ARTIKLER


Grækenland på fallittens rand

EU kræver genopretning af den græske økonomi. Det er på tale at suspendere Grækenlands medlemskab af euroen, trods manglende præcedens og lovgivning.
Af Villiam Grumstrup
5. februar 2010

Den græske ministerpræsident Giorgos Papandreou siger rent ud: »Fjerner vi ikke statsunderskuddet, vil det fjerne os som selvstændig nation.« Og han tilføjer: »For første gang siden genindførelse af demokratiet i 1974 efter militærdiktaturet er Grækenland i fare for at miste sin nationale selvstændighed, hvis den økonomiske nedtur fortsætter.«

»Spillet er slut,« advarer en forarget formand for euro-zonen, den luxembourgske premierminister Jean-Claude Juncker, efter at det står klart at den konservative regering der tabte valget 4. oktober til Papandreous socialister, havde snydt med statistiske oplysninger. Og han minder om at Grækenland også snød med tallene, da landet blev optaget i euro-gruppen.

Ministerpræsident Papandreou vedgår at Grækenland har mistet troværdigheden og får svært ved at overbevise EU om sine reelle hensigter med hensyn til at foretage de nødvendige økonomiske indgreb. Der er i Bruxelles ikke længere tillid til grækerne.

Euroen truet

Papandreous første forsøg på at berolige EU har givet hans regering henstand til februar, men allerede først i januar kom teknokrater fra Bruxelles til Athen for sammen med regeringen at udarbejde en 3-årig genopretningsplan, så underskuddet på de offentlige finanser kan nedbringes fra 12,7 procent til de 3 procent det må være i henhold til EU's stabilitetspagt. Den offentlige gæld nærmer sig 120 procent af bruttonationalproduktet (må være 60 procent). Den græske økonomiske uorden har også været medvirkende til at euroen er faldet i forhold til dollaren, og der er tvivl om den europæiske centralbank vil blive ved med at anerkende græske statsobligationer som lånemiddel.

Alt sammen truer med at underminere tilliden til den fælles mønt, også fordi Spanien, Portugal og Irland omtrent har samme problemer som Grækenland. Det ene store internationale finansanalyseinstitut efter det andet nedvurderer Grækenlands kreditværdighed, hvad der medfører yderligere spekulation omkring især de græske statsobligationer og nærer fortsatte rygter om at Grækenland kan gå fallit.

Det er på tale at suspendere Grækenlands medlemskab af euro-zonen, selv om der ikke er præcedens eller lovgivning for et sådant skridt.

Løfter om lønforhøjelser

Græske medier er enige om at den afgående ministerpræsident Kostas Karamanlis da han udskrev valg før tiden, var klar over at hans konservative ville tabe, men at han gjorde det i håbet om at komme fri af ansvaret for det økonomiske kaos.

Under valgkampen skjulte han ikke at der forestår smertefulde indgreb for at vende udviklingen, mens hans modstander, socialisten Papandreou lovede lønforhøjelser og bedre økonomiske tider for alle. Så han vandt med over ti procent over de konservative. Karamanlis gik straks af som formand for de konservative, og den tidligere udenrigsminister Antonis Samaras er valgt som ny leder af det konservative Nyt Demokrati.

Men nu hvor valgløfterne skal indfries, er regeringen allerede i indre splid om hvordan byrderne skal fordeles. Arbejdsløsheden er stigende og ventes i det nye år at runde 20 procent, eksporten er faldende med over 30 procent, virksomheder og forretninger lukker i massevis, og landets sværindustri, turismen, forudser den alvorligste nedgang i årtier, bl.a. som følge af den dyre euro.

Stærke fagforeninger

Det græske LO og de mange offentligt ansattes stærke faglige organisation er vant til at få deres vilje. De truer med strejker og vil ikke høre tale om løntilbageholdenhed eller indgreb i pensionssystemet. Nogle offentligt ansatte kan få pension efter 15-20 års arbejde.

Der er fare for at der om et par måneder ikke længere er penge til at udbetale hverken løn i det offentlige eller pensioner. Der er indledt forsigtige forhandlinger om et nyt pensionssystem, men med samme udgangspunkt som under de konservatives regering: Ingen nedsættelse af pensioner, ingen forhøjelse af aldersgrænsen og ingen højere bidrag fra hverken ansatte eller arbejdsgivere. Så hvordan?

Socialisterne tøver med at tage egentlige skridt og trækker tiden ud med snak om en ny skattereform først i det nye år, for også at få ram på en betydelig skatteunddragelse. Der er en sort økonomi på hen ved 40 procent af BNP. Græske skatteydere er ikke vant til at opgive ejendoms- og andre værdier, så det er en kendt sag at der er folk som lever en luksustilværelse med flere huse, lejligheder og villaer, dyre biler og lystyacht, men opgiver 75.000 kr. som årlig indkomst –den skattepligtige bundgrænse. 53 procent af de skattepligtige opgiver en indkomst under bundgrænsen.

Skattefri rigmænd

Som et mediestunt ville den nye regering straks sætte ind ved at fratage ledere i det offentlige deres frie luksusbil med chauffør. Det blev dog ved snakken, ligesom en pludselig indskydelse om at hovedrige læger i det dyre Athen-kvarter Kolonaki med en daglig(!) indkomst på over 70.000 kroner skal til at betale skat.

Deres politiske venner kom dem straks til undsætning, så det er glemt. Det samme gælder de mere indflydelsesrige advokater der også går fri for skat af deres enorme honorarer.

Heller ikke parlamentsmedlemmerne vil gå ned i løn (75.000 kroner om måneden plus frynsetillæg). Så det bliver svært at overtale almindelige lønmodtagere med en gennemsnitsløn på 5.000 kr. om måneden til at spænde livremmen ind. Det vakte forargelse at 30 parlamentsmedlemmer fra Socialistpartiet ikke kunne vente på et rutefly, men chartrede et fly på statens regning for at komme hurtigere på juleferie i Thessaloniki.

Ødsler med penge

For at få standset en strejke i landets største havneby Piræus, rettet mod afskedigelser der vil blive resultatet af et kinesisk statsfirmas overtagelse af containerekspeditionen, fik havnearbejderne, som i forvejen er offentligt ansatte, en aftrædelsessum på hver 1,5 mio. kr. plus pension. Det vil koste staten mere end den får ind ved kinesernes investeringer.

Sådan ødsles der med skatteydernes penge, f.eks. også i den statslige radio/tv-station ERT, hvor der er over tre tusinde ansatte og som har det laveste lytter- og seertal på 2-3 procent, mens de store private kanaler, der må fyre som følge af nedgang i reklameindtægt, har seertal på mellem 16 og 22 procent.

ERT får sine indtægter ved at alle betaler tvungen licens over el-regningen, resten dækkes over finansloven. Den nye socialistiske regerings kulturminister Pavloas Gerolanos fortsætter den rundhåndede udbetaling ved at forhøje lønningerne i ERT fra 1,2 mia. kroner til 1,6 mia. årligt. En studievært tjener 3,5 mio. kr. årligt på en tv-avis med kun 2 procent af seerne. Andre journalister får omkring 1,5 mio. kr. for et ugentligt program, mens atter andre tjener 900.000 kroner om året uden at lave noget.