NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Samme dag som der var EU-valg i Irland, var der også lokalvalg samt suppleringsvalg til nogle af pladserne i det nationale parlament. Emnerne i valgkampen var nationale. Økonomien går ned ad bakke og arbejdsløsheden stiger i højt tempo.
Arbejdsløsheden er på to år steget fra 4 pct. til 11 pct. (marts 2009), og man regner med at bruttonationalproduktet falder med 9 procent i år 2009. For at imødegå krisen og undgå at Irland kommer i konflikt med euroens regler om for store underskud på statsbudgettet, har regeringen bl.a. forhøjet skatterne med 2 procent, ja for nogle offentlige ansatte med 8 procent, og sænket pensionerne.
Resultatet er at vælgerne er rasende på regeringen for at gøre for lidt og forkert. Således fik regeringen og dens to partier, Konservative og Grønne, regulære klø på valgdagen.
De Grønne blev nærmest udraderet med ingen pladser i EU-Parlamentet og tab af mange pladser i lokalrådene. Mens det irske konservative parti, Fianna Fáil, med premierminister Brian Cowen i spidsen fik det dårligste valg siden Irland fik sin forfatning i 1937.
Dette skal man ikke bare henregne til almindelige vælgerbevægelser. Stemmeafgivelsen i Irland har i høj grad været præget af familiær loyalitet, og det irske regeringsparti har været ledende siden uafhængighedskrigen mod Storbritannien 1919-1921. Det konservative søsterparti, Fine Gael, har de samme historiske rødder, men har været lillebror helt siden 1920’erne. Men denne gang handlede vælgerne i høj grad anderledes og skabte historiske vælgerbevægelser i Irland. Afstraffelsen af regeringen har nu gjort Fine Gael til det største parti. Både det socialdemokratiske Labours gode valg, og De Grønnes store tab, står i modsætning til det meste af Europa.
Til gengæld gik det skidt for den irske liberale rigmand Declan Ganley. Han var ledende i den irske kampagne imod Lissabon-traktaten, og ville med partiet Libertas gøre EU-valget til en folkeafstemning om Lissabon-traktaten i flest mulige lande. Derfor var det ventet med spænding om han selv kom i EU-Parlamentet.
Men traktatens tilhængere og EU-kvarteret i Bruxelles kunne ånde lettet op da det ikke lykkedes hovedmanden at få en plads i EU-Parlamentet.
(NOTAT bragte et interview med Declan Ganley i juli-august nummeret 2008, find det på www.notat.dk)