Opskrift på orden i rodebutikken

Samme straf for at forfalske euro'en som for menneskehandel? EU's regler om strafferet hænger ikke ordentligt sammen, og bryder en lang række vigtige principper, mener 14 europæiske eksperter. De har nu skrevet et opråb om hvordan EU skal få styr på principperne før EU for alvor tager fat på strafferetten.
Af Erling Böttcher
30. april 2010

Eksperterne i strafferet kommer fra 10 forskellige europæiske lande, heriblandt Danmark. Her er det lektor ved Odense Universitet Thomas Elholm, som er med. Sammen med de øvrige strafferetseksperter fra hele Unionen, har han analyseret de forskellige initiativer fra EU vedrørende strafferet.

Og det er noget af en rodebutik, hvis man måler på de krav, de lærde stiller op. Derfor har de ligefrem lavet et 'Manifest om europæisk strafferets politik'.

EU har siden 1999 vedtaget en stribe såkaldte rammeafgørelser på det retspolitiske område. Rammeafgørelser er ikke egentlig lovgivning, men netop nogle rammer, medlemslandenes lovgivning skal holde sig indenfor. Nu er Lissabon-traktaten trådt i kraft, og begrebet rammeafgørelser afskaffet. I stedet kommer egentlig lovgivning, og på den måde kan manifestet læses som et opråb til EU om at få styr på principperne før lovgivningen for alvor ruller.

Ikke bare for Unionens skyld

Strafferetseksperterne opstiller en række principper, de mener strafferetten skal følge i EU. Principper, som kan genfindes i bl.a. medlemslandenes forfatninger. F.eks. kan det ikke være et formål i sig selv, at man ved at indføre en eller anden strafferetlig sanktion styrker Unionen og dens målsætninger – en begrundelse som ellers ofte har optrådt i rammeafgørelserne. I stedet skal strafferet i EU kunne udledes af den grundlæggende lovgivning i EU, og skal samtidig respektere medlemslandenes forfatninger.

Da netop strafferetten også er statens allermest indgribende magt over for borgerne er det vigtigt at den har demokratisk legitimitet, dvs. at borgerne har indflydelse ved at kunne påvirke ad demokratiske kanaler. Derfor mener forfatterne at Parlamentets indflydelse i EU's beslutningsproces skal øges.

Desuden skal loven være utvetydig. Det skal være muligt på forhånd at vide hvornår man udfører en kriminel handling. I EU's version af strafferet kniber det gevaldigt med at leve op til dette, hvis man skal tro eksperterne.

Nærhed og sammenhæng

Heller ikke 'nærhedsprincippet' har det for godt, selv om det ellers er af største vigtighed i strafferetten. Ifølge princippet, skal det begrundes ordentligt, at det virkelig er nødvendigt med EU-lovgivning frem for national lovgivning. Men i næsten alle rammeafgørelserne er der blot en henvisning på skrømt til at EU's regulering rammer mere omfattende og derfor må foretrækkes. Et eksempel er rammeafgørelsen om bekæmpelse af fremmedhad hvis formål bl.a. er 'at forbedre retligt samarbejde mellem landene'. En sådan begrundelse vil gøre nærhedsprincippet indholdsløst, skriver forfatterne.

Passende straf

Strafferetten skal også være af passende omfang – overdreven brug af straf og sanktioner vil føre til mindre effekt af strafferetten, skriver de.

For eksempel går EU's forbud mod børneporno langt videre end hvad der egentlig var formålet, nemlig at beskytte involverede mindreårige. For eksempel kriminaliseres også billeder af voksne som foregiver at være et barn samt computer-tegninger af ikke-eksisterende børn. Ingen af delene har skadet nogen mindreårig, da de involverede enten er voksne eller ikke-eksisterende. Til dato er der ikke fremlagt nogle beviser for at sådanne billeder indirekte har skadet nogen.

Der skal også være et klart forhold mellem straf på forskellige områder, og også på dét punkt kniber det i EU. For eksempel hænger det ikke sammen at den højeste straf for grove tilfælde af menneskehandel er otte år, det samme som det er for forfalskning af eurosedler. Det vil sige, at forfalskning af penge er en lige så grov forbrydelse, som at udsætte utallige mennesker for fysiske og mentale lidelser.

Hensigt gøres strafbar

I rammeafgørelsen om kampen imod organiseret kriminalitet ser forfatterne lang rækkevidde og manglende præcision. Hvis man er medlem af en kriminel organisation er det f.eks. også kriminelt, hvis man har haft til hensigt, direkte eller indirekte at opnå en materiel eller finansiel fordel, uden at have begået noget. Men her går man ind og straffer hensigter, ikke de gerninger som det egentlig var formålet at ramme. Med den slags regler får medlemsstaterne simpelthen ikke en klar fornemmelse for, hvad det egentlig er de skal kriminalisere.

Et andet problem i samme rammeafgørelse, er hvad en 'kriminel organisation' egentlig er. Skal den være løst eller fast organiseret og skal man f.eks. betale kontingent eller være registreret.

EU går hér langt videre end nødvendigt.

Bekymrende tendenser

Slutsalutten fra manifest-forfatterne lyder:

»Alle disse bekymrende tendenser kan man også se iagttaget på nationalt niveau, men bliver markant forstærket af den europæiske udvikling. Hvis de indbyggede risici ikke bliver anerkendt i tide, frygter vi at blive mødt af en strafferet i modstrid med vore helt fundamentale principper.«

Manifestet findes ikke på dansk, men på mange sprog på initiativets hjemmeside på www.crimpol.eu

(Se også artikel af Thomas Elholm i Advokaten, 1/2010)

5 års plan vækker uro

Stockholm-programmet er navnet. Indholdet er mere og tættere samarbejde i de kommende fem år om rets,- politi- og asylpolitik. Programmet gør mange eksperter særdeles bekymrede for, hvordan det skal gå med retssikkerheden.

For eksempel advarer de danske advokater imod planen om at indføre regler, så beviser fundet i ét medlemsland, automatisk skal anerkendes i et andet medlemsland, fremgår det af artiklen 'Den flossede retsstat' i Advokatrådets medlemsblad Advokaten.

Hanne Rahbæk, der er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, nævner i bladet, at der er en meget stor forskel på reglerne for indsamling af beviser i straffesager fra land til land. Derfor kan et land ikke være sikker på, at beviser fundet i et andet medlemsland kan bruges i retssalen.

Risiko for forkerte domme

EU-lovgivning vil komme til at fylde mere og mere i retssalene rundt i Europa, og dermed også blive en stadig større del af arbejdet hos anklagere og dommere. Derfor er en del af Stockholm-programmet også, at anklagere og dommere skal uddannes bedre inden for EU-retten. Med i planen er derimod ikke de advokater som skal repræsentere borgerne.

Det bekymrer Anne Birgitte Gammeljord, formanden for den europæiske paraplyorganisation CCBE som repræsenterer mere end 700.000 europæiske advokater.

- Hvis man ikke også sikrer de fornødne midler til uddannelsen af advokaterne inden for EU-retten, risikerer man forkerte retsafgørelser, siger hun til bladet Advokaten.

Danmark er i udgangspunktet ikke omfattet af nye regler på det strafferetlige område, p.g.a. et dansk forbehold.

(Kilde: 'Den flossede retsstat', Advokaten, 9-2009)