EU styrker Retssikkerheden

Kan der opstå problemer med retssikkerheden, når lande med meget forskellige opfattelser skal lave fælles lovgivning?

»Det er for mig som justitsminister helt afgørende, at retssikkerheden tilgodeses, når vi vedtager ny lovgivning. Det gælder både på nationalt og EU-plan. Det er min opfattelse, at hensynet til retssikkerheden tillægges stor betydning, når der vedtages ny EU-lovgivning inden for det politimæssige og strafferetlige område. Både mine kolleger fra de øvrige EU-lande, Kommissionen og Europa-Parlamentet er meget optaget heraf.

Netop for at fremme retssikkerheden er det for mig helt afgørende, at vi har et europæisk samarbejde inden for det politimæssige og strafferetlige område. Som et eksempel kan jeg nævne princippet om gensidig anerkendelse mellem EU-medlemsstaterne. Dette princip betyder, at en afgørelse truffet af en myndighed i et medlemsland som udgangspunkt uden videre skal anerkendes i et andet medlemsland. Der er allerede vedtaget en række retsakter, der hviler på dette princip. Jeg kan f.eks. nævne, at der for tiden forhandles et forslag, som indebærer, at hvis en kvinde, som her i landet er beskyttet af et polititilhold mod f.eks. sin tidligere samlever, kan få polititilholdet med sig, hvis hun flytter til Spanien. Det vil sige, at de spanske myndigheder umiddelbart skal anerkende det danske polititilhold, således at kvinden bliver beskyttet mod, at den tidligere samlever chikanerer hende i Spanien. Et sådant initiativ er efter min opfattelse et godt eksempel på fælles lovgivning, der styrker den enkelte borgers retssikkerhed.«

Advokatrådets eksperter peger på, at når det handler om f.eks. strafferet, kan det give svære problemer i retssystemet, hvis EU-lovgivningen ikke er helt klar. Kan kompromiser, f.eks. i Rådet, føre til problematiske uklarheder?

»Vi skal til enhver tid sikre, at både dansk ret og EU-retten er klar og præcis. Det gælder ikke mindst på det retlige område. Politik er som bekendt det muliges kunst, og kompromiser er en del af det politiske håndværk, men jeg ved, at alle involverede aktører i den europæiske lovgivningsproces er meget opmærksomme på, at reglerne skal være klare og præcise. F.eks. sker det undertiden, at Rådets Juridiske Tjeneste under forhandlinger af retsakter peger på juridiske uklarheder eller lignende.

Tilsvarende behandles forslag til EU-lovgivning både af Europa-Parlamentet og i et vist omfang også af de nationale parlamenter, hvilket bl.a. er med til at sikre en høj kvalitet af EU-lovgivningen. Med Lissabon-traktaten er der i øvrigt sket en styrkelse af Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters rolle i EU-lovgivningsprocessen, hvilket jeg hilser meget velkommen.«

Er der noget i det eksisterende politisamarbejde, som bør give anledning til bekymring for retssikkerheden, f.eks. problemer med datasikkerhed eller sigtedes rettigheder?

»Det er min opfattelse, at vi har et velfungerende europæisk politisamarbejde. Europol-samarbejdet er for mig et andet godt eksempel på, at det er helt nødvendigt at vi arbejder sammen på europæisk niveau. Kriminalitet respekterer som bekendt ikke landegrænser, og et af de allervigtigste redskaber i bekæmpelsen af organiseret kriminalitet er politisamarbejde på tværs af landegrænserne.

Sigtedes rettigheder er et spørgsmål, som optager mange EU-aktører. Der blev f.eks. under det tidligere svenske formandskab opnået enighed om en såkaldt køreplan om proceduremæssige rettigheder, som indebærer, at der i de kommende år skal tages en række fælles initiativer på europæisk plan, der skal styrke sigtedes og tiltaltes rettigheder. Som det første af disse initiativer forhandles der for tiden et forslag om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager.

Datasikkerhed er også et spørgsmål, som alle er meget opmærksomme på. Et højt databeskyttelsesniveau er helt centralt, når vi vedtager EU-lovgivning, og i forbindelse med forhandlinger af forslag, der rejser spørgsmål i forhold til databeskyttelse, foretages der altid en særdeles grundig analyse. Jeg kan i den forbindelse nævne, at EU har udpeget en tilsynsførende for databeskyttelse, som bl.a. har til opgave at yde rådgivning om forslag til ny lovgivning, der har betydning for beskyttelsen af personoplysninger.«

Tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen siger, at han gyser ved tanken om et egentligt fælles europæisk politiregister. Gør du også det?

»Mig bekendt er der ikke nogen som helst planer om et fælles europæisk politiregister.

For et par år siden blev det såkaldte ECRIS-system vedtaget. Det er et nyttigt instrument, der skal bruges til informationsudveksling om strafferegistre. Det sker i form af et IT-system, hvor oplysninger lagres decentralt i databaser, som forvaltes af medlemsstaterne, men der vil ikke være direkte online-adgang til andre medlemsstaters strafferegistre. Det er altså noget helt andet end et fælles europæisk politiregister.

Med det nye flerårige arbejdsprogram inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde – altså Stockholm-programmet – foreslås det, at der skal oprettes et europæisk strafferegisterindekssystem. Der er alene tale om et indekssystem, som sætter medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder i stand til hurtigt og effektivt at kunne konstatere, hvorvidt en given person er kendt og registreret af retshåndhævende myndigheder i andre medlemsstater. Der vil således – som det kendes fra det såkaldte Prüm-samarbejde – være tale om et såkaldt 'hit/no hit'-system og ikke en generel adgang til andre medlemsstaters registre. Der er således på ingen måde tale om et fælles europæisk politiregister.«

Hvad er hovedproblemerne i at stå uden for det retspolitiske samarbejde?

»Det vil selvfølgelig have konsekvenser for Danmark at stå uden for samarbejdet. I første omgang vil vi ikke se de fulde konsekvenser af forbeholdet, men som tiden går, vil konsekvenserne af forbeholdet blive mere og mere tydelige.

Forbeholdet betyder jo, at Danmark ikke kan deltage i vedtagelsen af konkrete retsakter som f.eks. direktiver og forordninger, der fremover vedtages inden for det politimæssige og strafferetlige område.

Med det nye flerårige arbejdsprogram inden for det politimæssige og strafferetlige samarbejde, som vi i daglig tale kalder for Stockholm-programmet, og de nytiltrådte kommissærers politiske målsætninger lægges der op til en bred vifte af initiativer inden for området. Så længe Danmark har et retligt forbehold, vil vi som nævnt ikke kunne deltage i sådanne initiativer. Det gælder f.eks. Kommissionens forslag om et europæisk system vedrørende passageroplysninger, som efter min opfattelse ville kunne styrke dansk politi's muligheder for at forebygge og efterforske f.eks. terrorisme.

Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt, at det retlige forbehold betyder, at vi ikke kan deltage i et sådant samarbejde. Netop derfor er det regeringens hensigt, at befolkningen på et passende tidspunkt ved en folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til bl.a. det retlige forbehold.«