NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Man ser det for sig: Med helikoptere og hurtiggående både landsættes cubanske elitesoldater på et EU-skib. Skibet befinder sig i internationalt farvand, men beskyldes for at ville understøtte kontrarevolutionære kræfter på Cuba med papir og blyant. Under aktionen dræber de cubanske soldater 9 civile EU-borgere og sårer 38. Myrderierne undskyldes med, at de myrdede tillod sig at forsvare deres skib.
Kan man forestille sig, at EU i den situation ville nøjes med at løfte sin pegefinger og sige fy-fy, det må I ikke. Og så i øvrigt fortsætte med at lade Cuba være en privilegeret handelspartner i et omfang, at det bedst kunne beskrives som det 28. medlem af EU?
Nej, vel? Men det er lige præcis hvad der sker med Israel efter landets overfald i internationalt farvand på skibe under tyrkisk flag og med lasten fuld af nødhjælp til den belejrede palæstinensiske befolkning i Gaza.
Juridisk er der ellers intet at være i tvivl om. Et bevæbnet angreb i internationalt farvand på et skib, som bærer flag fra et andet land (som man ikke har erklæret krig), er ikke bare et klokkeklart brud på folkeretten, men giver også det angrebne skib ret til at forsvare sig.
På den baggrund skulle der ikke være grund til den store tøven. Naturligvis bør et sådant angreb fordømmes betingelsesløst og samtidig burde der tages skridt til at straffe de ansvarlige. At disse så samtidig gennemfører en ulovlig blokade mod et helt folk, er i denne sammenhæng blot en detalje yderligere, som burde lade handling følge ord.
Men tydeligvis ikke, når det gælder EU og Israel. Så kommer det ikke længere end til fy-fy-skamme-skamme-fy-fy! End ikke fra EU-Parlamentet, som ellers ved festlige lejligheder bobler af selvfedme over sin egen høje moral og retfærdighedssans.
På den overståede juni-samling var Parlamentet ikke i stand til at blive enige om konkrete sanktioner mod Israel. F.eks. ved at støtte mit og 49 andre MEP’eres forslag om ophævelse af den begunstigede handelsaftale mellem EU og Israel. En aftale, som i sin artikel 2 selv hævder, at den bygger på ”respekt for menneskerettigheder og demokratiske principper”.
Det skulle lige have været Cuba …