Slut med kasino-økonomien!

Det er ikke nok at regulere finansmarkederne. Der er brug for et mere grundlæggende opgør, siger græsrødder og faglige organisationer i Europa.
Af Åge Skovrind
14. januar 2009

Finans- og økonomikrisen har ikke kun fået regeringsledere over hele verden til at snakke om mere regulering, hjælpepakker til bankerne og stimulanser til den økonomiske vækst. Krisen har også vakt ny liv i politiske og sociale bevægelser, som ønsker et mere eller mindre grundlæggende brud med selve det system der har frembragt krisen.

Europæisk kampagne

En af de mest aktive bevægelser på europæisk plan er ATTAC. Den blev dannet i 1998 i kølvandet på finanskrisen i Sydøstasien og blev især kendt for kravet om at indføre en lille ekstra skat på valutatrans­aktioner.

Forslaget stammer oprindeligt fra den amerikanske økonom James Tobin som døde i 2002 »deraf navnet Tobin-skat. Med en lille afgift på alle valutatransak­tioner på f.eks. 0,1 procent er det muligt at begrænse international valutaspeku­la­tion, og oven i købet skaffe en stor bunke penge. En sum som ATTAC foreslår at bruge til at afskaffe den værste fattigdom i u-landene.

Men kravet om en Tobin-skat står ikke alene.

I oktober startede ATTAC en europæisk kampagne for at ”afvæbne markederne” og kæmpe for ”et andet finansielt system som sætter stabilitet og solidaritet før profit”. De forslag som hidtil er kommet fra regeringslederne ”går ikke langt nok, eftersom de ikke tager fat om problemerne i selve det system som står bag krisen,” hedder det i den fælles udtalelse.

Entusiasme og modstand

Finanskrisen har betydet en ny opblomstring for bevægelser som stiller krav om social regulering af finansmarkederne.

»Vi er blevet mere synlige og mere aktive. Vi har et stort ansvar og står med mange muligheder, men det tager tid,« siger Aurélie Trouvé, talskvinde for ATTAC i Frankrig. ATTAC har afdelinger i næsten alle europæiske lande, men står stærkest i Frankrig, Tyskland og Østrig.

»Mange af de krav og visioner vi er kommet med de sidste ti år, er nu blevet mere relevante. Der har bredt sig en entusiasme, efterhånden som de etablerede politikere har overtaget krav om regulering og forbud mod skatteparadiser,« siger Hugo Braun, medlem af ledelsen i Tyskland.

Her har bevægelsen netop rundet 20.000 medlemmer. En af dens mere spektakulære aktioner var en happening på Børsen i Frankfurt hvor aktivister foldede et banner ud over tavlen med aktiekurser. Teksten lød: Afvæbning af finansmarkederne. Mennesker og miljø før aktionærinteresser!

Samarbejde med fagbevægelsen

Både i Tyskland og Frankrig har man et godt samarbejde med dele af fagbevægelsen, særligt med faggrupper inden for finanssektoren. I Frankrig er der dannet en landsdækkende koordinering i forhold til finanskrisen mellem fagforeninger og en række bevægelser, blandt andet organisationer for arbejdsløse og hjemløse.

Men selv om der konstant er strejker og demonstrationer i Frankrig mod arbejdsløshed og andre effekter af den økonomiske krise, så understreger Aurélie Trouvé at venstrefløjen og de sociale bevægelser står svagt. Og i en fransk sammenhæng dækker begrebet ”venstrefløj” alt fra det kriseramte socialistparti til revolutionære marxister.

Næste skridt for at samle de europæiske græsrødder bliver den 10-11. januar i Paris. Mødet skal udvikle et fælles svar fra civilsamfundet på finanskrisen og den økonomiske krise.

Bag indkaldelsen står, foruden ATTAC, miljøbevægelsen Friends of the Earth, bon­debevægelsen Via Campesina, netværket Eurodad som arbejder med u-lands­gæld og udvikling, og flere andre. Initiativet får støtte fra blandt andet det tyske fagforbund for offentligt ansatte Verdi, uddan­nelsesfor­bundet GEW, det franske CGT-Finans og det engelske transportarbej­derforbund RMT.