NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har fået nok af kapital- og hedgefondes hærgen. I september 2007 udkom hans bog om fondene og kasinoøkonomien med titlen »I grådighedens tid«. Siden da har han fra sin post som formand for de europæiske socialdemokrater og medlem af EU-Parlamentet arbejdet for en ny EU-lovgivning som skal stille krav om fondene.
Det er der foreløbig kommet to initiativer ud af. En opfordring fra EU-Parlamentet til EU-Kommissionen om at tage initiativer, og sideløbende hermed en vedtagelse i det danske folketing som pålægger regeringen også at tage sagen op i EU's Ministerråd.
Men i EU-Parlamentet blev Nyrups forslag udvandet, og den meget liberalistiske kommissær for området tøver.
Forud var gået måneders forhandlinger mellem forfatteren, Poul Nyrup Rasmussen, og de liberale og kristelig-konservative for at få dem med på vognen. Initiativet skal nemlig have opbakning fra mindst halvdelen af Parlamentets 785 medlemmer for at blive vedtaget. EU-Parlamentet har med andre ord normalt kun indflydelse når de to største grupper, socialdemokraterne og de kristelig-konservative er enige.
»Kampen for at nå til enighed om et lovudspil til EU-Kommissionen har været lang og sej. Magtfulde lobbyister har fulgt processen tæt. Meget tæt endog. Og stærke kræfter har vedholdende forsøgt at gøre det helt af med min rapport,« skriver Nyrup på sin hjemmeside. »Det er ingen hemmelighed at vi ikke har fået samtlige af vores oprindelige forslag med. Men vi har nået et tilfredsstillende kompromis.«
Kompromisset betød at venstrefløjen og de Grønne til den endelige afstemning fremsatte 15 ændringsforslag, heraf en del som Nyrup havde frafaldet i kompromis-forhandlingerne. Samtlige ændringsforslag blev støttet af SF, JuniBevægelsen, Folkebevægelsen, og delvist af DF, men blev massivt nedstemt af liberale og kristelig-konservative (med R, V og K), mens socialdemokraterne med Nyrup i spidsen var i den situation at måtte undlade at stemme for deres egne forslag »af hensyn til kompromisset med højrefløjen.
Med vedtagelsen i EU-Parlamentet pålægges EU-Kommissionen at komme med et lovgivningsinitiativ inden 1. januar 2009. Men den ansvarlige kommissær på området Indre Marked, den meget liberalistiske irer, Charlie McCreevy, er lunken og nølende.
»Jeg mener ikke det er nødvendigt på nuværende tidspunkt at behandle hedgefonde og kapitalfonde over samme læst som den vi anvender for den regulerede sektor.«
McCreevy henviste til at man også »bør være opmærksom på de positive effekter ved kapitalfondenes aktiviteter«, og tilføjede »uden selvstændige velfærdsfonde, kapitalfonde og lignende, vil Europas bedring efter de aktuelle finansuroligheder blive langsommere«.
Den 1. december 2008 løftede kommissæren sløret for hvordan EU-Kommissionen forestiller sig at den vil reagere på EU-Parlamentets beslutning. I en tale til EU-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg fremlagde Kommissionen at den i første omgang, frem til februar 2009, vil føre forskellige konsultationer for at afdække »risici for de finansielle markeder hvis vi fortsætter med at forlade os på de nuværende regulerende rammer omkring hedgefonde og banker.«
Kommissionens undersøgelser skal ifølge kommissæren også svare på disse spørgsmål: Hvad vil være formålet med en lovgivning og tilsyn? Hvem skal kontrollere? Hvordan kan vi være sikre på at for meget åbenhed ikke dræber hedgefondene og dermed smider barnet ud med badevandet?
Også i Danmark har regeringen været stærkt nølende. Et flertal uden om regeringen har dog vedtaget at Danmark også skal presse på via Ministerrådet.
I maj 2008 blev der i Folketingets Europaudvalg opnået principiel enighed om at udforme et dansk udspil til EU. Alle partier bakkede op, undtagen regeringspartierne V og K.
Det færdige udspil blev endeligt vedtaget i november 2008, nu også med stemmerne fra regeringen »under udsigt til ellers at gå ind i et nederlag i Folketinget. Nu bliver det så statsminister Anders Fogh Rasmussens opgave at tage det danske udspil med til et EU-topmøde.
Ønskerne er opdelt i fire afsnit om åbenhed, kapitalkrav, interessekonflikter og global regulering.
2. Også store ikke-børs-noterede virksomheder bør omfattes af reglerne om tilbudsdokumenter.
3. Regler imod ekstreme bonus- og aktieoptionsordninger som fører til kortsigtet, overdreven risikotagning.
4. Forbud mod at en tilbudsgiver indgår aftaler om aktieoptioner, bonus og andre ydelser med ledelsen i det selskab, man ønsker at overtage.
5. Pligt for tilbudsgiver til inden overtagelsen at oplyse om en påtænkt uddeling af midler (udbetaling af udbytte m.v.) fra selskabet efter gennemførelsen af et overtagelsestilbud.
6. Generalforsamlingerne i børsnoterede selskaber skal godkende de overordnede retningslinjer for selskabets samlede incitamentsaflønning af bestyrelsen og direktionen, inden der indgås konkrete aftaler om det.
7. Pensionsopsparerne skal kunne få information om pensionsfondes og forsikringsselskabers investeringsstrategier.
8. Firmapensionskassernes medlemmer skal have information hvis kapitalfonde og andre virksomhedsopkøbere bruger pensionskassernes midler til opkøb af virksomhedens egne aktier.
9. Kommanditselskaber skal underlægges samme til åbenhed og gennemsigtighed som aktieselskaber.
10. Banker skal have pligt til at offentliggøre sine egne vurderinger af solvens (kreditværdighed) og risikoprofil.
11. Medarbejdere skal have samme beskyttelse og rettigheder som ved virksomhedsoverdragelser i forhold til at modtage oplysninger og blive hørt, når kontrollen med den pågældende virksomhed eller aktivitet overføres som følge af finansielle transaktioner.
12. Harmoniseret regulering af kapital- og hedgefonde, herunder en ny autorisationsordning således at alle virker under de samme åbenhedskrav.
13. Tvungen registrering af de forvaltnings- og administrationsselskaber, som er tilknyttet kapital- og hedgefonde. Et sådant register bør have bred international tilslutning og oplyse fx navn og domicil for de kapital- og hedgefonde, de er tilknyttet, forvalternes identitet, årsregnskab, aflønning af bestyrelsesmedlemmer og direktion.
14. EU bør oprette en sådan registrerings-/godkendelsesdatabase (se punkt 12 og 13), og tilsynsmyndighederne i alle medlemslandene bør have ubegrænset adgang til denne database. Relevante kategorier i databasen bør være offentligt tilgængelige.
15. Harmonisering af de nationale tilsyn med ensartede målsætninger, ressourcer og beføjelser. Desuden tættere samarbejde om tilsynet med grænseoverskridende finansielle koncerner.
17. Krav om at en virksomheds bestyrelse løbende skal tage stilling til – og dermed være ansvarlig for – at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Heri ligger også et krav om forsvarlig udbytteudbetaling, hvor hele koncernens forhold skal tages i betragtning.
18. Kommissionen bør anmode medlemsstaterne om at indføre skattemæssige konsekvenser i tilfælde af for stor gæld – for eksempel i forbindelse med kapitalfondes overtagelse af virksomheder.
19. Harmonisering af krav til den ansvarlige ledelse i målvirksomheden om at give oplysning om baggrunden for udbetalinger fra målselskabet til deres nærtstående parter (fx mor- og datterselskaber).
20. Regler om at ledelsen skal oplyse om sammenhængen mellem de i punkt 19 omhandlede udbetalinger samt betalinger af udbytter m.v. og finansiering af virksomhedens drift på lang sigt.
21. EU’s selvfinansieringsforbud udvides til også at omfatte finansiering af moderselskabets overtagelse af et datterselskab. Ved selvfinansieringsforbuddet forstås at det er forbudt for et selskab at deltage i finansieringen af sin egen overtagelse, dels ved direkte at stille midler til rådighed for finansieringen, dels i form af sikkerhedsstillelse.
22. Regler for at begrænse hedgefondes gældssætning, og sikre at hedgefondes gældssætning, set i forhold til de risici, som fonden har påtaget sig, til enhver tid er forsvarlig.
23. Oprette et offentligt register over strukturerede produkter i EU. Strukturerede produkter er en mellemting mellem en aktie og en obligation, med det typiske resultat er der er større indtjeningsmuligheder end hvis man blot investerede i obligationer, og mindre risiko end hvis man blot investerede i aktier.
24. EU opfordres til at sætte effektivt ind over for de tilbageværende europæiske skattely.
25. Undersøge mulighederne for at skabe øget åbenhed om kapitalfondene mv.’s skatteforhold, og de skattemæssige konsekvenser af kapitalfondes investeringer.
26. Undersøge om EU-landenes nuværende nationale skattereguleringer tager højde for en aggressiv skattetænkning. Herunder hvor kapitalfonden er er selskabsretligt og skatteretligt hjemmehørende, og hvorledes fx incitamentsprogrammer for ledende medarbejdere beskattes.
27. Nye fælles retningslinjer på skatteområdet, der skal sikre samme retningslinjer for åbenhed på tværs af forskellige juridiske selskabsformer.
28. Arbejde for en effektiv beskatning af indtægterne i kapitalfonde /hedgefonde og deres forvaltningsselskaber, således at denne indkomst i videst muligt omfang beskattes i EU.
30. EU-regler som forebygger interessekonflikter. Udgangspunkt kan være de danske regler om ledelse og indretning af den finansielle virksomhed med henblik på at sikre en effektiv mur mellem de tjenester, som de finansielle virksomheder tilbyder deres kunder (som f.eks. mægling) og alle deres andre enheder (herunder tjenester vedrørende forvaltning af aktiver, egenhandel mv.).
31. En undersøgelse af markedskoncentration i følgende sektorer inden for finansielle tjenester: Hedgefonde, private equity-fonde, investeringsbanker (med fokus på mæglertjenester) og kreditvurderingsbureauer.
33. EU opfordres til at tage initiativ til global samordning af regulerings- og styringsindsatsen. Det bør blandt andet fokusere på: Globale standarder der skal indføres i alle lande; et globalt varslingssystem; grænseoverskridende »stabilitetsgrupper« der skal sikre samarbejde og handling i krisesituationer.
34. En realisering af punkt 33 kræver en udbygning af de institutionelle rammer for reguleringen. Blandt andet bør der ske forbedringer af IMF (den internationale valutafond). IMF’s overvågning og afrapportering skal styrkes.
35. I forlængelse af IMF’s initiativer, opfordres EU til at tage yderligere initiativer, der kan skabe større åbenhed om statsfonde.