NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU har siden ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten den 1. december 2009 været juridisk forpligtet til at overholde og gennemføre EU's charter om grundlæggende rettigheder. Charteret er også bindende for EU's institutioner og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten.
EU har - udover Charteret - en vigtig opgave med at fremme menneskerettigheder og demokrati i EU's udenrigspolitik samt i EU's udviklingspolitik.
Kend din ret
Europa-Kommissionen har i 2010 vedtaget en strategi for arbejdet med EU's charter om grundlæggende rettigheder. Strategien fokuserer på at sikre overensstemmelse mellem EU-love og Charteret og på information til borgerne dels om de årlige fremskridt på området, dels om Kommissionens ret til at gribe ind ved spørgsmål om grundlæggende rettigheder.
Dette er selvsagt en ganske generel måde at sige det på, men det indeholder den sandhed, at borgerne har rettigheder, de skal kende og kunne kræve respekteret, og at EU og staterne har forpligtelser over for borgerne. Alt dette er baseret på det fundamentale princip i EU, nemlig at EU bygger på "principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettig-hederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er prin-cipper, som medlemsstaterne har til fælles." Og det er vel det nærmeste, man kommer på en vision for EU's forhold til de grundlæggende rettigheder, nemlig at de skal respekteres og gennemføres.
Et fælles ansvar
Men det er lettere sagt end gjort at komme i mål. Der skal arbejdes med at indføre en kultur, hvor grundlæggende rettigheder respekteres som noget naturligt, men som de sidste 60 års udvikling i Europa er det ingen let sag. Det kræver en politisk opbakning ikke kun i EU og dets institutioner, men også i medlemsstaternes borgere og politikere. I sidste ende bygger EU på de demokratier, der styrer de 27 medlemsstater. Hvis de 27 lande og deres befolkninger ikke støtter op bag de grundlæggende rettigheder, så kommer man ikke langt.
Uanset hvad EU finder på at kaste sig over de kommende år, er det allervæsentligste formentlig at gøre det begribeligt for borgerne i de 27 lande, hvad EU beskæftiger sig med af betydning også for individers rettigheder. F.eks. er det stort set umuligt at gøre en aktiv indsats mod menneskehandel uden at anskue menneskehandel som et almindeligt forekommende element i grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. Og den form for kriminalitet bekæmpes bedst i samarbejde med andre lande - herunder igennem EU.
En vision for EU's arbejde på menneskerettighedsområdet er derfor kort sagt, at EU's arbejde er kendt og anerkendt - ikke ukendt og underkendt.
Europa-Kommissionens check-liste, når der foreslås ny politik eller lovgivning
1. Hvilke rettigheder berøres?
2. Kan rettighederne begrænses?
3. Hvordan berøres rettighederne? Er påvirkningen positive (fremme af rettigheder) eller negative (begrænsning af rettigheder)?
4. Har politiske valgmuligheder både positive og negative virkninger på en eller flere rettigheder?
5. Kan en begrænsning af en ret formuleres præcist?
6. Er en begrænsning af en ret nødvendig?
Blå bog:
Jonas Christoffersen er direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Han er tidligere lektor i menneskeret ved Københavns Universitet,
hvor han også har undervist i EU-ret. Før dette har han blandt andet
arbejdet som landsdommer, dommerfuldmægtig ved Højesteret og
advokat.
Han har skrevet en lang række afhandlinger om national- og international
menneskeret og er aktiv i den offentlige debat via artikler,
udgivelser, foredrag og TV.
Han fik sin juridiske doktorgrad i 2008 med en afhandling om Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Indlægget er trykt i NOTATs sommernummer: 14 bud på EU's fremtid