NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Finanskrisen har ændret fokus fra lovprisning af de frie kapitalbevægelser til bekymringer over det løsslupne kapitalmarked. Men foreløbig har EU mere reageret med ord end med handling.
Der er sat svimlende beløb af til garantiordninger og opkøb af bankerne, men det er sket som nationale initiativer, om end de er godkendt af EU. De store planer om at stimulere den økonomiske vækst er opfordringer til de enkelte lande.
Det mest konkrete initiativ på EU-niveau indtil nu er forslaget om at hæve det beløb som bankkunder har garanti for, hvis en bank går fallit. Minimumsgarantien hæves fra 20.000 til 50.000 euro »og muligvis 100.000 næste år. Den danske regering har i de næste to år givet garanti for alle beløb uanset størrelse.
Desuden ændrede EU-Kommissionen den 15. november reglerne for bankernes regnskaber, så værdipapirer kan registreres med større værdi.
Filosofien var »og er »at jo mere banker, forsikrings- og pensionsselskaber, kapitalfonde og andre finansvirksomheder kan operere på hele det europæiske marked, jo bedre og billigere bliver de produkter som tilbydes kunderne, og jo mere tempo kommer der på den økonomiske vækst.
Den første finansielle handlingsplan kom i 1999 og førte til vedtagelse af de vigtigste direktiver i 2004-2006. Desuden var indførelsen af euroen i 2002 et afgørende bidrag til et integreret finansmarked i EU.
Den nuværende handlingsplan for 2005-2010 har til formål at skabe et »integreret, åbent, konkurrencedygtigt og økonomisk effektivt europæisk finansielt marked, og at fjerne de resterende økonomisk betydningsfulde barrierer, så finansielle tjenesteydelser og kapital kan cirkulere frit til de lavest mulige omkostninger i hele EU.«
Det europæiske finansmarked er på den ene side skabt gennem en afvikling eller deregulering af nationale ordninger »såkaldt negativ integration. På den anden side er der lagt en ny fælles ramme (positiv integration) med en række EU-love »som i vid udstrækning bygger på den grundtanke, at den bedste regulering sker via markedskræfterne og de involverede aktørers selvregulering.
Direktivet sikrer at så snart en finansvirksomhed er autoriseret i et land, får man et finansielt forretningspas som giver ret til at operere i alle andre lande.
Den anden væsentlige ændring var at fjerne de nationale børsers monopol. Hovedformålet var harmoniserede regler for handel med såvel børsnoterede som ikke børsnoterede værdipapirer, uden de høje »og fordyrende »oplysningsforpligtelser som gælder på regulerede markeder »typisk de nationale børser. Direktivet åbnede for konkurrence mellem tre typer af finansvirksomheder: traditionelle børser, markedsformen MHF »multilateral handelsfacilitet, og andre investeringsselskaber.
For de to sidstnævnte gælder ikke de samme krav til oplysning om kunder »såkaldt investorbeskyttelse, ligesom andre forpligtelser er mere lempelige end på børserne.
En vigtig forklaring på den nuværende krise er at bankerne har været for ivrige med at låne penge ud »og når låntagerne ikke kunne betale tilbage, havde bankerne ikke tilstrækkelig kapital til at stå imod med.
Reglerne er fastlagt i EU's kapitalkravsdirektiv. Direktivet er revideret flere gange i overensstemmelse med de internationale bankregler i det såkaldte Basel-samarbejde. Ændringerne er gået i retning af markedsregulering og bankernes egen vurdering af kreditrisiko, hvor der tidligere var mere faste regler for risikovurderingen.
Nye regler i 2004 nedsatte kravene til egenkapitalen og favoriserede de store banker som har råd til at udvikle egne risikosystemer. F.eks. vurderede Jyske Bank, at de nye systemer ville betyde en reduktion i kapitalgrundlaget på næsten 5 mia. kr. eller hvad der svarer til 50 procent af nuværende niveau!
I oktober 2008 fremsatte EU-Kommissionen et forslag om at stramme reglerne til bankernes kapitalkrav, herunder krav om større selvrisiko hvis man sælger lån videre i form af nye værdipapirer. Forslaget er at begrænse bankernes udlån til en enkelt kunde op til en vis grænse, og at de nationale tilsynsmyndigheder skal have bedre overblik over grænseoverskridende bankkoncerners aktiviteter.
Forslaget får dog først virkning fra 2011, og ifølge professor i økonomi ved Handelshøjskolen i Århus Anders Grosen er det nye forslag slet ikke nok til at imødegå problemer som dem vi oplever i øjeblikket på de finansielle markeder.
Problemet er blandt andet at flere europæiske banker er fusioneret på tværs af landegrænserne, så de reelt er blevet multinationale. Det rejser spørgsmålet om, hvilken national myndighed der skal udøve kontrollen.
Da de europæiske regeringsledere mødtes til topmøde i oktober 2008, kunne man kun blive enige om at opfordre til et »koordineret tilsyn på europæisk niveau«.
Forud for mødet var idéen om en fælles europæisk tilsynsmyndighed ellers blevet luftet, men ikke engang den mindre ambitiøse model med »gruppe-tilsyn« blev nævnt. Sidstnævnte ville betyde nedsættelse af ad hoc grupper af nationale tilsynsrepræsentanter til at kontrollere multinationale virksomheder som for eksempel Fortis eller Santander »hvor tilsynsrepræsentanten for bankens hjemland (Belgien eller Spanien) har den afgørende beslutning.
Det eneste konkrete tiltag var en opfordring til de nationale tilsynsrepræsentanter om at mødes mindst en gang om måneden for at udveksle information. Men tilsynsmyndighederne »i Danmark repræsentanter for Nationalbanken og Tilsynsrådet »mødes allerede regelmæssigt og afholdt fem telemøder i september.
I det nye forslag til kapitalskravsdirektiv nøjes Kommissionen med at foreslå »kollegier af tilsynsførende« for banker med aktiviteter i flere EU-lande. Denne model bygger også på ad hoc grupper, men adskiller sig fra gruppe-tilsyn, fordi kompetencefordeling mellem de nationale tilsynsrepræsentanter er uklar. Mange frygter at denne model i praksis gør det umuligt at træffe beslutninger.
I en parallel proces på forsikringsområdet førte modstand fra halvdelen af medlemslandene til at finansministrene på deres møde i starten af december 2008 fjernede et forslag om at indføre »gruppe-tilsyn« af multinationale forsikringsvirksomheder.
Udviklingen inden for banksektoren afspejler dette. Bankerne er blevet færre og større, og de største af dem sidder på en stigende del af markedet. Samtidig har flere europæiske banker udvidet deres aktiviteter i udlandet og er blevet multinationale institutioner. Det er særligt sket i EU's nye medlemslande hvor vestlige banker nu dominerer den finansielle sektor.
Fra 2001 til 2005 voksede den del af overskuddet hos de 20 største europæiske banker som kommer fra andre europæiske lande end bankens hjemland, fra 18 til 24 procent. Udviklingen i Danmark har fulgt det europæiske mønster. Danske Bank har etableret sig som landets altdominerende bank og står i dag for halvdelen af samtlige bankaktiviteter.
Nummer to er Nordea »en svensk bank som i 1998 etablerede sig i Danmark med købet af Unibank. En anden tendens er at bankerne har kastet sig over handel med nye finansielle produkter, og at andre finansvirksomheder i stigende grad gør sig gældende. Pensionsfonde, forsikringsselskaber og kapitalfonde spiller en stadig større rolle.