NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Rob Wainwright, nytiltrådt direktør for EU-landenes fælles politikontor Europol har fået til opgave at forberede et operativt samarbejde med Israels politi.
Beslutningen, som blev truffet af EU’s justitsministre den 6. april 2009, har til hensigt at knytte Israel tættere til EU med hensyn til bekæmpelse af kriminalitet og terrorisme. En endelig samarbejdsaftale skal godkendes af EU’s justitsministre inden den kan træde i kraft.
»Det er umuligt at sige hvor lang tid der vil gå for at få en sådan aftale på plads. Det er meget forskelligt fra aftale til aftale med udenforstående lande,« siger Søren Kragh Pedersen, pressechef på Europols kontor i Haag.
Hvis en aftale bliver godkendt havner Israel i en særlig kategori af lande som Europol samarbejder med.
Til den kategori hører USA, Australien, Canada, Island, Norge, Schweiz og kandidatlandet Kroatien. De er alle lande som har underskrevet aftaler med Europol om udveksling af personoplysninger.
De er stater som Europol samarbejder med, men med udtrykkelige undtagelser for udlevering af konkrete oplysninger der kan knyttes til personer.
Lidt groft sagt stoler EU-ministrene ikke på at disse landes politi behandler personoplysninger på en forsvarlig måde, særligt ikke såkaldt følsomme oplysninger; det vil sige oplysninger som går udover rent faktuelle data som personers navne, adresser, tidligere domme og mistanke om forbrydelser.
Følsomme oplysninger defineres som oplysninger om personers race, politiske holdninger, religiøse tro, sundhedstilstand og seksuelle adfærd (»sexual life«).
Den slags oplysninger kan indgå i Europols analyseregister, hvis det er »strengt nødvendigt«.
Dette analyseregister omfatter ikke kun kendte eller mistænkelige kriminelle, men også vidner, ofre og »kontaktpersoner«.
I en rapport har Den Fælles Kontrolinstans JSB givet grønt lys for at indlede forhandlinger med Israel, men er også kommet med nogle kritiske bemærkninger:
JSB konstaterer blandt andet at israelsk lov ikke skelner mellem forskellige slags personoplysninger, og ikke indeholder nogle begrænsninger i brug af oplysninger fra andre lande.
Hvor stramt EU vil komme til at stå fast på de kritikpunkter som en betingelse for en aftale med Europol kan ikke udlæses af de offentlige dokumenter.
Det er heller ikke noget, talspersoner i Europol vil kommentere.
Men Europols Styrelsesråd giver udtryk for en vis fleksibilitet:
»I forbindelse med videregivelse af personfølsomme oplysninger skal Israel fra sag til sag redegøre for behovet for at modtage disse oplysninger.«
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) sagde at en aftale lød fornuftig, men ville vide om justitsminister Brian Mikkelsen (K) har gjort sig overvejelser om at Israel ikke altid overholder menneskerettighederne og almindelige retsprincipper.
Brian Mikkelsen svarede at han var opmærksom på de specielle forhold der gør sig gældende i Israel, og at det er en afgørende forudsætning for en kommende dansk godkendelse at personoplysninger bliver behandlet ordentligt.
Det samme udvalgsmøde godkendte også en dansk godkendelse af tilsvarende forhandlinger mellem Europol og Rusland.
Her var kredsen af justitsministre i EU til gengæld ikke enige på rådsmødet den 6. april. Rusland forbliver derfor foreløbig i den lavere kategori af samarbejdslande, mens Israel er på vej til at rykke op som en tættere allieret.
Samarbejdsaftalen med Europol er ikke direkte knyttet til den afbrudte styrkelse af de politiske relationer mellem EU og Israel (se side 6-9).