NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det allerførste forslag fra EU's svenske kommissær var om opgradering af det tekniske udstyr til Frontex, EU's særlige kontor til samordning af den fælles grænsekontrol.
Hun vil give Frontex penge til at købe blandt andet droner – førerløse fly – til at opdage både med flygtninge i Middelhavet.
Hendes andet konkrete forslag handler om bekæmpelse af børnepornografi, blandt andet ved censur af hjemmesider på internettet.
Begge udspil er restriktive; ikke ligefrem noget den svenske offentlighed ville forbinde med den tidligere svenske EU-minister, og tidligere medlem af EU-Parlamentet for det liberale Folkpartiet, som svarer til Venstre, men i udlændingepolitik til Det Radikale Venstre.
I et interview med NOTAT i Bruxelles siger Cecilia Malmström, at hun i grunden er modstander af censur.
»Men jeg ser jo, at diskussionen er på vej. Det er derfor jeg vil tage den meget alvorligt. Jeg bryder mig ikke om censur af nettet. Der er en masse illegal aktivitet, som man skal prøve på at stoppe ved kilden. Det arbejder politiet også på. Men hvad angår børnepornografi, så har det ikke noget med ytringsfrihed at gøre. Derfor er det en undtagelse.«
Går gænsen dér, eller kan du også forestille dig blokering af hjemmesider, som opfordrer til terrorisme?
»Grænsen går dér. Jeg vil ikke foreslå blokering af andre hjemmesider i min mandatperiode. Børneporno er meget meget specielt. Og der er jo den fleksibilitet, at man kan gøre som i Danmark og Sverige hvor man laver frivillige aftaler om blokering med internetudbyderne. Politiet siger, at det dækker cirka 85 procent af børnepornoen på nettet.«
Man får det indtryk, at du har fået alt det restriktive, og hun har alle de positive rettigheder?
»Netop. Jeg er den onde og hun er den gode«, siger Cecilia Malmström grinende.
Opgavefordelingen mellem de to indebærer, at hun skal arbejde for en fælles flygtninge- og indvandringspolitik i EU.
Det har man talt om i mange år uden at det rigtigt er blevet til noget. Hvorfor skal vi tro, at der sker noget nu?
»Det er et klart mål som medlemslandene har opstillet. Vi har for første gang det institutionelle værktøj (Lissabon-traktaten som medfører flertalsbeslutninger – red.). Og vi har et Europa-Parlament som har krævet det i 15 år. Det skaber forudsætninger, men det bliver vanskeligt; det er superfølsomt.«
Danmark vil ikke have EU som moralsk overdommer, som tager beslutninger på flygtningeområdet, der rører ved den nationale suverænitet. I Sverige frygter man, at EU vil stramme en generøs asylpolitik. Hvor står du?
»EU kan ikke sige til enkelte lande, at de skal modtage så og så mange flygtninge. Det EU kan gøre er, at lave et antal regler, som alle skal følge. En irakisk flygtning, som kommer til Grækenland, har 3 procents chance for at få lov til at blive. Den samme person i den samme situation har 75 procents chance i Sverige. Sådan kan vi ikke have det i en fælles union! Der bør laves ensartede bedømmelser. Så kan de enkelte lande bagefter være mere generøse af humanitære grunde, det bør være fuldt ud muligt.«
I stedet for 3 procents chance i Grækenland og 75 procent i Sverige, skal der være 50-60 procents chance i hele EU?
»Vi skal i hvert fald lave ensartede bedømmelser. Der vil aldrig være 50 procents chance for den samme person i hele EU, fordi det er mennesker, der fortolker reglerne.«
»Det er pinligt for EU ikke at have en fælles politik for migration og bekæmpelse af kriminalitet, det er et enormt svaghedstegn! Jeg ser en mulighed for at gøre noget nu. Men jeg er ikke dum. Jeg har læst historien, og jeg har været i politik i lang tid. Jeg ved hvor vanskeligt det er,« siger hun og giver et eksempel:
»Dette er superfølsomme spørgsmål, fordi det på en måde handler om magten over de enkelte landes territorium: Hvem skal have lov til at komme ind? Hvordan skal politiet operere over grænserne? Hvilke informationer skal vi udlevere til andre?«
Hvordan optræder den danske undtagelse i dit verdensbillede. Du er klar over, at den er der?
»Åh ja, og jeg har noteret mig, at man ved forskellige lejligheder har sagt, at den skal til folkeafstemning. Jeg ved at Lars Løkke har sagt, at det ikke står på dagsorden den nærmeste tid. Anders Fogh havde vel en slags foreløbig plan inden han gik.«
Men hvordan ser du på. at et enkelt medlemsland kører i sin egen bane, eller med sin egen hastighed?
»Jeg håber jo, at der kommer mere samarbejde på de områder, hvor Danmark har synspunkter, og med det mener jeg ikke bare de følsomme flygtninge og asylspørgsmål. Hvad angår kriminalitet, så er Danmark jo mere mainstream kan man sigeî, siger hun med et stort smil.
»Hvis der bliver mere fælles politik, så bliver det sværere at stå udenfor, men det er ikke noget, som jeg kan eller ønsker at gøre noget ved.«
»Altså hvis man vil håndplukke sager næsten på månedsbasis, så er det ikke sådan, vi arbejder i EU. Det respekteres, at man »opter ud« (griner) ... eller hvad det hedder, fordi man har en undtagelse på et helt område. Men hvis man begynder på at splitte et område op i små dele for kun at være med på det, man vil, så tror jeg de andre medlemslande vil reagere. Udvælgelse af de mest velsmagende stykker, tror jeg der vil være en vis skepsis mod.«
Er der en større respekt her i huset for Danmark, som står udenfor det retslige område, end for Storbritannien som går med fra sag til sag?
»Nej, det er der ikke. Vi konstaterer tingenes tilstand. Men Storbritannien er jo et større land med rigtig mange synspunkter på al politik. I de sammenhænge, jeg har deltaget i, plejer Danmark ikke at komme med de mest dramatiske forslag, eller være den, som modsætter sig mest. Storbritannien er anderledes. Man deltager lige så aktivt i alt, som om man havde adgang til det hele. Danmark er ligesom lidt mere diplomatisk,« siger EU-kommissæren for Unionens indre anliggender.