NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Jeg har aldrig helt forstået EU’s slogan »Forenet i mangfoldighed«. Det er en intetsigende floskel, eftersom man enten er forenede eller mangfoldige. Måske gælder sætningen i USA, men det skyldes ganske særlige historiske forudsætninger.
Nej, jeg har aldrig forstået ønsket om ensretning. For nyligt oplevede jeg for eksempel de charmerende forskelle mellem Danmark og Belgien.
Når jeg opholder mig i Bruxelles, vil jeg gerne have mulighed for at tjekke mails og se TV i de ganske få vågne timer, jeg er i min lejlighed. Det kræver en telefonforbindelse og et antennestik og er ikke noget, man som dansker tænker særligt over, idet der normalt ikke er forbundet de store problemer med etableringen af disse – medmindre man bor langt ude, på landet. Anderledes forholder sagen sig i EU’s hovedstad, Bruxelles. Her er det ingen selvfølge – og ve den person, som giver sig til at bestille både internet og TV hos samme firma. Det kan næsten kun gå galt. Efter et helt år med problemer må jeg konstatere, at jeg skal nøjes med internet, hvilket også er det væsentligste.
Det handler om et år med underlige mailkorrespondancer, mærkelige telefonsamtaler og teknikere, som ikke møder op til den aftalte tid – og det handler om en ansvarsforflygtigelse i et land uden folkeligt, kulturelt og sprogligt fællesskab. På det praktiske plan har jeg lært, at man altid skal bede om at komme til at tale med en nederlandsktalende medarbejder, for denne taler altid engelsk. Hvorimod en fransktalende kun taler fransk. På det overordnede plan har jeg haft den europæiske mangfoldigheds charme inde på livet.
Bagefter kan man ikke undgå at fryde sig over, hvor sejlivede forskellene er i Europa. Belgierne vil da blæse en krævende dansker en lang march, ligesom de fleste andre lande i EU selv vil bestemme, hvornår de implementerer dette eller hint fra EU. Europas nationer udgør trods visse kræfters ønske om det modsatte stadig en palet af herlige kulturelle og historiske forskelle. Sådan skal det blive ved med at være. Og derfor har jeg også for længst tilgivet det firma, som på den hårde måde har belært mig om, at Belgien ikke er Danmark – og aldrig bliver det. Tak for det.