NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Den 9. marts 2010 skrev Financial Times en leder, hvori man gik imod Wolfgang Schäubles plan om en europæisk valutafond. I lederen stod der blandt andet:
»Wolfgang Schäuble går stærkere ind for stabilitet end vækst. Den tyske finansminister ønsker som svar på den græske gældskrise at skabe ny økonomisk overvågning og samarbejdsinstitutioner, som kan bevare »Eurozonens indre ligevægt«. Men hvad der i Tysklands øjne ser ud som en afbalanceret europæisk økonomi ser i alle andres øjne ud som stagnation.
Den væsentligste del af Schäubles forslag til en europæisk valutafond medfører, at der skal oprettes nye instrumenter, som kan forhindre lande i Eurozonen i at få store underskud....
Tanken om at få Den Internationale Valutafond, der ligger i USA, til at hjælpe et land, der er medlem af Eurozonen, er utålelig for Schäuble. Men fornærmelse er en dårlig begrundelse for at oprette nye institutioner. Hvis dette nye organ skal oprettes, må det beskæftige sig med de reelle problemer i valutaunionen.
At tvinge regeringer til ikke at bruge flere penge, end de har, vil gøre det lettere at undgå fremtidige kriser. Schäubles plan vil også berolige tyske skatteydere, som frygter for at skulle blive Europas vigtigste hjælper. Det vil også være nyttigt at have en mekanisme, der kan give regeringer i Eurozonen likviditet.
Men det er ikke nok, at Europa bliver bedre til at forhindre gældsplagede lande i at have et for stort forbrug. Hvis ikke man samtidig opmuntrer sparsommelige lande til at forøge deres forbrug, ser fremtiden mørk ud.
Det er ikke nogen ny erkendelse. Allerede i november 1941 foreslog John Maynard Keynes, at »et land der har penge til gode i resten af verden, skal forpligte sig til at slippe af med dette overskud. Kreditorer skal ikke have lov til at forholde sig passivt.«. Hvis man blot tvinger gældslandene til at begrænse deres forbrug, får man uundgåeligt en økonomisk tilbagegang.
Tyskland er Eurozonens vigtigste kreditor, men tyskerne er overdrevent beskedne i deres forbrug, og de køber meget lidt af deres naboer. Dette må ændres.
Europa har hårdere brug for et system, der tvinger overskudslande til at forbruge mere, end man har til yderligere at straffe de lande, der skylder penge væk...
Men dette er ikke, hvad hr. Schäuble har tænkt sig... Hans europæiske valutafond vil derfor være en ødelæggende fejltagelse. Et sparsommeligt Tyskland vil være en langt større byrde for Eurozonen end et købelystent Grækenland.