NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det Europæiske Borgerinitiativ blev introduceret med Lissabon-traktaten den 1. december 2009 og er lejlighedsvist blevet fremhævet af ministre, kommissærer, parlamentarikere, fans og almindelige optimister som et demokratisk kvantespring, der giver de europæiske græsrødder direkte adgang til EU-agendaen. Hvis blot de kan samle én million underskrifter.
Kommissionen fremlagde 31. marts et forslag til en forordning om den konkrete udmøntning af initiativet, som Rådet accepterede hovedtrækkene i, hvorefter Rådet og Kommissionen kunne fremsætte et fælles kompromisforslag den 14. juni. Nu mangler Parlamentet at godkende forordningen, hvilket det belgiske formandskab håber, sker inden årets udgang. Processen ser dog ud til at trække ud, da Parlamentet har gennemført en række selvstændige høringer om initiativet, og ikke har noget hastværk med at få det vedtaget.
Imens Kommissionen og Rådets fælles kompromisforslag vakte et ramaskrig hos nogle, og blot resignation hos andre, vakte allerede Lissabon-traktatens kringlede formuleringer af initiativet en del skepsis blandt NGO´ere og politikere. Det er nemlig svært at se kompromisforslaget som andet end en bureaukratisk hån overfor folk, der rent faktisk har prøvet at være på gaden for at samle underskrifter.
Lissabon-traktaten
I Lissabon-traktatens artikel 11.4 beskrives borgerinitiativets på følgende måde: " Et antal unionsborgere på mindst en million, der kommer fra et betydeligt antal medlemsstater, kan tage initiativ til at opfordre Europa-Kommissionen til inden for rammerne af sine beføjelser at fremsætte et egnet forslag om spørgsmål, hvor en EU-retsakt efter borgernes opfattelse er nødvendig til gennemførelse af traktaterne."
Hvis man kigger nærmere på denne artikel, er det tydeligt, at den indeholder mindst fem forbehold, der hver for sig beskærer borgernes reelle magt: én million mennesker (1) fra et betydeligt antal medlemsstater (2) kan opfordre Kommissionen til noget, så længe det ligger indenfor dens beføjelser (3). De én million skal også være unionsborgere (4), og det skal være et egnet forslag (på engelsk appropriate), som de opfordrer Kommissionen til at fremsætte(5). Dette lille ord er ikke uvæsentligt, for det bliver efter al sandsynlighed Kommissionen selv, der skal afgøre hvilke forslag, der er egnede.
Derudover er det selvfølgelig helt centralt, at borgere ifølge Lissabon-traktaten kun skal have lov til at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag. Borgerinitiativet er altså fra starten ment som en ret til at opfordre. Overfor den institution, der har eneret på at fremsætte et lovforslag. Borgerinitiativet var altså allerede fra vuggen kraftigt udvandet.
Rådets og Kommissionens fælles forslag
Kommissionen og Rådets fælles forslag til en konkretisering af borgerinitiativet, må om noget siges at leve op til denne ånd. Kompromiset foreslår, at:
Hvis du kan samle over én million underskrifter;
Og borgerne bag disse underskrifter er borgere i mindst ni EU-lande
Og underskriverne udgør 0,2 % af befolkningen i hvert af alle de lande, som de million underskrifter er hentet i;
Og Kommissionen ved starten af underskriftsindsamlingen har godkendt, at indsamlingens sag ikke strider imod europæiske værdier;
Og underskriftsindsamlingen er blevet sat i bero efter 100.000 underskrifter, og har fået et juridisk tjek af Kommissionen, hvor det er blevet fastslået, at sagen ligger indenfor Kommissionens kompetenceområde ifølge EU-traktaterne, og i øvrigt er juridisk uangribelig;
Og hver underskrift er sekunderet af fuldt navn, adresse, telefonnummer, fødselsdag, fødested, samt ID-nummer (fra pas, ID-kort, sygesikring, e.l.);
Og hver underskriver er over 18 år gammel;
Og denne proces er afsluttet indenfor 12 måneder;
... så kan du få lov til at opfordre Kommissionen til at fremsætte et forslag. Kommissionen er dog ikke forpligtet til at følge opfordringen, eller til at forklare sig i forbindelse med skrotningen af en opfordring.
Dette forslag skal altså nu formelt vedtages af Rådet og Parlamentet i fællesskab under den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure, og i denne forbindelse pågår for øjeblikket debatter og høringer blandt de forskellige grupper.