»Det er jo folket, der skaber demokratiet«

Lene Andersen er en mærkelig forfatter. En af dem, der ikke rigtig passer ned i nogen af de kasser, vi plejer at arbejde med. Hun er ikke en almindelig filosofisk tænker, romanforfatter, politisk debattør eller forlægger. Man kan måske bedst forstå hendes omfattende engagement som et forsøg på at realisere drømmen om det dannede renæssancemenneske, der ikke lader sig binde af faggrænser, formalia og andres forventninger.

Lene Andersen har netop afsluttet en Kierkegaard-inspireret, filosofisk mammutserie i fem bind med titlen Baade-Og. Og endnu før blækket er tørt på denne serie, er hun nu aktuel med et forsøg på at skabe demokrati i verden: Demokratihåndbogen democracy-handbook.org, der er en interaktiv opslagsbog på nettet. NOTAT mødte hende på caféen i Tranquebar Boghandel, hvor hun i foråret har bidraget til den levende debat ved at holde møder om alt fra »politisk sludder og vrøvl« til menneskehandel.

Et truet demokrati

Hvad mener du om demokratiets tilstand?

»Hvis vi ser på Danmark, så synes jeg, det er i en sørgelig forfatning. Demokrati kræver engagement. Det er ikke noget, der kommer af sig selv eller vedligeholder sig selv. Demokratiet er truet fordi vi tager det for givet og glemmer, at demokrati ikke er normalt. I historisk og i global kontekst er det demokratierne, der er unormale.«

For Lene Andersen er arven fra den Eu-ropæiske oplysningstid afgørende. Mennesket må træde ud af den umyndighed, som det alt for let kommer til at placere sig i.

»De totalitære kræfter – de kræfter i mennesket, der søger simple svar – de er der altid og alle steder. Som mennesker har vi alle en drøm om et ukompliceret liv, hvor vi ikke behøver at træffe vanskelige beslutninger eller forholde os til folk, der er besværlige. Problemet er, at så er der andre, der bestemmer for os. Det er det der sker, hvis vi ikke gider engagere os i demokratiet og blot overlader det til andre at træffe beslutninger. Så mister vi råderetten over vores eget liv og vores eget samfund.«

Et Europa uden krig

Er det den samme situation i EU, hvor engagementet i det europæiske demokrati også halter? »Det manglende engagement i europæisk politik skyldes, at vi ikke identificerer os med Europa«.

Det manglende engagement er først og fremmest et individuelt problem, borgernes problem, hvis man spørger Lene Andersen.

»Magt er ikke noget man får, det er noget man tager! Så hvis vi gerne vil have et demokratisk Europa – så må vi engagere os. Vi kunne jo kræve noget mere af vores EU-politikere. Vi kan stille krav til vores medier om, at de dækker det her ordentligt. Hvorfor har vi ikke en europæisk debat i medierne?«

Et andet aspekt af problemet er, at europæerne mangler blik for det store billede og de lange linier i Europas historie, mener hun:

»Vi har ikke følelserne med, men det kunne vi godt få. EU startede som et fredsprojekt, men det er der ikke nogen, der taler om. I stedet snakker vi om fiskekvoter, flæskeproduktion og toldbarrierer – og det er for abstrakt og uvedkommende. Det er der ikke nogen, der har følelser investeret i, og så bliver det kedeligt.«

»Hvorfor er der ikke nogen der tænker over, at det er enormt fedt, at vi lever i en tid, hvor europæerne ikke er i krig med hinanden? Tænk sig, at vi er venner med både portugisere, tyskere, franskmænd og estere.«

En demokratisk håndbog for den arabiske husmor

Du har netop lanceret projektet democracy-handbook. Hvad er formålet med håndbogen?

»Formålet er, at alle mennesker med en netforbindelse, uanset hvor i verden de befinder sig, skal kunne få forståelige informationer om, hvad demokrati er. Fordi der er mange, der tror at demokrati handler om, at man stemmer – og valgets vinder så bestemmer. Det er jo et flertalstyranni og ikke et demokrati. Håndbogen skal skabe forståelse for vigtigheden af at have f.eks. en retsstat og give indsigt i, hvad det kræver at oppebære en demokratisk kultur. Bogen skal være en øjenåbner for os, der har et demokrati at forsvare – og en inspiration for dem, der gerne vil skabe et.«

»Det der findes af litteratur om demokrati, er meget ofte skrevet af akademikere for akademikere. Men det er jo folket, der skal skabe demokratiet. Og motivationen er der. Der er masser af folk, der lever med fattigdom, totalitære regimer og religiøse styrer. De ser vores reklamer og amerikanske film og musikvideoer, som viser dem drømmen om rigdom, men som ikke fortæller, hvad der skal til for at man kan skabe et rigt og demokratisk samfund.«

Hvad tror du der kommer ud af håndbogen?

»Det jeg håber på er, at når der nu sidder mennesker rundt omkring i verden og laver en netsøgning på demokrati. Så kommer de ind på håndbogens side og finder et letforståeligt kapitel, der giver indblik i og overblik over, hvad et demokrati er, og hvad det kræver af sine medborgere. Det kan give nogle konkrete, inspirerende eksempler på, hvad Europa måtte gennemgå for at nå den velstand og frihed, de andre også vil have.

Hvis det her skal ud til den arabiske husmor, så skal det også holde sig inden for det konkrete. Det her har man set virker – det her virker ikke. Folk er nødt til at gøre arbejdet selv, men hvis man i håndbogen med et enkelt klik kan læse sig til, hvad en folkehøjskole eller en andelsbevægelse er – så finder man måske ud af, at man selv kan lave sådan en«

Blå bog:

Lene Andersen er forfatter, satiriker og forlægger. Hun er født i 1968

.

Lene Andersen er især blevet kendt for sin fem bind store, filosofiske mammut-serie Baade-Og, der er udgivet under pseudonymet Jesper Knallhatt og sit seneste værk Demokratihåndbogen.

Stiftede i 2004 eget forlag, Det Andersenske Forlag, stiftede i 2007 debatforeningen Hvadharvigangi? Modtog i 2007 Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet. Lancerede i 2010 det globale demokratiseringsprojekt democracy-handbook.org