Registrering og overvågning i EU

Hvad er vedtaget og hvornår?
Af Kenneth Haar
30. april 2010

Efterlyste og mistænkte

(Schengen Information System, 1995) I Schengens Informations System (SIS) kan politiet hente oplysninger fra andre lande om personer, der er efterlyste, f.eks. hvis de er dømt for en forbrydelse.

Systemet kan også bruges til at sikre 'hemmelig overvågning' af mistænkte. Det kan være overvågning af hensyn til 'den offentlige orden'.

Dømte og mistænkte

(Europols registre, 1998) Politikontoret Europol samler oplysninger om bl.a. personer med kendt eller formodet tilknytning til organiseret kriminalitet.

»Et af Europol's registre omfatter også vidner, 'kontaktpersoner, og ofre.

Asylansøgere og illegale indvandrere (EURODAC, 2000)

Register over asylansøgere og illegale indvandreres fingeraftryk.

Rejsende ud og ind af EU

(Passageroplysninger, 2004) Flyselskaber og andre transportselskaber skal overdrage oplysninger om passagerer på fly ind og ud af EU til bl.a. USA.

Myndighederne skal undersøge oplysningerne for at finde frem til personer, der skal undersøges nærmere. Formålet er at bekæmpe terrorisme og international kriminalitet. Oplysningerne skal opbevares i fem år.

Overvågning af telefon og internet (Datalogningsdirektivet, 2006)

Televirksomheder af enhver art er forpligtet til at opbevare oplysninger om alle former for telekommunikation – telefonopkald, email-trafik m.m. – i ét år, og til at gøre dem tilgængelige for myndighederne. Registreringerne rummer ikke oplysninger om indhold, kun om forbindelse, f.eks. foretagne telefonopkald.

Registrering af pengeoverførsler

(Forordning om pengeoverførsler, 2006) Pengeoverførsler på over 7.500 kr. (1.000 euro) skal kunne spores til afsender og modtager. Det sikres ved, at bl.a. banker og posthuse pålægges at lagre oplysninger om overførsler i fem år. Mistænkelige overførsler skal indberettes til myndighederne.

Visumansøgeres fingeraftryk

(VIS, 2007) EU har formentlig vedtaget at oprette verdens største register over fingeraftryk. VIS-databasen omfatter hele 70 millioner sæt fingeraftryk på mennesker, der har søgt visum til EU.

Fingeraftryk og DNA

(Direktiv om Prüm-traktaten, 2007) I juni 2008 vedtog Folketinget en lov, som indfører reglerne fra den såkaldte Prüm-traktat i dansk lov. Herefter skal myndighederne i andre EU-lande have adgang til de danske databaser over registreringsnumre på køretøjer, fingeraftryk og hele 40.000 DNA-profiler. DNA-profilerne i den danske database stammer fra personer, der har været i politiets søgelys, også selvom de er blevet frifundet. Oplysningerne opbevares i ti år.

Udveksling af strafferegistre

(ECRIS, 2008) I oktober 2008 vedtog EU regler, som giver politimyndighederne adgang til andre landes strafferegistre. Der er ikke oprettet et fælleseuropæisk register, men enhver anmodning fra andre EU-lande skal imødekommes.

Udlevering og anskaffelse af beviser (Bevissikringskendelse, 2008)

Ifølge bevissikringskendelsen skal EU's medlemslande skaffe og udlevere beviser til myndighederne i andre EU-lande, hvis beviserne kan findes på deres territorium, uanset om der er tale om en sag om noget, der ikke ville have været forbudt i landet. I yderste tilfælde kan det betyde, at politiet vil skulle gennemføre en ransagning i en sag om noget, der ikke er forbudt, og siden udlevere materiale til et andet EU-land.

Fingeraftryk i pas (Biometriske pas, 2009)

Alle nye pas i EU skal indeholde fingeraftryk. Der oprettes dog ikke et egentligt register.