NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som medlem af EU-Parlamentets Budgetkontroludvalg er et af årets højdepunkter, når Den Europæiske Revisionsret i november fremlægger sin årsberetning om EU’s regnskab. Med en blanding af forventning og gysen kaster jeg mig over beretningen. Og heller ikke i år blev jeg skuffet. Det var rystende læsning.
Ret skal være ret. Der er sket mindre forbedringer. Efter omlægningen af landbrugsstøtten er omfanget af uretmæssige udbetalinger på dette område blevet reduceret.
Det samme kan man ikke sige om strukturfondene – eller »samhørighedsområdet«, som det kaldes. Igen i år fastslår revisions-beretningen »at mindst 11 procent af det samlede godtgjorte beløb ikke skulle have været udbetalt«. Da der på dette område er blevet udbetalt cirka 275 milliarder kroner, så betyder det altså, at omkring 30 milliarder gode danske kroner er blevet hældt direkte i kloakken. Mindst!
Hvad skal der gøres ved det? Der vil uden tvivl komme en række forslag til opstramninger og mere kontrol. Præcis ligesom der gjorde sidste år og forrige år. Uden at det af den grund har hjulpet det mindste.
Kort sagt fungerer »samhørigheds-puljen« på den måde, at alle lande indbetaler til den og projekter fra alle lande kan søge fra den. Og da det er de enkelte lande, som skal kontrollere, at projekterne overholder kravene, så bliver overliggeren ofte sat temmelig lavt. »Nu har vi jo betalt ind, så skal vi også have noget igen«, synes logikken at være.
Resultatet ser vi i form af landdistrikter, hvor der er større risiko for at falde i et EU-finansieret golfhul end at støde ind i en ærligt arbejdende landmand. Eller i form af en EU-betalt skibakke på Bornholm. Eller hvad der nu ellers har fået »samhørigheds-penge« fra EU. Det er ikke en kontrolfejl, men en systemfejl.
Jeg går ind for, at de rige hjælper de fattige. Jeg går ind for solidaritet. Jeg vil godt stemme for, at der overføres penge fra Danmark til fattige områder – på verdensplan og i EU. Men jeg vil ikke være med til at holde liv i et system, hvor milliarder og atter milliarder år efter år går til plat og svindel.
Der må være en grænse!