NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En kommune skal blot købe for halvanden million kroner varer eller tjenesteydelser. Så skal EU-niveauet ind over. For en almindelig kommune er det ikke ret mange f.eks. sundheds-, rengørings- eller kontorartikler som skal indkøbes, før hele møllen kører. Opgaven skal offentliggøres så virksomheder i alle EU-lande kan byde ind, og ved udvælgelsen må man ikke favorisere lokale eller nationale virksomheder.
I praksis vindes langt de fleste udbud dog af lokale virksomheder.
Beløbsgrænsen for EU-udbud har gentagne gange været udsat for kritik fra dansk side.
»For folk der står i virkeligheden, kan det virke besværligt. Ved køb af varer og tjenesteydelser kunne det være praktisk at hæve beløbsgrænsen og så køre det hurtigere igennem. Man kunne roligt fordoble beløbet,« siger Janni Nielsen, der er udbudsjurist i Region Midtjylland. Man vil stadig skulle følge reglerne i tilbudsloven om annonceringspligt, tilføjer hun.
I kommunernes interesseorganisation er man enig:
»Det er ingen hemmelighed at KL kunne tænke sig højere værdier. Som det er nu, skal der ikke meget mere end 2-3 rengørings-assistenter til i et par år, før man skal igennem den relativt store udbudsmølle,« siger Jakob Scharff, der er KL's projektleder for udbudsportalen.
I en almindelig dansk kommune som Kolding med 56.000 indbyggere sender man 30-40 opgaver i udbud hvert eneste år. Det giver ikke voldsomt ekstra arbejde, mener kommunens udbudschef Karsten Andrup Pedersen:
»Vi følger næsten de samme regler som i tilbudsloven (alene i Danmark, red.). Forskellen er at vi slipper for at sende en annonce ned til EU og lave en rapport bagefter,« siger han.
Mens EU-reglerne ikke giver meget ekstra arbejde, får de med sikkerhed processen til at gå noget langsommere. Der kan nemt gå op til 6 måneder inden man får købt det nødvendige, når reglerne følges.
Udbudsjurist i Region Midtjylland, Janni Nielsen, oplever på det punkt en utilfredshed hos regionens sundhedspersonale.
»Fra det tidspunkt hvor en medarbejder i sundhedsvæsenet finder ud af at der skal købes et produkt, og til det er indkøbt, går der nemt et halvt års tid. Inden vi får samlet de medarbejdere som skal tage stilling til udbuddet, går der nemt et par måneder. Derefter skal selve opgaven udbydes i små to måneder, evaluering af tilbud tager måske en måned, og inden kontrakten er underskrevet, er vi tæt på at have brugt seks måneder.«
»Det mener KL nok stadig. Det er ekstremt juridisk kompliceret. Nogle af detaljerne er meget komplekse, og det er svært at forstå om man er på den rigtige eller forkerte side. Jo mere kompliceret det bliver, jo større bliver omkostningerne. Men det er næsten endnu værre at det kan afholde kommuner fra at konkurrenceudsætte opgaver fordi det er for bøvlet,« siger Jakob Scharff fra Udbudsportalen.dk.
Antallet af sager ved Klagenævnet for Udbud er vokset eksplosivt og er nu tre gange så stort som for 3-4 år siden, og i sagens natur er mange klager rettet mod kommuner og regioner.
Især ser Jakob Scharff dog problemer med bureaukratiske regler i forhold til nye udviklingsprojekter.
»Udviklingsopgaver er ofte mere fleksible processer, hvor man skal skyde sig ind på udfordringen. Men forudsætningen i udbudsdirektivet er at kommunen eller regionen kan skrive præcist hvad det er man vil have, og så vælge en leverandør ud fra det,« siger Jakob Scharff.
Problemerne opstår hvis en offentlig myndighed udvikler et produkt i et samarbejde med en privat virksomhed. Virksomheden vil gerne bagefter kunne sælge produktet, men det kan volde problemer fordi der så ifølge EU-reglerne er en såkaldt habilitetskonflikt.
Det vil sige at det offentlige giver virksomheden en fordel frem for andre virksomheder. Og hvis ikke virksomheden kan sælge sit produkt bagefter, vil tilskyndelsen til at udvikle nyt naturligt nok mindskes.
I Region Midtjylland har man gjort sig mange overvejelser om mulige modeller for at undgå at udviklingsprojekter ikke kolliderer med udbudsreglerne.
Formålet er at udvikle intelligente og mere brugervenlige senge. Projektet bliver gennemført efter udbudsformen 'konkurrencepræget dialog'. En form der er kendt fra især arkitektkonkurrencer ved store byggeprojekter. Konkurrencepræget dialog kan kun anvendes når det ikke er muligt at beskrive sin ydelse/sit indkøb – behovet bliver først nærmere bestemt i dialogfasen.
Dialogen om at deltage i udviklingen af fremtidens intelligente hospitalsseng begynder i efteråret 2009.
»Vi er de første der prøver at bruge den udbudsmodel i et sådant offentlig-privat udviklingsprojekt,« siger udbudsjurist i Region Midtjylland, Janni Nielsen.
Kort fortalt handler det om at slå udviklings- og købsdelen sammen i et fælles udbud. Region Midtjylland forsøger at lave en slags 'light' model for konkurrencepræget dialog, så det ikke bliver besværligt for leverandørerne.
Janni Nielsen efterlyser klare retningslinjer:
»Der er nok en lidt rigid fortolkning af udbudsreglerne i Danmark i forhold til andre EU-lande. Jeg mangler en klar udmelding fra lovgiverside om hvordan man kan løse problemerne i forhold til udviklingsprojekter. Hvis bare Konkurrencestyrelsen kunne blåstemple en model. Men måske er de bange for at alt for meget ville blive kaldt for udvikling.«
Mindstegrænserne er:
1,5 millioner kroner for tjenesteydelser og vareindkøb.
38 millioner kroner for byggeopgaver.
Alt over disse mindstegrænser skal sendes i EU-udbud. For forsyningsvirksomhed
gælder særlige regler. Regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, har aftalt at mindst 26,5 procent af alle kommunale opgaver skal sendes i udbud ved udgangen af 2010. I 2005 var tallet 20 procent. Udbudsreglerne er ganske komplicerede og giver anledning til et stigende antal klager både til det danske Klagenævn for Udbud og til EU's Domstol.