Ville euroen have hjulpet?

Islandsk økonomi voksede og voksede. Men så kom finanskrisen, bankerne gik fallit, Island næsten også, arbejdsløsheden steg, og flere islandske politikere og vælgere blev parate til at droppe den islandske krone.
Af Erling Böttcher
9. november 2009

I oktober 2009 kom den formelle afslutning på en af finanskrisens mere spektakulære sager, den islandske IceSave skandale. Den islandske regering har godkendt en aftale som reelt pålægger de islandske skatteydere at betale regningen for en islandsk banks krak i Storbritannien og Holland.

3.000 mennesker demonstrerede udenfor da parlamentet den 13. august tog hul på debatten. Kritikerne har omdøbt IceSave til IceSlave og sammenlignet med Versailles-traktaten fra 1919. Det var den der pålagde tyskerne så tunge krigsskadeerstatninger at traktaten beskyldes for at have medvirket til den krise og nedgang i 1920'ernes Tyskland som medvirkede til at bane vejen for Hitler.

Regeringen har ladet sig tryne af den britiske og hollandske regering, bare fordi den så gerne vil med i EU, siger kritikerne.

Offentlige nedskæringer på 30 procent

I aftalen fra juni 2009 endte det med at Island lånte en enorm sum, 5,5 milliarder dollar (27,5 milliarder danske kroner) af den britiske og hollandske regering til at betale kunderne i IceSave skandalen. Disse 27,5 milliarder kroner skal de 325.000 islændinge nu afdrage på – til en rente på 5,5 procent.

Det svarer til knap 85.000 danske kroner for hver islænding fra baby til olding. Statsminister Sigurdardottir har bebudet offentlige nedskæringer på 30 procent over de kommende tre år for at kunne betale IceSave-regningen.

34 politikere stemte ja, 15 nej og 14 undlod at stemme efter fire måneder med en af de mest voldsomme debatter i islandsk historie. I forhandlingerne blev tilføjet en maksimumsgrænse for de årlige betalinger, og en aftale om genforhandling hvis byrden bliver for stor.

Angreb på kronen

Islands økonomi er ikke længere kun fisk. Software, bioteknologi og turisme er på vej frem. Og så har landet adgang til masser af billig energi, takket være det varme vulkanske vand i undergrunden.

En stor del af væksten i de senere år kom dog fra banksektorens vækst efter at den blev privatiseret i begyndelsen af dette årtusinde. Bankerne udvidede kraftigt i udlandet, og de islandske forbrugere og virksomheder lånte penge i fremmed valuta.

De islandske bankers totale udlån var 10 gange så stort som nationalproduktet. Da finanskrisen kom, førte det til et voldsomt fald i kursen på den islandske krone. Historien endte med at de tre største banker gik fallit i slutningen af 2008.

Finanskollapset medførte et skift i holdningen til EU og euroen, og i Europabevægelsen mener formanden at meget ville have været bedre hvis landet havde haft euro i stedet for islandske kroner:

Umuligt at køre med ustabil valuta

»Euroen ville naturligvis ikke have hjulpet hvis vi havde fået den dagen før krisen. Men set over længere tid ville det have været bedre. Islandsk erhvervsliv vil være bedre tjent med en stabil valuta. Eksportører skal kunne fortælle hvad ting koster, når de planlægger. De kan ikke leve i nu'et og lade eksporten afhænge af om kursen på islandske kroner nu er det ene eller andet,« siger Andrés Pétursson.

Argumentet om at devalueringen af den islandske krone har medvirket til at stabilisere landet afviser han som en løsning der er som at tisse i bukserne.

På nej-siden er opfattelsen den modsatte:

»Der er ingen beviser for at euroen ville have ændret noget i Island. Også EU-lande som f.eks. Irland klarer sig meget dårligt. Euroen forhindrede ikke Irlands økonomiske krise. Tværtimod hindrer den høje værdi af euroen den irske eksport,« siger talsmand for EU-modstanderne i foreningen Heimssyn, Hjörtur Guttormsson.

Hurtigere igennem krisen

»Havde Island været med i euroen, ville vi ikke kunne indføre restriktioner på kapitalbevægelser, som vi gjorde. Og fordi vi har kunnet justere valutakursen på den islandske krone, har det hjulpet os til at komme hurtigere igennem krisen.«

»Selvfølgelig er den islandske krone en lille valuta og dermed sårbar og med tendens til at være ustabil. Men valutastabilitet er ikke alt. Hvis ikke kursen kan svinge, får du svingninger andre steder, for eksempel på arbejdsmarkedet i form af stor arbejdsløshed,« siger Guttormsson.

Landets tidligere statsminister, Geir Haarde (Selvstændighedspartiet), som også er imod EU- og euro-medlemskab, har henvist til Letland som eksempel. Det baltiske land er medlem af 'euroens venteværelse' ERM2-samarbejdet og har bundet sin valuta lat til euroen.

Landet har været tæt på at gå bankerot under finanskrisen, nationalproduktet (BNP) ventes at falde op imod 18 procent i 2009. For Irlands vedkommende ventes et fald i BNP på 10,75-12 procent, mens det tilsvarende for Island kun er 10 procent. U

IceSave-skandalen

Icesave var en afdeling af den islandske Landsbanki som tilbød højt forrentede pensionsopsparinger i Storbritannien og Holland. Da IceSave i efteråret 2008 krakkede, havde de islandske opsparere deres indeståender garanteret af den islandske regering, mens 320.000 britiske og hollandske kunder mistede deres opsparing.

Storbritanniens Gordon Brown brugte helt utraditionelt EU's anti-terror regler til at indefryse alle islandske aktiver i Storbritannien og medvirkede dermed direkte til Islands krise. Holland sagde at man ville blokere for EU-medlemskab.

Island skal nu betale hvad der svarer til 27,5 milliarder danske kroner i erstatning til britiske og hollandske opsparere.