NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Beskeden fra den europæiske befolkning er klar: Det er de konservative politikere folk tror på når det drejer sig om at bane en vej ud af krisen, uanset om de allerede sidder på magten (som i Frankrig, Italien eller Polen), eller om de er i opposition (som i Storbritannien eller Spanien).
Sådan lyder den hårdtslående konklusion fra Piotr Kaczynski, analytiker i tænketanken Center for Europæiske Politiske Studier (CEPS) i Bruxelles.
Men der er mindst to forhold som gør det problematisk at snakke om hvem og hvad vælgerne tror på.
For det første at over halvdelen af vælgerne i EU ikke stemte. For det andet er spørgsmålet om vælgerne stemte for dem de har tillid til, eller om de snarere fravalgte dem som de ikke har tillid til.
For første gang nogensinde ved et EU-valg vandt højrefløjen i alle de seks største lande – Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Polen, Italien og Spanien. Det giver højrefløjen større indflydelse i det nye parlament. Dog med den nye gruppe af EU-kritiske konservative som en joker i magtspillet.
Selv om der var tale om nationale valgkampe omkring nationale spørgsmål ser Piotr Kaczynski en fælles europæisk bevægelse i vælgernes adfærd. Julia De Clerck-Sachsse, en anden analytiker i CEPS, er derimod mere tilbøjelig til at lede efter forklaringer i de enkelte lande.
»Det var forudsigeligt at de siddende regeringer ville blive straffet. Den største overraskelse var at det ikke skete for konservative regeringer i lande som Frankrig og Italien. En stor del af forklaringen er at den socialdemokratiske opposition fremstår splittet og utroværdig,« siger hun og nævner også uenighederne i ledelsen af det tyske Socialdemokrati som en medvirkende årsag til det skuffende resultat.
Ifølge Julia De Clerck-Sachsse har vælgerne ikke troet på at Socialdemokratiet kan levere et virkeligt alternativ, men at det snarere – i Vesteuropa – var de Grønne som kunne appellere til et ønske om en anden vej ud af krisen – et bæredygtigt alternativ.
Men i en situation med økonomisk krise og arbejdsløshed på 20 millioner burde man så ikke forvente en fremgang for socialdemokraterne?
»Teorien om at vælgerne går til venstre når der er krise, holder ikke. Men jeg tror mere at det var splittelsen i deres egne rækker, end det var indholdet i deres program, som folk stemte nej til. Hvis ikke de kan holde orden i egne rækker, hvordan skal folk så tro at de kan ordne samfundsøkonomien,« spørger Julia De Clerck-Sachsse.
Set fra et venstrefløjssynspunkt er det snarere Socialdemokratiet der har sluttet sig til den borgerlige dagsorden.
Den franske venstrefløjsveteran Francois Sabado konstaterer at »Socialdemokratiet betaler for sin 'social-liberalisme'. Med den ene indrømmelse til den anden, den ene tilpasning efter den anden, fra 'reformisme uden reformer' til 'reformisme med nyliberale kontra-reformer', er de europæiske Socialdemokratier i stadigt større omfang blevet integreret i administrationen af kapitalismens økonomi og institutioner og oplever et relativt tab af deres sociale og politiske bagland i den arbejdende befolkning.«
I en kommentar til valgresultatet afviser Poul Nyrup Rasmussen, formand for de europæiske socialdemokrater, at Socialdemokratiet står i en eksistentiel kriseÖ »men der er ingen tvivl om at Socialdemokratiet må forny sig selv. De værdier hvorpå vi har bygget mere end et århundrede af politiske kampe og resultater, må fortsat være vores inspiration. Vi må lære hvordan vi kommer bedre ud til folk, til dem der føler sig udstødt og marginaliseret af det politiske liv, og forbinde os med deres frygt og deres drømme,« skriver Nyrup Rasmussen.
Udtalelsen kommer imidlertid ikke nærmere ind på hvordan fornyelsen mere præcist skal se ud.