Redaktører frasiger sig ansvaret

Der bliver længere mellem historierne fra EU. Læserne gider ikke EU og i øvrigt kan vi dække området lige så godt hjemmefra, lyder undskyldningen.
Af Anne Maarbjerg
30. november 2010

De danske dagblade trækker korrespondenter hjem på stribe, og dagbladenes historier om EU bliver både færre og kortere. Det viser et nyt speciale fra Aarhus Universitet, der har undersøgt, hvor meget medierne skriver om EU.

»Ordet EU er en stopfaktor,« forklarer udlandsredaktør på Berlingske Tidende, Kristian Mouritzen.

»Læserne forstår det ikke, og så går de videre.«

Men nedprioriteringen i medierne er et stort problem for demokratiet, mener EU-forsker Marlene Wind, der er professor ved Københavns Universitet. For EU har en kæmpe indflydelse på dansk politik, og medierne har en rolle som demokratiets vagthund, der sikrer, at alt går rigtigt til, når EU vedtager vigtige beslutninger.

Læserne gider ikke

Når medierne rapporterer mindre og mindre fra Bruxelles, er det fordi, læserne ikke interesserer sig for det. Sådan lyder forklaringen ikke alene fra Berlingske Tidende, men også fra de øvrige redaktører på andre dagblade.

På Jyllands-Posten er der, ifølge nyhedschefen, »mange, der vil underholdes, og så springer de bare det om EU over«. På Politiken »sælger EU ikke«. På B.T. »gider læserne ikke læse om EU«. På Ekstra Bladet bliver læserne »trætte i øjnene«, når det handler om unionen. Og redaktørerne påpeger, at dagbladene skal overleve på kommercielle vilkår og er nødt til at appellere til læserne.

Men EU-forsker Marlene Wind mener ikke, det er rimeligt at give læserne skylden.

»Det argument holder simpelthen ikke vand, for folk ved jo ikke, hvad de skal efterspørge,« forklarer hun og uddyber:

»Læserne har en klar interesse i det, medierne prioriterer, og dermed siger, er vigtigt. Når medierne siger, det er uvigtigt, efterspørger folk det heller ikke.«

Dækkes hjemmefra

Et eksempel på unionens lavere prioritet er rækken af EU-korrespondenter, der er blevet trukket hjem fra Bruxelles. Helt nøjagtigt er ni korrespondenter siden 2001 sendt hjem fra de danske pressekontorer i Bruxelles. Der er nu 11 tilbage. Fire danske redaktioner er blevet lukket helt ned. Og så skal der, ifølge Marlene Wind, kun simpel matematik til at regne ud, at det resulterer i færre historier.

»Jo færre der er til at dække det, jo mindre dækning,« slår hun fast.

Men det passer ikke, siger redaktørerne. De peger i stedet på, at der er tale om en mere effektiv udnyttelse af ressourcer, og journalisterne kan næsten lige så godt skrive om EU hjemme fra Danmark.

»Vi dækker i høj grad EU og Bruxelles fra Danmark. En del historier kan dækkes hjemmefra,« siger nyhedschefen på Jyllands-Posten, Pierre Collignon.

Udlandsredaktøren på Berlingske Tidende er enig, og mener, at EU-korrespondenter har mistet deres berettigelse:

»Vi skriver ikke længere som i gamle dage med to medarbejdere i Bruxelles, som kun skriver om EU. Det er dødfødt. EU skal være en naturlig del af dækningen af økonomi, politik, skat og så videre,« forklarer han.

Den holdning deler nyhedschefen på Jyllands-Posten, Pierre Collignon:

Men den køber Marlene Wind ikke.

»Det er noget vrøvl, det er umuligt at dække det stof, når man aldrig rejser derned, for så er man jo ikke en del af begivenhederne« understreger hun.

Kun store begivenheder

Undersøgelserne i universitetsspecialet viser, at der skal store begivenheder som valg og traktater til, før historierne fra Bruxelles når de danske dagblade, hvilket redaktørerne da også selv peger på:

»På ethvert år med afstemning vil vores dækning stige voldsomt,« pointerer Jyllands-Postens Pierre Collignon.

Men den undskyldning giver EU-forsker Marlene Wind ikke meget for.

Medierne skal ifølge forskeren også overvåge og dække EU til hverdag, hvor den egentlige magt udøves i form af behandling og vedtagelse af regler og direktiver, der har stor indflydelse på Danmark, det er jo helt absurd kun at dække valg og lignende, understreger hun og stiller det retoriske spørgsmål:

»Hvor ville vi være, hvis det danske Folketing kun fik mediernes opmærksomhed op til valg og ikke i det almindelige lovgivningsarbejde?«

Kassen smækket i

Redaktørerne afviser ikke, at EU får mindre spalteplads end den nationale politik.

»Der er et misforhold mellem hvad, der bliver lavet om EU og de nationale regeringer, det er helt oplagt,« erkender Pierre Collignon fra Jyllands-Posten.

Men han understreger alligevel, at der ikke er penge til at dække EU mere.

»Vi har ikke så mange penge, som vi havde engang. Det er et udtryk for den økonomiske krise, vi befinder os i,« forklarer han.

Den vurdering deler han med en række andre dagbladsredaktører, og de afviser fortsat at give mere plads til EU.

»Jeg føler ingen forpligtelse til at gøre noget ved det, men jeg anerkender da, at der er et dilemma,« siger Henny Christensen, redaktionssekretær på B.T.

Redaktører: Læserne gider ikke EU

NOTAT har talt med en række redaktører og en enkelt korrespondent for at høre, hvorfor de ikke bringer flere historier fra Bruxelles i dagbladene. Her er nogle af svarene:

»Ordet EU er en stopfaktor«

Kristian Mouritzen, udlandsredaktør, Berlingske Tidende

»Der er jo mange, der vil underholdes, og så springer de bare det om EU over«

Pierre Collignon, nyhedschef, Jyllands-Posten

»EU i overskriften sælger ikke. Jeg har fornemmelsen af, at mange læsere ikke gider EU«

Martin Aagaard, tidligere EU-korrespondent for Politiken

»Vores læsere gider ikke læse om EU, jeg tror ikke vores læsere ville sætte det på en top 10 over, hvad de gerne vil læse i avisen. EU sælger ikke en avis«

Henny Christensen, redaktionschef, B.T.

»Det er ikke vores opfattelse, at vores læsere er interesserede i EU. Læserne bliver trætte i øjnene, når det handler om EU«

Flemming Jørgensen,

nyhedsredaktør, Ekstra Bladet

»Jeg synes, der er mange, der bebrejder medierne og siger, at det er vores skyld, at debatten mangler. Vi skal ansætte flere, der skriver om EU, og det er så vigtigt det, der foregår i Europa-Parlamentet. Men det er en naiv forestilling om, hvad medier er, og hvad moderne kommunikation er. Medierne eksisterer på nogle andre præmisser, end politikerne gør, og vi taler forbi hinanden. Jeg siger ikke, at medierne kun skal sælge aviser, men vi er afhængige af, at der er nogle af de elementer, der skaber interesse: En konflikt, noget nærhed – nogle personer vi kender og forstår, og enten ikke kan lide eller sympatiserer med.«

Bent Winther, chefredaktør på Information (på en konference den 3. september, arrangeret af Europabevægelsen)

(Anne Maarbjerg er nyslået kandidat fra Aarhus Universitet, og forfatter til specialet, der omtales i artiklen.)