Regionsudvalget har ringe indflydelse

Regionsudvalgets sekretariat har svært ved at udpege succeshistorierne. En administrativ omlægning og en møderække fremhæves.
Af Staffan Dahllöf
7. oktober 2009

Siden 2006 har regionale samarbejder over landegrænserne kunnet søge EU-støtte som selvstændige enheder, f.eks. til at etablere fælles hospitaler eller vejprojekter.

Meget mere spændende bliver det ikke rigtigt hvis man skal prøve at beskrive Regionsudvalgets indflydelse.

De mange regionale samarbejder i Europa, som bl.a. får penge via EU's Interreg-programmer, får det normalt via de kommuner og regioner som er med i samarbejdet. En status som selvstændig juridisk enhed gør at regionen ville kunne søge og få penge direkte fra EU. Den mulighed har kun 5-6 regionssammenslutninger benyttet sig af. Den juridiske status til grænseregionerne er et konkret resultat, som Regionsudvalgets sekretariatsmedarbejdere peger på.

Meningsløs dokumentation

»Jeg må erkende at den dokumentation vi har, er ganske meningsløs. Det vi kan pege på handler mere om formuleringer end konkret handling. Det er nok så frustrerende for os som skal prøve at formidle resultaterne af Regionsudvalgets arbejde,« siger en medarbejder i udvalgets sekretariat.

I Regionsudvalgets nyhedsbrev, som udkommer seks gange om året, bruges den sidste side til at beskrive en 'succeshistorie', som eksempler på områder hvor udvalget har gjort en forskel.

Har holdt møder

De tre seneste succeshistorier handler om at udvalget de seneste fire år har afholdt 15 møder på højt politisk niveau med Kommissionen, det vil sige mødt en kommissær, at udvalget siden 2004 systematisk har holdt uformelle møder med ministre fra EU's formandskabsland, og at udvalget i 2007 fik oprettet et netværk hvor 80 forskellige myndigheder og politiske forsamlinger kan give deres besyv med om hvordan det går med den forkætrede 'subsidiaritet' – også kaldet 'nærhedsprincippet', altså princippet om at beslutninger ikke skal træffes på højere niveau end nødvendigt.

Hvordan det rent faktisk går med subsidiariteten, og hvad de forskellige møder har ført til, er ikke helt til at udpege.

Det ukendte udvalg

NOTAT har spurgt en række nuværende og tidligere EU-parlamentarikere om deres erfaringer med Regionsudvalget, og om de kan sætte navn på nogle nogen af udvalgets medlemmer.

Et af Regionsudvalgets fornemste opgaver er at rådgive EU-Parlamentet om kommende EU-love set fra kommunernes og regionernes vinkel. Men tilsyneladende spiller udvalget ikke den helt store rolle i EU-parlamentarikernes bevidsthed.

Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU:

Medlem af EU-Parlamentet siden 2007

»I forhold til folketinget får vi tilsendt 27 gange så mange papirer, så deres udtalelser indgår på linje med alt det andet man ikke læser. Men arbejder man på et specielt område, lægger man måske mærke til især de danske erfaringer.«

Hvem i udvalget kan du sætte navn på?

»Vi mødes med dem engang imellem, sammen med bl.a. LO og arbejdsgiverne. Der er Henning Jensen, og hende fra SF i Farum.«

Britta Thomsen, Socialdemokraterne

Medlem af EU-Parlamentet siden 2004

»Vi har møder med dem i forbindelse med Europaudvalget. De kommer med spændende ting, og jeg læser deres rapporter som indgår i både Parlamentets og Kommissionens beslutninger.«

Hvem i udvalget kan du sætte navn på?

»Henning Jensen.«

Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti

Medlem af EU-Parlamentet siden 2004

»Jeg har ingen erfaringer, og det har ikke haft min opmærksomhed, så jeg er ikke i stand til at kommentere på det.«

Hvem i udvalget kan du sætte navn på?

»Helene Lund.«

Mogens Camre, Dansk Folkeparti

Medlem af EU-Parlamentet 1999-2009

»Man lytter venligt når de siger noget, men det er lidt overflødigt. Der hvor EU giver mening, ville det ikke skade hvis udvalget ikke eksisterede. En betalt hobbytur, som ikke reelt påvirker noget.«

Hvem i udvalget kan du sætte navn på?

»Ingen.«

Niels Busk, Venstre

Medlem af EU-Parlamentet 1999-2009

»Jeg har især hæftet mig ved de rapporter der vedrører mine områder. De har stort set arbejdet seriøst. Et fornuftigt input og indspil og et bidrag til at få bredde bag beslutningerne med så mange aktører som muligt.«

Hvem i udvalget kan du sætte navn på?

»Jens Arne Hedegaard og Henning Jensen, jeg har ikke behov for at kende alle. Bare du har gode kontakter, så kan man aftale nærmere.«