Aviserne skærer ned på EU-stof
EU bliver større og vigtigere, men artiklerne i aviserne om Unionen bliver færre og kortere. Antallet af artikler er faldet 18 procent på ti år
Af Kenneth Haar
30. november 2010
Man skulle tro, medierne ville opruste. At når EU breder sig over flere og flere områder, og udvider med mange nye lande, så ville det sætte sit kraftige mærke på dækningen af EU i f.eks. landets aviser. Men sådan er det ikke. I hvert fald ikke, hvis man skal tro et nyt speciale fra Aarhus Universitet om EU-stoffet i de fem store dagblade; Ekstra Bladet, B.T., Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken. I sit speciale med titlen »EU i medierne – fanget mellem demokratiske idealer og journalistiske vilkår«, har Anne Maarbjerg sat sig for at undersøge udviklingen i dækningen af EU fra 1998 til og med 2008, og kommer frem til et entydigt billede. Mens EUís betydning stiger, daler dækningen.
Fald på 18 procent
En opgørelse over antallet af artikler – i de trykte udgaver og på nettet – viser, at formiddagsbladene har halveret andelen af artikler om EU, Berlingske Tidende har skåret ned med næsten 20 procent, mens Jyllands-Posten har skåret 5 procent. Undtagelsen er Politiken, som har en højere andel EU-relaterede artikler end for ti år siden, men det opvejer kun lidt i det samlede regnskab: Samlet set er antallet af EU-relaterede artikler faldet med 18 procent i de ti år, undersøgelsen dækker. Mens Politiken står sig godt i optællingen af antal artikler, har avisen til gengæld førertrøjen på i en anden faldende kurve. Artiklerne i Politiken om EU bliver nemlig kortere. Lange artikler bliver der i hvert fald meget færre af. I 2003 bragte Politiken 1.063 artikler med flere end 1.000 ord – et tal som i 2008 var faldet til bare 59. Denne tendens gælder også de øvrige dagblade i næsten lige så høj grad.
Nedskæringer
Hvorfor er EU så på retræte i nyhedsfladen? Som årsag nævner Anne Maarbjerg, bl.a. at »..underholdning er blevet et nyhedskriterium, hvilket EU-stoffet har svært ved at leve op til,« og at redaktørerne tit har den opfattelse, at folk ikke rigtig gider EU. Derfor ryger stoffet om de europæiske institutioner ned ad prioriteringslisten, og dér nede i bunden får økonomiske nedskæringer en betydning. Hård konkurrence i medieverdenen lægger budgetterne på de store dagblade under pres, og det har ramt EU-stoffet. Som eksempel nævner specialet, at antallet af udsendte danske journalister i Bruxelles er næsten halveret siden 2001; fra 20 korrespondenter dengang til 11 i dag.
Demokratisk problem
Denne nedprioritering, skriver Anne Maarbjerg i specialets konklusion, må imødegås af en række »realiserbare« løsninger. Hun appellerer om en holdningsændring hos journalister, som hun mener bør se »den mangelfulde dækning af EU som et demokratisk problem, og sig selv som den del af løsningen.» I kriterierne for udvælgelse af artikler bør »væsentlighed« derfor få en højere prioritering, når redaktionerne skal vælge mellem dagens tilbud. Og hun mener ikke, at en manglende læserinteresse er nogen undskyldning:
»Medier kan være dagsordensættende, så hvisÖjournalisterne begynder at skrive mere om EU som noget væsentligt og nært for læserne, vil de sandsynligvis også opfatte EU som noget væsentligt også,« skriver hun.