for det nødvendige samarbejde mellem institutionerne, der nu satser på at profilere sig på hinandens bekostning og gemme på egne forretningshemmeligheder for at stå sig bedre i konkurrencen, såvel den nationale som den internationale.
Udviklingen er gået længst på universiteterne, hvor krav om verdenselite, relevans og økonomisk gevinst, krav om, at al tankevirksomhed skal kunne udmøntes i en faktura, og krav om mere samarbejde med det private erhvervsliv har fået universitetsledelserne til at give køb på traditionelle danske uddannelsesværdier, reduceret diversiteten i uddannelsesudbuddet og begrænset forskningsfriheden.
Paradoksalt nok kan man undertiden prise sig lykkelig over, at Danmark ikke har været blandt de første i konkurrencen om at nå verdenseliten inden for forskningen. For det burde i det mindste give os muligheden for at undgå at gentage de fejltagelser, som de andre har begået på deres vej til verdensklassen.
I England har man satset benhårdt på eliteforskning. Samtidig er der sket en egentlig afkobling af undervisningen fra forskningen. Resultatet er forskning i den absolutte verdensklasse, men koncentreret på nogle få eliteuniversiteter. For den ensidige satsning på eliteforskning har samtidig sat en ond cirkel i gang på en lang række andre gode universiteter. Sammenholdt med indførelse af høje studentergebyrer har den betydet lukning af adskillige naturvidenskabelige institutter rundt omkring i England.
Desværre tyder intet på, at den danske regering vil lære af de dårlige erfaringer. Tværtimod åbnes der op for private universiteter med den argumentation, at det vil højne kvaliteten af de danske uddannelser.
Men udenlandske erfaringer viser, at »privat« absolut ikke er ensbetydende med høj kvalitet. »Privat« kan lige så vel betyde konkurrence om den højeste profit, som de såkaldte »garage universities« demonstrerer. Det er private universiteter, der satser på lave etableringsomkostninger, lave lønninger, løse ansættelser samt adskillelse af forskning og undervisning.
Hvis private udenlandske universiteter skal operere på samme økonomiske vilkår som de offentlige danske universiteter, er der således intet der tyder på, at de kan levere højere kvalitet end deres danske kolleger.
Hvis det overhovedet skal være attraktivt for private universiteter at etablere sig i Danmark og markedsføre sig med særlig høj kvalitet, vil de uvægerligt kræve ret til at opkræve studentergebyrer. Og regeringen vil ikke i længden kunne nægte dem denne mulighed. Etablering af private universiteter kan ikke undgå at blive det afgørende skridt mod studenterbetaling. En uacceptabel pris for at være med i globaliseringsræset.