Fiskere vil ha' indflydelse

Fiskeriets interesseorganisation, Danmarks Fiskeriforening, tager godt imod Kommissionens forslag om større indflydelse til erhvervet i fremtidens fiskeripolitik. En centralt placeret forsker er nølende positiv.
Af Staffan Dahllöf og Kenneth Haar
6. juli 2010

Står det til EU-Kommissionen skal fiskerne selv inddrages mere i beslutningerne fremover.

Den melding tager Svend-Erik Andersen, formanden for de danske fiskeres interesseorganisation, Danmarks Fiskeriforening, godt imod. Han mener fiskerne har en hel del at byde på når det gælder både forskning og forvaltning.

»Det er spørgsmål om kvoternes størrelse, og det er fiskebestandenes tilstand. Der kan vi tit komme med et kendskab, forskerne ikke har. Forskerne tager jo fejl indimellem. F.eks. er ICES for ikke længe siden kommet med en vurdering af bestanden af tobis i Nordsøen, som var forkert,« siger Svend-Erik Andersen.

Forskere mod fiskere

Om tallene på fiskebestanden nu også passer, er et tilbagevendende stridsspørgsmål mellem forskere og fiskere. Hans Lassen kender den diskussion særdeles godt. Han er chef for rådgivningsprogrammet ved ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd), som har eksisteret siden 1902, og som har hovedsæde i København. Det er her de tal, som ligger til grund for EU's fiskeripolitik bliver kontrolleret, vurderet og lagt sammen.

»Vi ved godt at målinger af biologi ikke er det samme som fysik med otte cifre efter hvert komma. Fiskerne kan gå op i, at vi måler, hvor der ikke er nogen fisk, de går jo selv kun til de områder hvor de regner med fangst, og alt andet ville jo også være idiotisk fra deres side. Men vores opgave er også at se på forandringer af bestandene. En bestand kan være tæt og stadig give gode fangster for dem som kender det rigtige sted, selvom bestanden i virkeligheden er truet. Det skal vi have med,« siger Hans Lassen. ICES råder over omfattende informationer, men alt andet lige behæftet med en usikkerhed, siger han.

Regionalisering og forvaltning

Selvom Svend-Erik Andersen fra fiskeriforeningen mener, at danske forskere ofte er gode til at lytte til fiskerne, står en mere direkte rolle i ICES' arbejde på ønskesedlen for en ny fiskeripolitik:

»ICES's vurderinger bør tilrettelægges så fiskernes erfaringer bliver inddraget. Jeg siger ikke fiskeres erfaringer er de eneste rigtige. Jeg mener bare, fiskere har noget at bidrage med«

Og det er ikke bare viden, fiskerne kan tilføje, mener han. Fiskerne kan også hjælpe med forvaltningen. Svend-Erik Andersen håber vejen er banet for en regionalisering af fiskeripolitikken. Politikken må tættere på de steder, det handler om, og der skal tages færre beslutninger centralt i Bruxelles, mener han. En regionalisering vil bl.a. give gode muligheder for fiskerisektoren for at deltage mere aktivt i langtidsforvaltningsplaner for de enkelte fiskearter, påpeger han.

Fiskere ved roret

Hans Lassen fra ICES er uddannet kemiker. Han kunne nogen gang tænke sig en fiskeripolitik på linie med politikken for den kemiske industri.

»I industrien findes et grundlæggende princip om, at virksomhederne skal føre løbende kontrol med sine udledninger og myndighederne overvåger at kontrollen virker. Det ville være en sund tanke indenfor fiskeriet, men det har ingen gang på jord. I øjeblikket har vi en kamp mellem fiskeindustrien og forskningen, og jeg ved godt, at man ikke kan overlade det til den enkelte fisker at overvåge sig selv. Svaret fra EU's side har så hele tiden været mere kontrol, men det er jo ikke noget, som fjerner årsagerne til problemerne.«

Ansvarlighed og bæredygtighed

Både Svend-Erik Andersen og Hans Lassen mener, at et svar kan være en mere regionaliseret fiskeripolitik inden for EU. Det kan gøre vigtigheden af bæredygtighed mere konkret for erhvervet, og ansvarligheden større, mener Hans Lassen:

»Hvis det er et spørgsmål om liv og død, så kommer der et andet perspektiv på beslutningerne. Jeg har arbejdet som rådgiver på Grønland og oplevet, at når det handler om 70-80 af eksportindkomsterne så bliver der lyttet på en anden måde til de råd man kommer med. Hvis der skal være en befolkning på Færøerne så er man nødt til at have et fiskeri; hvis ikke så bryder alt sammen. Norge ville vel i og for sig kunne leve uden sit fiskeri men det ville være ødelæggende for den norske regionalpolitik.«