415 milliarder oplysninger – kun 134 resultater

EU's bestemmelser om lagring af borgernes trafik på telefon, sms, email og internet koster årligt 50 millioner kroner at drive. Det er dog ikke store resultater som kommer ud af bestræbelserne.
Af Erling Böttcher
28. april 2010

Teleselskaberne anslår selv, at det har kostet omkring 200 millioner kroner at udvikle de omfattende systemer, som skal til når de skal gemme samtlige oplysninger om telefonopkald, sms'er, emails og internetopslag fra alle borgere i landet.

EU's bestemmelser om den såkaldte datalogning trådte i kraft her i landet 15. september 2007 som et led i terrorbekæmpelsen. Det er ikke indholdet af telefonsamtaler og mails med videre, som skal gemmes, men alene oplysninger om trafikken. Det koster 50 millioner kroner i drift, hvert år.

De danske myndigheder skal hvert år sende en rapport til Bruxelles med oplysninger om, hvad der kommer ud af logningen. Af den seneste rapport fremgår det at der i 2008 har været 3.483 indgreb, det vil sige anmodninger fra politiet om at få indblik i telekommunikationen. Kun 134 af dem var relateret til nettet, resten hører til det som politiet altid har kunnet: Gå til en dommer og anmode om, at måtte åbne breve eller aflytte telefoner og se sms'er.

82.000 registreringer pr. dansker

Sagt på en anden måde er der ud af EU's direktiv om datalogning kommet 134 resultater, som man ikke havde kunnet opnå før. Formanden for de IT-professionelles fagforening PROSA, Niels Bertelsen, siger til NOTAT:

»Logningen er et meget voldsomt instrument at bruge på et resultat, som er meget magert.«

I et høringssvar til Folketinget retter fagforeningen en skarp kritik imod logningen.

For året 2008 anslås det at der blev opbevaret 415 milliarder dataoplysninger. Det svarer til 82.000 registrerede og gemte poster om hver eneste dansker. Det er mere end 5 gange så mange registreringer som man havde forventet da loven trådte i kraft.

Til bekæmpelse af hvad?

Egentlig var det meningen, at logningen skulle bruges i terrorbekæmpelsen. Men i årsrapporten til EU anfører Rigspolitichefen, at brugen nu »drejer sig bl.a. om sager vedrørende terror, organiseret kriminalitet, drab, hjemmerøverier og grov økonomisk kriminalitet«. Der er sket et skred og logningen foretages i dag langt bredere. Hvad har ovenstående med terror at gøre? Og hvad dækker det lille ord 'bl.a.' over?

Formanden for PROSA Niels Bertelsen deltager selv i den arbejdsgruppe i fagforeningen som følger logningsdirektivet. Han mener, at der mangler forklaringer, rigtig mange forklaringer på rigtig meget. Alligevel forventer han ikke, at der vil blive løftet mange øjenbryn i Folketinget, hvor det store flertal støtter reglerne:

»Jeg frygter at det blot bliver mødt med total tavshed over det hele – og så får vi på et eller andet tidspunkt en evaluering fra EU, som siger, at det hele nytter så fint,« siger Niels Bertelsen til NOTAT. Også retsikkerheden er på spil, mener PROSA:

Retssikkerhed på spil

Kriminelle eller terrorister kan sagtens kommunikere over internettet uden at trafikken kan spores. Men logningen omfatter alle borgere, og der er tilfælde hvor oplysningerne alligevel ikke slettes efter 12 måneder, fordi bogføringsloven, der kræver at regnskaber gemmes i 5 år, også omfatter visse af de loggede telefondata.

»Spørgsmålet er ikke om der vil ske et misbrug, men om hvornår det sker og hvor stor skaden bliver. Det bliver bestemt ikke morsomt at stå på mål for loven, hvis almindelige borgere får deres data misbrugt eller offentliggjort ved en fejl, som det jo er sket med andre følsomme personoplysninger tidligere.«

Netop retssikkerheden var årsagen til at den tyske forfatningsdomstol 2. marts 2010 afviste den tyske gennemførelse af EU's logningsdirektiv. Alle oplysninger på grundlag af den hidtidige lov skal destrueres, og politikerne må i gang ændre loven så den sikrer borgerne imod at de mange data bliver misbrugt.