NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Når 27 EU-lande eller rettere 30 EU-lande for alvor koordinerer indsatsen så rykker det – for EU-familien er blevet større i år 2020, hvor der er kommet mindst 3 nye medlemslande til.
EU-landene mødes til en stor konference i 2020 i Madrid for at gøre resultatet op for deres strategi for vækst og beskæftigelse. Valget af Madrid er helt naturligt, fordi Spanien både ved egen indsats men godt bakket op af fællesskabet er lykkedes på bare 7 år at reducere en katastrofal høj arbejdsløshed blandt unge fra knap 45% til 8%.
Arbejde og uddannelse til ungdommen
De andre EU-lande har også tilsvarende fået unge i arbejde og i uddannelse, så Europa nu står godt rustet med kvalificeret arbejdskraft, der også kan ”betale” for de mange ældre lønmodtagere, der forlader det europæiske arbejdsmarked. Det endda uden at gennemføre de mange forringelser i pensionsalderen, som ellers var højest på den europæiske dagsorden i 2011.
På konferencen i Madrid deltager, som det mest naturlige, også de sociale partnere, som EU kalder arbejdsmarkedets parter. Det gør de fordi arbejdsmarkedets parter har været nøglespillere i at skaffe unge ind på arbejdsmarkedet gennem europæiske aftaler, hvor virksomheder motiveres til at tage unge som lærlinge. Det er også parterne i EU-landene, der har overtalt regeringerne til at indføre vekselsuddannelser, hvor skole- og virksomhedspraktik går hånd i hånd. Og hvor virksomhedspraktikken kan tages i et andet EU-land end skoledelen.
Europæisk sporskifte
I 2011 var Europa ellers på den helt forkerte vej, hvor alle EU-landenes regeringer og Kommissionen kun var optaget af at spare og skære ned på de offentlige udgifter for at komme ud af den økonomiske krise, som blev skabt af de finansielle sektorer.
Selvom EU-landene havde pæne målsætninger for vækst og beskæftigelse i 2020-strategien fra 2010, var der ikke den fornødne politiske vilje til at sætte gang i væksten og investere i nye arbejdspladser bl.a. inden for renovering af Europas mange energifråsende bygninger.
EU uden rabat
Det afgørende skift kom først da EU-landene skulle til at behandle den fremtidige finansielle ramme for EU fra 2013 og de næste år frem, og hvor især et dygtigt dansk EU-formandskab fik afskaffet alle de EU-rabatter, som flere EU-lande havde haft.
Det lykkedes kun fordi Danmark selvfølgelig selv opgav sit krav om at få en rabat og fordi der blev indgået en politisk aftale om, at alle pengene fra rabatterne skulle øremærkes til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden bl.a. gennem tilskud til europæiske virksomheder, der oprettede praktikpladser. Samtidig skete der en reform af EU’s socialfond, som blev omdirigeret til uddannelsessektoren både for unge og til efteruddannelse.
EU fulgte efterfølgende op med at vedtage en forordning om, at alle offentlige udbud skal indeholde krav om oprettelse af et bestemt antal praktikpladser og med et bødesystem, hvis kravet ikke blev overholdt.
Så begyndte det at batte noget, og langsomt steg optimismen og unge følte sig igen som en del af fremtiden – til gavn for dem selv og for Europa. ?
Blå bog:
Marie Louise Knuppert er international sekretær i LO, som er fagforbundenes og A-kassernes landsorganisation i Danmark.
Hun er medlem af LO’s hovedbestyrelse og daglige ledelse.
Hun har tidligere arbejdet som reklamekonsulent for Århus Stiftstidende og A-kassemedarbejder i HK-Århus.
Som en del af sit arbejde holder hun foredrag, skriver indlæg og blogger om blandt andet den danske model, klima, beskæftigelse, innovation, ulandsbistand, ligestilling, ledelse og EU fra den faglige vinkel.
Indlægget er trykt i NOTATs sommernummer: 14 bud på EU's fremtid