NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det skriver den økonomiske lederskribent Aditya Chakrabortty i Guardian Weekly for 3. juni 2011.
Han håner Bini Smaghi fra Den Europæiske Centralbank, som har udtalt, at det vil være »selvmord« for Grækenland, hvis landet går fallit. Kendsgerningerne siger det modsatte, siger Chakrabortty. Han citerer to økonomer fra Den Internationale Valutafond - Eduardo Borensztein og Ugo Panizza - der i oktober 2008 udgav en rapport om, hvordan det i årenes løb er gået lande, der har erklæret sig ude af stand til at betale deres gæld.
»De økonomiske omkostninger er i almindelighed betydelige, men de varer ikke længe... Efter et eller to års forløb kan vi ikke se nogen virkninger«, siger de to økonomer, der blandt andet henviser til erfaringerne fra Argentina og Rusland, der begge for få år siden erklærede sig ude af stand til at betale deres gæld. Efter blot et par års forløb kunne de låne penge igen til nær normale renter.
»At lægge kortene på bordet og indrømme, at man ikke kan betale for sine lån er en klar mulighed for en regering, der ikke har andre muligheder«, siger Chakrabortty, der tilføjer:
»Athen er nu kommet til det punkt. Efter historisk omfattende nedskæringer er den græske økonomi i en usædvanlig dårlig tilstand. Dens gæld er steget langt hurtigere, end de internationale embedsmænd har forudset, og i sidste uge ville långivere kun yde lån til en rente på 17 procent.
Når den græske regering ikke giver op, skyldes det ikke, at det vil skade dens økonomi, men at de tyske og franske banker, som Grækenland skylder henholdsvis 26 og 20 milliarder dollars (140 og 105 milliarder kroner) vil komme i alvorlige vanskeligheder. Men svaret er, at man skal støtte bankerne og eventuelt overtage dem i stedet for at korsfæste et lands økonomi...«