Færdiglavet eller halvkogt

Kommissionen bruger ekspertgrupper som »dørvogtere« for det politiske system, og for at sikre sine egne forslag, vurderer forskere.
Af Staffan Dahllöf
7. oktober 2010

Torbjörn Larsson docent i statsvidenskab, og lektor ved Stockholms universitet lavede for syv år siden en undersøgelse af brugen af Kommissionens brug af ekspertgrupper som en opgave for det svenske finansministerium.

Det blev den første undersøgelse af sin slags.

»Der fandtes ikke noget register på det tidspunkt, og jeg måtte gå ad bagdøren, over gennemgang af udgiftsposter i Kommissionens budget, for at forstå omfanget af ekspertgrupperne,« fortæller han i dag.

Torbjörn Larsson fandt omkring 1200 ekspertgrupper, et omfang som senere er blevet bekræftet af andre undersøgelser, og af det offentlige register.

Han bemærkede, at grupperne havde en langt større betydning for EU's beslutninger, end man vidste i Sverige.

»Grupperne fungerer primært som dørvogtere for beslutningsforslag. I grupperne kan Kommissionen føle sig frem. Idéer, som får kritik, kan man lægge på is. Og man kan forberede sig på kritik, der kan dukke op senere. Det var ikke et tilfælde, at jeg kaldte min rapport for Pre-cooking (forberedende madlavning),« siger han med henvisning til, at et forslag allerede er godt på vej, når det har været gennem en ekspertgruppe.

Alice i Eventyrland

Torbjörn Larsson bemærkede også, hvordan medlemmer af ekspertgrupper dukkede op i andre sammenhænge; i de arbejdsgrupper under Ministerrådet, som forhandler konkrete lovforslag, og i komitologi-systemet.

Komitologien er system med udvalg, hvor nationale repræsentanter har til opgave at holde Kommissionen i ørerne på de områder, hvor Kommissionen har fået ret til selv at lovgive.

I sin rapport skrev Torbjörn Larsson om gamle hatte på nye grupper, og om nye grupper med gamle hatte:

»Man kan spørge sig selv, hvorfor man har en struktur, som i så høj grad minder om Alice i Eventyrland, hvor intet er, hvad det ser ud til at være. Har det mon noget at gøre med EU-systemet som sådan?« spørger han.

Smøremidler

Ekspertgruppernes betydning som dørvogtere, og som smøremidler for den politiske proces, er senere blevet gentaget af norske politologer. Ekspertgrupperne bidrager til at løse konflikter, og til at give kommende beslutninger legitimitet, var deres vurdering.

Kritikere som Friends of the Earth ser i høj grad ekspertgrupperne som en måde for erhvervslivet at sætte dagsordnen på.

Torbjörn Larsson er ikke helt enig.

»Grupperne er klart interessante for lobbyister, men stærke interessenter kan påvirke på mange niveauer, også i Parlamentet og Ministerrådet. Ekspertgrupperne burde derfor særligt interessere små medlemslande og organisationer med begrænsede ressourcer. Men diskussionen om åbenhed og indflydelse på grupperne er jo meget relevant,« siger han. u

(Kilder: Torbjörn Larsson: »Pre-cooking in the European Union – The World of Expert Groups«, www.eso.expertgrupp.se

Åse Gornitzka og Ulf Sverdrup: »Who are the Experts – The informational basis of EU-decisionmaking«, www.arena.uio.no)