NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Som det første EU-land kastede Ungarn i oktober 2008 håndklædet i ringen og anmodede om hjælp for at undgå en statsbankerot.
Redningspakken på næsten 150 milliarder kroner svarer til næsten en femtedel af landets samlede produktion. Det største lån på 93 milliarder kroner kommer fra Den Internationale Valutafond. EU smed yderligere 48 milliarder oveni og signalerede dermed at man vil gøre alt for at undgå en økonomisk kollaps i et medlemsland. Endelig betaler Verdensbanken 7,5 milliarder.
Pengene skal genskabe tilliden til den kriseramte ungarske økonomi.
Til gengæld for lånet har Valutafonden stillet en række skrappe betingelser. Den ungarske regering har forpligtet sig til at få underskuddet på statsfinanserne ned på 2 procent i 2009. I 2006 var der rekord stort underskud på over 9 procent af bruttonationalproduktet. Gennem en stram finanspolitik forventes underskuddet i år at lande på 3,4 procent.
Politikere fra højrefløjen har kritiseret aftalen for at true Ungarns selvstændighed og underminere landets suverænitet, mens forskellige eksperter advarer om at et offentligt spareprogram kan føre til stigende arbejdsløshed og forværre landets i forvejen dårlige økonomi.
De sidste par år har Ungarn som det eneste af de nye medlemslande i EU skilt sig ud med nul- eller minusvækst, og en medvirkende årsag til dette har været regeringens spareprogrammer.
Den opskrift på at overvinde krisen som i øjeblikket lyder fra EU's topmøder, er da også den stik modsatte, nemlig at tage de offentlige spenderbukser på for at sætte gang i økonomien.
Finanskrisen er kommet som et chok for Ungarn som ellers er blevet oversvømmet af udenlandske investorer efter medlemskabet af EU. I lang tid har den ungarske forint holdt kursen overfor euro og tiltrukket kapital fra udlandet.
Både staten, virksomheder og privatpersoner har optaget de fleste af deres lån i tyske, østrigske og schweiziske banker og har gjort den ungarske økonomi dybt afhængig af udlandet.
I et desperat forsøg på at tiltrække udenlandsk valuta hævede Centralbanken renten fra 3 til 11 procent. Da heller ikke det hjalp, slog regeringen alarm og bad om assistance fra udlandet.
Finansloven bliver især dyr for pensionister og offentligt ansatte. Hidtil har de fået en ekstra måneds pension eller løn udbetalt én gang om året, men den bliver nu fjernet. Dertil kommer at pristalsreguleringen sættes ud af kraft i 2009. Med en inflation på over 5 procent er der derfor udsigt til en markant nedgang i realindkomsten.