NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Ifølge den norske journalist Thomas Vermes, som har gennemgået betænkningen for ABCNyheter.no, mener den schweiziske regering, at et medlemskab af EU ville skade landets selvstændighed og direkte demokrati for meget.
Hidtil har Schweiz stået uden for både EU og EØS (det europæiske økonomiske samarbejde, som knytter Norge, Island og Lichtenstein til EUs indre marked).
Schweiz har i stedet valgt at samarbejde med EU-landene gennem bilaterale (tosidige) aftaler (altså aftaler mellem den Schweiziske føderalregering og EU) på de områder, hvor begge parter har ønsket det.
Baggrunden for denne ordning er ønsket om at bevare landets direkte demokrati, der betyder, at mange beslutninger skal træffes i enighed af styret i de 26 kantoner, som landet består af. Og i mange tilfælde kan beslutningerne lægges ud til folkeafstemning.
En sådan ordning er naturligvis uforenelig med medlemskab af EU, fordi et EU-land forpligter sig til at gennemføre de love, som vedtages i EU-regi.
Det samme problem ville gøre sig gældende, hvis Schweiz blev medlem af EØS og skulle følge alle regler vedrørende det indre marked, og derfor nøjes landet med at være med i EFTA, det europæiske frihandelsområde, som omfatter Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz, og som Danmark, Sverige, Portugal og Storbritannien også var medlemmer af, indtil de blev optaget i EU.
Ifølge den schweiziske betænkning er EØS-modellen selvmodsigende, fordi man ikke kan opretholde national selvstændighed i lovgivningen og have samme lovgivning som EU.
Som medlem ville Schweiz ganske vist få ret til at tage del i EUs beslutninger. Men på grund af landets størrelse ville man ikke altid kunne regne med at få fælles beslutninger, som passede med schweizernes ønsker. Mern betænkningen afviser ikke, at et lille lands argumentation kunne påvirke Eus beslutninger.
Betænkningen opstiller tre betingelser for en acceptabel schweizisk EU-politik:
1. Schweiz skal have en rimelig medbestemmelsesret i de bilaterale (tosidige) aftaler med EU og bevare manøvrerum for sin egen politik.
2. EU skal være indstillet på at bidrage til at finde fælles løsninger på forskellige sektorer i samarbejdet.
3. Rammerne for finans- og pengepolitik må ikke ændres til ugunst for Schweiz.
Betænkningen er blevet til på baggrund af, at schweizerne føler sig stadig mere presset af EU, det ønsker at få landet til at acceptere EUs nuværende og fremtidige lovgivning fuldt ud. Og det vil være i modstrid med den nuværende samarbejdsform, der ikke forpligter Schweiz til automatisk at overtage alle nye regler fra EU, og i modstrid med landets decentrale direkte demokrati.
Konklusionen af betænkningen er, at Schweiz skal fortsætte den nuværende samarbejdsform med bilaterale aftaler med EU, fremgår det af Thomas Vermes' gennemgang.
og et resumé af betænkningen på engelsk