Spanien vigtigere end Grækenland

Kampen om euro'ens fremtid står i Spanien.
Af Kenneth Haar
22. juni 2010

Det spektakulære sammenbrud i den græske økonomi har taget alle overskrifter i den senere tid, men for euro'en hedder den store udfordring Spanien. For selvom både Grækenland, Irland og Portugal er mere trængte økonomisk, så er den spanske økonomi betydeligt større. Et kollaps hér vil være en katastrofe for den fælles mønt.

Tegnene er tydelige: Spanien har et ejendomsmarked som er i færd med at falde sammen, og et underskud på statens budget på 11,3 procent, EU's fjerdestørste – mindre, men sammenligneligt med det græske underskud på 13,6 procent. Sidst, men ikke mindst, er arbejdsløsheden steget brat i de senere år og er nu på omkring 20 procent.

Denne krise optager i stigende grad Ministerrådet og Kommissionen, for mens den græske økonomi kun fylder små 2,3 procent af Euro-landenes samlede økonomi, udgør Spaniens bidrag 11,8 procent.

Dyr at redde

Nervøsiteten skyldes også udsigterne til størrelsen af en støttepakke til Spanien. Mens den græske lånepakke kostede ca. 818 milliarder kroner i alt (110 milliarder euro), vil en spansk støttepakke nå op på det dobbelte, vurderer den franske bank BNP Paribas, og den ville sluge næsten en tredjedel af den gigantiske støttepulje for euro'en på 750 milliarder euro, som blev vedtaget i maj 2010.

Derfor har der længe været spænding om den spanske regerings forholdsregler mod landets gæld og budgetunderskud. De blev præsenteret for Kommissionen og Ministerrådet den 17. maj, og modtog anerkendende bemærkninger. Kommissionens formand José Manuel Barroso erklærede, at Spanien har taget »et skridt i den rigtige retning«, mens formanden for Euro-gruppen, Luxemburg's premierminister Jean Claude Juncker kaldte planen for »modig«.

Som hele sundhedsbudgettet

Planen skal bringe underskuddet på statsbudgettet ned fra 11,3 procent af bruttonationalproduktet (BNP) til 6 procent i løbet af 2011 – på bare to år. Derefter er målet at skære yderligere, så tallet bliver 3 procent i 2013.

Til den tid har Spanien skåret et beløb i budgettet, omtrent 8 procent af BNP, der er betydeligt højere end landets årlige budget for sundhed, der ligger på omtrent 6 procent.

Blandt tiltagene er en lønnedgang for offentligt ansatte på fem procent, og fastfrysning af pensionerne i 2011. Dertil kommer betydelige besparelser i de spanske regioner.

Planerne har skabt stor frustration i fagbevægelsen, hvor bølgerne nu og da går højt:

»Regeringen gør sig fortjent til et kontant modsvar, og én af mulighederne er generalstrejke«, siger Ignacio Férnandez Toxo, leder af Comisiones Obreras, den kommunistiske gren af den spanske fagbevægelse. Selv den socialdemokratiske fagbevægelse, UGT, har mistet en del sympati for den socialdemokratiske spanske regering.

Arbejdsmarkedsreform

Begge organisationer indgår i skrivende stund i forhandlinger med arbejdsgivernes organisationer om en arbejdsmarkedsreform, som kan øge konkurrencedygtigheden. Det kan f.eks. ske med lønnedgang eller afvikling af en favorabel ordning for afskedigede arbejdere. Kan arbejdsmarkedets parter ikke blive enige, vil regeringen træde til og gennemføre en reform ved lov.

Alt i alt vil den almindelige spanier komme til at betale en høj pris i de kommende år for den økonomiske krise. Om pakken også vil virke, og sætte gang i økonomien, er mere tvivlsomt. I hvert fald siger adskillige økonomer, f.eks. økonomer fra »Reseach on Money and Finance«, som for nyligt skrev i en rapport om spareprogrammer i EU, at de er »stærkt ødelæggende, og ikke giver nogen forsikring om vækst i fremtiden«.