NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Der er lagt store planer for udviklingen af EU på det retspolitiske område i de kommende år. I december 2009 vedtog et EU-topmøde det såkaldte Stockholm-program, der på 81 sider udlægger ambitionerne om nye love, nye institutioner og nye former for koordinering for perioden frem til 2014. Ifølge programmet skal EU tilslutte sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der skal arbejdes videre med harmonisering og samarbejde mellem landenes retssystemer, straffelovgivning skal harmoniseres yderligere, der skal oprettes et organ for EU's indre sikkerhed, og den fælles indvandrer- og flygtningepolitik skal udbygges.
Stockholm-programmet blev vedtaget få dage efter, Lissabon-traktaten trådte i kraft, og med dén nogle nye spilleregler, som kan sætte damp på EU-integrationen. Fremover vil langt de fleste beslutninger blive truffet ved flertalsafgørelser, og så kan Danmark i princippet ikke være med. Danmark har nemlig haft en undtagelse for det 'overstatslige' samarbejde i EU om retspolitik siden 1993, som nu får større betydning.
Alligevel er det ikke så enkelt, at Danmark står udenfor. For det første er juraen slet ikke enkel. I en artikel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) fra juni 2009 skriver Thomas Gammeltoft-Hansen, at det bliver 'sværere at finde ud af og forudse, præcis hvad indhold vores forbehold kommer til at få fremover.' Han mener, forbeholdet både vil 'vokse og krympe'.
For det andet, afhænger det også af, hvor mange særaftaler, Danmark vil søge og få. Aftaler som vil betyde, at nye EU-regler også kommer til at gælde for Danmark.
Endelig afhænger det også af om forholdet bliver ændret. For mens kun få i dansk politik ønsker det helt afskaffet, har regeringen bebudet en folkeafstemning om ændring af forbeholdet en gang i fremtiden. En ændring som vil betyde, at Danmark kan tilslutte sig de dele af det overstatslige samarbejde som et flertal i Folketinget ønsker.
Ingen nok så skarp ekspert vil altså i dag kunne løfte sløret helt for EU-retspolitikkens betydning for Danmark.