ARTIKLER


58 EU-love kommer ikke til at gælde i Danmark

På grund af det retslige forbehold er Danmark fritaget for 58 kommende EU-love
Af Staffan Dahllöf
7. oktober 2010

58 kommende EU-love, blandt andet om familiesammenføring, retshjælp og politisamarbejde kommer ikke til at gælde i Danmark. Det viser nye opgørelser fra regeringen og Folketinget.

Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor, eller blive en EU-fri zone på det retslige område.

Opgørelser fra Udenrigsministeriet og fra Folketingets EU-konsulent sætter tal på hvad det indebærer at i stort set al lovgivning på det retslige område vil blive truffet med flertalsafstemning. Det er en følge af at Lissabon-traktaten er trådt i kraft.

Stockholms-programmet er et slags katalog over EU-initiativer de kommende år og indeholder i alt 170 forslag.

En god tredjedel af dem kan ventes føre til bindende love – bare ikke i Danmark.