NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Alligevel har man trods lange forhandlinger ikke kunnet blive enige om, hvordan bestemmelsen skal forstås. Man har således været uenig om, hvor gamle underskriverne skal være, hvor mange lande de skal være fra, og hvordan deres henvendelse skal behandles af Kommissionen.
Dette har fået Kommissionen til at afvise en henvendelse fra miljøorganisationerne Greenpeace og Avaaz om at sige nej til GMO-afgrøder, indtil der foreligger fuld klarhed over deres virkninger.
Kommissionen siger, at den først kan tage stilling til henvendelsen, når der foreligger en beslutning om, hvordan reglen om underskrifterne skal fortolkes - en beslutning, der tidligst forventes at være klar om et år.
Kommissionens reaktion har mødt kritik. Kommissionen kan nemlig udmærket tage en sag op på eget initiativ, når en million borgere kræver det. Men den egentlige forklaring på holdningen er måske, at Kommissionen går ind for GMO-afgrøder og i marts 2010 gav tilladelse til dyrkning af de genmodificerede Amflora-kartofler.
Læs mere om forhandlingene om reglerne for underskriftindsamlinger i notat.dk-artiklen Ingen magt til borgerne og om diskussionerne i artiklen Borgerinititivets Paradoks.