ARTIKLER


Forbehold sparer os for 58 EU-love

På grund af det retslige forbehold vil 58 EU-love ikke gælde for os
Af Staffan Dahllöf
30. november 2010

58 kommende EU-love, blandt andet om familiesammenføring, retshjælp og politisamarbejde kommer ikke til at gælde i Danmark. Det viser nye opgørelser fra regeringen og Folketinget.

Danmark vil i øget udstrækning havne udenfor eller blive en EU-fri zone på det retslige område som følge af det retlige forbehold.

Opgørelser fra Udenrigsministeriet og fra Folketingets EU-konsulent sætter tal på, hvad det indebærer, at i stort set al lovgivning på det retslige område vil blive truffet med flertalsafstemning. Det er en følge af at Lissabon-traktaten er trådt i kraft.

Stockholms-programmet som er en slags katalog over EU-initiativer i de kommende år indeholder i alt 170 forslag, og en god tredjedel af dem kan ventes føre til bindende love – bare ikke i Danmark.