Alternativet til det tavse hav

Isabella Lövin er en alarmklokke, som er blevet EU-politiker. Hun udgav i 2007 en advarende bog om fiskeri og livet i havet. To år senere blev hun valgt til EU-Parlamentet, og fik mulighed for at gøre noget ved bogens indhold.
Af Staffan Dahllöf
6. juli 2010

Bogen hed »Det tavse hav« (»Tyst hav« på svensk), en hentydning til den amerikanske biolog Rachel Carson som skrev »Det tavse forår« (Silent spring) i 1962, en bog, der blev et startskud for den moderne miljøbevægelse.

Biologen Carson advarede mod fugledød på grund af pesticider i landbruget.

Den svenske kultur- og miljøjournalist Lövin advarede mod overfiskning og fisketomme have. Advarslen blev en kæmpesucces for forfatteren – i Sverige.

Mange tusinde solgte eksemplarer senere, og efter at være blevet overskyllet af priser og udmærkelser, stillede Isabella Lövin op til EU-Parlamentet for Miljöpartiet de gröna i 2009. Der sidder hun så nu, med en fast plads i EU-Parlamentets fiskeriudvalg.

I bogen kaldte hun udvalget for fiskerierhvervets forlængede arm i EU, og hun portrætterede formanden, den spanske konservative Carmen Fraga EstÈvez som en arrogant datter af det fascistiske Franco-regimes sidste propagandaminister.

Så hvordan synes hun selv det går, nu?

»Jeg har lært enormt meget, og jeg lærer hele tiden,« siger hun.

Alternativet

»Det tavse hav« som er en advarsel og et anklageskrift afsluttes med en række konkrete forslag – Isabella Lövin's alternativ:

* Forbyd bomtrawl – netkasser som bliver trukket af en slæde på havbunden, som ødelægger bunden, og som tager alt med, der kommer i vejen.

* Opret marinereservater – fredede havområder.

* Forbyd udsmidning – udkast fra dæk af fisk som er for små, af den forkerte slags eller af en art, hvor den tilladte kvote er opbrugt.

* Drop de nationale kvoter – erstat dem med individuelle kvoter som i Danmark eller havdage, hvor alt som fanges på tilladte dage må bringes i land.

* Gennemfør forbedringer af oprindelsesmærkningen af fiskebestande, så det sted, fisken kommer fra fremgår præcist og tydeligt.

* Skærp kontrollen af, og straffen for, sort fiskeri.

Tre år senere, og efter et år inde i EU's beslutningsmaskineri, ville forfatteren som blev politiker have skrevet omtrent det samme i dag, siger hun.

Fra FISH til MARE

»Det er ikke noget jeg fortryder, muligvis noget jeg ville formulere anderledes. Jeg er blevet mere klar over behovet for en integreret havpolitik, i stedet for bare en fiskeripolitik. Med et bredere perspektiv, vil det være lettere at få marinereservater og udsmidningsforbud igennem. Der er andre havinteresser end fiskernes, og de er lige så legitime,« siger Isabella Lövin.

Hun ser små, men vigtige tegn på en udvikling i den retning, hun ønsker.

Porteføljen for den ansvarlige kommissær, Maria Damanaki fra Grækenland, hedder nu Maritime anliggender og Fiskeri, og embedsværket kaldes for DG MARE . Opgaveporteføljen hed tidligere kun »fiskeri«, og generaldirektoratet DG FISH. Isabella Lövin ærgrer sig over, at der ikke er sket noget lignende i EU-Parlamentet, hvor ansvaret for havet er fordelt på adskillige parlamentariske udvalg.

Miljøet først

Fiskeripolitikken i EU har i dag tre hovedmål: at fremme økologi (for havet), økonomi (for fiskerne) og social udvikling (for kystsamfundene).

Den tredeling uden prioritering er et grundlæggende problem, ifølge Isabella Lövin:

»Man kan ikke balancere tre mål, som i forvejen er i ubalance med hinanden. I Canada efter torskekatastrofen i 1990'erne, blev bevarelsen af havets ressourcer første prioritet som andre mål måtte underordne sig. EU må gå samme vej. Vi må have en havpolitik, som sætter miljøhensynet først.«

(Isabella Lövin har en hjemmeside om den påbegyndte reform af fiskeripolitiken: www.cfp-reformwatch.eu)

Udsmid – Hvor mange fisk går tabt?

EU's kvotesystem, mener mange kritikere, har en stor del af ansvaret for den store mængde fisk, som smides ud fra fiskerbådene fordi de hører til en art, hvor kvoten er opbrugt, eller fordi fiskene er for små.

En undersøgelse fra FN-organisationen FAO konkluderede i 2005, at udsmidet i Nordsøen er på 500.000-880.000 tons. Vest for Irland og Skotland udgjorde udsmidet 31-90 % af fangsterne alt efter flåde, målart og dybde. I Middelhavet og Sortehavet var udsmidet 18.000 tons eller 4,9 % af fangsterne. I Østersøen blev det anslået, at udsmidet lå så lavt som 1,4 % i gennemsnit.

Hvad koster EU's fiskeripolitik?

EU vil i perioden 2007-2013 bruge ca. 28 milliarder kroner på fiskeripolitikken.

I marts i år offentliggjorde Pew Environment Group et studie, som viste, at ca. 17 procent af midlerne går til at bringe kapaciteten ned, d.v.s. støtte til ophugning, mens 29 procent går til bygning af større og mere effektive fiskerfartøjer. Spanien modtager 46 procent af al støtte.