NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det var en tåget tirsdag i Eurokratiets hovedstad Bruxelles, klokken var lidt i ni, og folk småsludrede udenfor mødelokalet. Foran lokalet hang et stort skilt med titlen på dagens minikonference: »In praise of Nuclear Energy« (lovprisning af kernekraft). Så var man da ikke i tvivl om, hvad det handlede om.
I EU-systemet forsøger man ellers ofte at pakke det underliggende budskab lidt ind. Men ikke her. Der skulle være tale om ren lovprisning af atomkraft – og det var der bestemt også. A-kraft er godt, A-kraft er sødt og blødt, og A-kraft er nærmest løsningen på alle vores problemer. Det sagde de selv, i hvert fald næsten.
På den måde skiller sektoren sig faktisk lidt ud, og det er egentlig dejlig forfriskende.
Hele området omkring de europæiske beslutningstagere har efterhånden udviklet sig til én stor udstillingshal. Firmaer og ambassader sender USB-stik og kuglepenne, Coca Cola arrangerer udflugter til deres aftapningshaller, bilproducenter inviterer til prøvekørsler af nye el- og brintbiler, og medicinindustrien byder på middage.
For EU-politikerne er det sikkert rart at føle sig eftertragtede, og som centrum for al denne opmærksomhed. Men kan det virkelig være rigtigt, at eksempelvis Europa-Parlamentet til tider tager sig mere ud som en messe for erhvervslivet end som den eneste folkevalgte EU-instans?