Mange både, få fisk

Kommissionen fælder en hård dom over EU's fiskeripolitik. Det gør de tørre tal på fiskebestandene også.
Af Staffan Dahllöf
6. juli 2010

Nogle af tallene ser sådan her ud:

93 procent af al opfisket torsk i Nordsøen bliver fanget inden fiskene når at gyde.

88 procent af alle fiskebestande udnyttes over det grænseniveau, som betyder, at bestanden svinder ind.

54 procent af 46 forskellige arter i Middelhavet er truede.

30 procent af samtlige bestande i EU ligger under grænsen for biologisk overlevelse.

Der findes dog også enkelte tal som peger i den anden retning.

For eksempel ser torskebestanden i Østersøen øst for Bornholm ud til at have fået det bedre i de senere år. Massen af gydemoden fisk er på vej op efter en historisk bundnotering i 2006.

På den anden side er torsken stort set væk fra Kattegat.

Kort sagt har den europæiske bestand været overfisket i årtier. For mange både jager for få fisk.

Ned i den onde spiral

Konklusionen og tallene oven for kommer fra Kommissionen, EU's daglige ledelse med den dobbelte rolle at udarbejde og at overvåge gennemførelsen af de 27 landes fælles fiskeripolitik.

Kommissionen som ellers ikke er bleg for selvros enten på egne eller på hele EU's vegne er, når det kommer til fiskeripolitikken, usædvanlig selvkritisk:

»Der er brug for en fundamental reform Ö ikke endnu en reform i stykker og trin, men en dybtgående forandring, som skærer lige ned i den onde spiral«.

Sådan tegnes billedet i en såkaldt grønbog, oplæg til nye politiske beslutninger, om den langsigtede fiskeripolitik. De beslutninger skal træffes senest i 2012. Og sådan plejer det ikke at lyde fra EU's embedsmandsledelse om den førte politik.

»Det har du faktisk ret i, det er lidt overraskende at man på den måde kritiserer den politik man selv har været med til at lave,« siger Ole Christensen socialdemokrat og medlem af EU-Parlamentets fiskeriudvalg.

I værste fald

De hårde ord fra Kommissionen har til hensigt at undgå det værst tænkelige. Et eksempel på, hvad der kan ske, er det hidtil mest dramatiske kollaps af en fiskebestand, der fandt sted udenfor Newfoundland i Canada.

Herfra har først baskiske og senere andre, fiskere hentet torsk i næsten 500 år, fra noget som man troede var evig og ubegrænset proteinkilde. I 1992 holdt festen op. Torsken var der ikke mere. Den er endnu ikke vendt tilbage. De nærmeste år vil vise om vi risikerer noget lignende i EU's farvande.

Derfor en fælles fiskeripolitik

I 1970'erne udvidede mange lande deres rettigheder til søs fra territorialvandsgrænsen 12 sømil (22 km) fra kysten, med en økonomisk zone på 200 sømil (370 km). Det gav problemer med overlappende zoner og med fiskere, som var vant til at komme i farvande, der pludselig var forbudt territorium. Fiskeripolitikken blev derfor født som et forsøg på at afværge direkte konflikter indenfor det daværende EF, som den tilbagevendende torskekrig mellem Island og Storbritannien i perioden 1958 – 1976.

Man lavede så en fordelingsnøgle for nationale kvoter, kaldet »relativ stabilitet«, mellem EF og senere EU's medlemslande baseret på, hvordan fiskeriet så ud i årene 1973 - 1978.

EU's støtte til fiskeriet

Fiskeripolitikken omfatter også forskellige støtteordninger, såsom ophugningsbidrag for at mindske den samlede fiskeflåde, men også bidrag og lån til nyinvesteringer som trækker i den anden retning.

På hjemmesiden www.fishsubsidy.org kan man se hvilke lande, både, virksomheder og havne som har modtaget EU-støtte gennem årene. Hjemmesiden bygger på data fra Kommissionen men er lavet af journalister, forskere og aktivister.

Kvoterne

Den fælles kvotepolitik omfatter ikke de kystnære hav. Fiskeriet indenfor 12 sømil fra kysten bestemmer medlemslandene selv over.

Størrelsen på kvoterne bliver fastsat ved et årligt slagsmål mellem de ansvarlige ministre på et langstrakt rådsmøde i december. Mødet varer ofte til den følgende morgen.

Kvoterne bliver foreslået ud fra en biologisk vurdering af det internationale råd ICES med sekretariat i København. Men ministrene beslutter også ud fra andre hensyn.

Kontrolleret overfiskeri

Kvoterne har ifølge Kommissionen i gennemsnit været 40 procent højere end forskernes anbefalinger.

Kvotenøglen er siden hen blevet suppleret af flerårige planer for bevarelse af forskellige fiskearter.

Til fiskeripolitikken hører også en kontrol af at kvoter og andre bestemmelser bliver overholdt.

Kvalitetskrav

Fiskeripolitikken indeholder desuden krav om kvalitet, og mindstestørrelse på fisk som er til salg, og krav på mærkning om hvor fisken kommer fra.

Andres fisk

Endeligt omfatter fiskeripolitikken en lang række aftaler, som giver medlemslandenes fiskeflåder adgang til at fiske langt hjemmefra blandt andet ud for Vestafrika. Det er et aspekt af fiskeripolitikken som NOTAT vil vende tilbage til i et senere nummer.