Operation Poseidon
Grækenland har bedt EU om hjælp til at lukke grænsen til Tyrkiet. Derfor er et nyt EU-grænsekorps med dansk deltagelse nu kommet i aktion for første gang.
Af Páll Helgi Hannesson
28. december 2010
Den 2. november kom en ny type EU-grænsekorps i aktion for første gang. Det skete da 175 betjente fra 24 europæiske lande, herunder Danmark, tog opstilling ved grænsen mellem Grækenland og Tyrkiet i et forsøg på at stoppe ulovlig indvandring fra øst. Hver dag krydser op mod 350 illegale immigranter en 12,5 km. strækning på grænsen mellem Tyrkiet og Grækenland. For at dæmme op har EU nu sendt styrker til området.
EU's første landoperation
Betjentene er under ledelse af EU's grænseagentur Frontex, der står for at beskytte EU's ydre grænser mod ulovlig immigration. Frontex har siden 2006 under navnet Operation Poseidon, hjulpet de græske myndigheder med at patruljere farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet. Men i den seneste tid er immigrationen over vand svundet ind med 65%, mens immigrationen over land er vokset med 37%. Derfor er brændpunktet nu på land.
Den situation har de græske myndigheder ikke kunnet håndtere. Derfor anmodede den græske regering den 24. oktober 2010 Frontex om at få indsat en såkaldt RABIT-enhed (Rapid Border Intervention Team) i dette område, og allerede en uge efter blev de første dele af styrken sat ind i grænseområdet. Det er første gang, RABIT er kommet i aktion. Hidtil har Frontex's operationer begrænset sig til indsatser på havet.
Asylsystem brudt sammen
Ifølge Dublin-forordningen, som gælder for alle lande i EU, skal en immigrants sag behandles i det EU-land, immigranten først kommer til. Det betyder, at afviste asylansøgere i et hvilket som helst EU-land, som er kommet ind i EU gennem et andet EU-land, skal sendes tilbage til det EU-land, de først kom ind i. Rigtig mange afviste asylansøgere i EU skal derfor sendes tilbage til Grækenland. Der mødes de af kaotiske og svære forhold.
Hvis man ser på statistikken for asylansøgere i Grækenland, skulle man ellers ikke tro, der var noget stort problem. Tal fra juni 2009 til juni 2010 placerer landet på en 10. plads i EU med 10.850 asylansøgninger, og antallet er dalet kraftigt i de seneste par år. Men problemet er, at hele det græske asylsystem er brudt sammen. Forholdene i asyllejrene er forfærdelige, og brud på menneskerettighederne er hverdag. UNHCR har beskrevet situationen for asylansøgende i Grækenland som »en humanitær krise«, og flere lande, herunder Norge, Sverige og Island, har i forlængelse af opfordringer fra UNHCR besluttet ikke at sende flygtninge tilbage til Grækenland, før situationen forbedres. Blandt undtagelserne er Danmark, som stadig sender asylansøgere tilbage til landet.
En pukkel
Ifølge tal fra UNHCR arbejder de græske asylmyndigheder med at komme gennem en pukkel på ca. 50.000 asylansøgninger, der endnu ikke er behandlet. Ifølge Prokopios Pavlopoulos, den græske indenrigsminister, kom 50% i 2009 af alle illegale immigranter til EU ind i Grækenland, og Grænseagenturet Frontex mener, at den andel var vokset til 90% i oktober 2010. Tallene er dog usikre, og skal bl.a. ses med det forbehold, at EU's grænser i samme periode er blevet mere lukkede andre steder.
Danmark deltager
Danmark er en af deltagerne i Operation Poseidon. Danmark har siden 1993 været undtaget retlige anliggender i EU, herunder også indvandring, når beslutningerne tages på et »overstatsligt« grundlag. Danmark har imidlertid mulighed for på mellemstatslig vis at tilslutte sig alle dele af EU's beslutninger, som undtagelsen udelukker os fra at deltage i på almindelige betingelser. Som deltager i Schengen-samarbejdet om indvandring, der i praksis eliminerer grænsekontrollen indenfor EU-området, mener regeringen det er logisk samtidig at deltage i Frontex, der beskytter EU's ydre grænser.
Danmarks tekniske bidrag til Operation Poseidon er af en mere administrativ karakter end de fleste andre landes. F.eks. bidrager Rumænien med en helikopter, med busser og med patruljebiler, mens Danmarks bidrag især består af 3 kontor-enheder.
Tre fjerdedele i 5 lande
I EU bor der ca. 20 millioner mennesker, som kommer fra lande uden for EU. Desuden findes der 11,9 millioner EU-borgere, som bor i et EU-land, der ikke er deres hjemland. Af de 20 millioner kommer den største gruppe, 6 millioner, fra andre europæiske lande, 4,7 millioner fra Afrika, 3,7 millioner fra Asien og 3,2 fra det amerikanske kontinent. Udenlandske borgere er derfor 6,2% af EU's samlede befolkning (EU27). Mere end 75% af udenlandske borgere i EU27 bor i 5 lande; Tyskland, Spanien, Storbritannien, Frankrig og Italien.