Polen og Estland uenige om euroen

Estland går ind i euro-området. Polen holder sig langt væk.
Af Sven Skovmand
6. juli 2010

Estland går imod strømmen ved at søge om optagelse i euro-området, og vil fra 1. januar 2011 erstatte den estiske krone med euroen.

Optagelsen volder ingen problemer. Økonomien i Estland er langt bedre, end den er i de fleste øvrige lande i Østeuropa. Landets gæld er kun på 7,2 procent af bruttonationalproduktet, og underskuddet på budgettet er under de 3 procent, som EU principielt stiller krav om.

Polen har også en god økonomi. Men her har man ingen ønske om at gå over til euroen – i hvert fald ikke så længe eurolandene er i krise.

Dermed følger landets regering den linje, som blev lagt af den nu afdøde nationalbankdirektør Slawomir Skrzypek, der omkom ved flystyrtet i Smolensk i april. Han mente direkte, at Polen kun havde klaret sig godt, fordi landet stod uden for euroen. I en artikel, der blev bragt i Financial Times den 13. april 2010 skrev han blandt andet:

Det eneste land med vækst

»Polen var sidste år det eneste land i EU, som havde økonomisk vækst. Polens bruttonationalprodukt steg med 1,7 procent, hvor EU-landenes i gennemsnit faldt med 4,2 procent... Et land, der engang blev betragtet som Centraleuropas problembarn, fremstår nu som en succeshistorie i et bekymrende europæisk landskab.

En væsentlig grund er, at Polen, fordi landet står uden for euroen, har kunnet drage fordel af en smidig kurs for zloty'en. Det har styrket væksten og formindsket underskuddet på betalingsbalancen uden at skabe inflation.

Polen har forpligtet sig til på et eller andet tidspounkt at gå med i den fælles mønt. Men de seneste erfaringer – både problemerne i eurozonen og vores egen succes udenfor – får os til at spørge, om det vil være klogt at gå ind i det stive system for valutakursen, der vil gå forud for en overgang til euroen...

Devaluerede med næsten 20 procent

Polens valuta er ikke bundet til euroen. Derfor har vi kunnewt ændre zloty'ens værdi på en måde, som svarer til vore egne behov.

Fra 2008 til 2009 faldt Polens effektive valutakurs med næsten 20 procent – en væsentlig årsag til formindskelsen af underskuddet på betalingsbalancen. Samtidig fik vi forøget bruttonationalproduktet i forhold til vores indbyggertal, så det nu ligger på 60 procent af gennemsnittet i EU, hvor det lå på 49 procent i 2004, da Polen blev medlem...

De nødvendige strukturreformer vil på langt sigt forbedre Polens evne til at opfylde de betingelser, der stilles for at blive medlem af euroen. Men vi skal ikke binde os til tidsmæssige planer, der vil have uheldige virkninger.

Solid økonomisk vækst og en fornuftig politik med hensyn til gæld og underskud er mulig både i eurozonen og udenfor. Lande, der skynder sig for meget, kan ende med at svigte disse mål. Lande, der som Polen undersøger tingene og giver sig tid kan ende med en mere holdbar økonomisk struktur, der på langt sigt kan gøre dem bedre rustet til at gå ind i euroen.